Otte EU-lande rammes af gældslofter, mens energipriserne stiger 50 procent

Oliepriserne er steget 50 % siden februar. Otte EU-regeringer er samtidig bundet af loft over, hvor meget de må øge deres offentlige udgifter. EU’s budgetregler har en nødudgang for forsvar, men ikke for energi. Krisen i Hormuzstrædet har dermed ramt et hul i den europæiske finanspolitiske arkitektur: Europa forberedte sig på én type krise og blev ramt af en anden.

Siden Hormuzstrædet lukkede i slutningen af februar, har EU-landene tilsammen afsat omkring 11 mia. euro i energistøtte. Under den russiske gaskrise i 2022 var beløbet over 700 mia. euro (Bruegel). Forskellen skyldes ikke kun politisk tøven. Den ligger også i reglerne.

Forsvar får fleksibilitet, energi gør ikke

Sidste år aktiverede 17 EU-lande den nationale undtagelsesklausul, NEC, i den reformerede stabilitets- og vækstpagt, altså EU’s regelsæt for offentlige budgetter. Klausulen giver regeringer mulighed for at overskride underskudsgrænserne for forsvarsudgifter med op til 1,5 % af BNP om året (Council of the EU). Italiens premierminister Giorgia Meloni ønsker samme fleksibilitet for energi. I et brev til Kommissionens formand Ursula von der Leyen 17. maj bad hun om at udvide klausulen til »extraordinary measures necessary to confront the energy crisis« (Il Fatto Quotidiano, Open.online).

Bruxelles afviste ønsket. Kommissionens talsmand Olof Gill sagde, at undtagelsesklausulen »ikke er blandt de muligheder«, der overvejes (Open.online). Den nederlandske finansminister formulerede linjen mere kontant: »Svaret på chok kan ikke være mere gæld« (EUNews.it). Juridisk dækker NEC kun forsvarsbudgettet. Skal energi omfattes, kræver det en ny forordning, og den sparsommelige blok med Tyskland, Nederlandene og Østrig har reelt vetoret i Rådets forhandlinger.

Hvem kan bruge penge, og hvem kan ikke

Otte lande er under EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud, som rammer medlemslande med budgetunderskud over 3 % af BNP. Frankrig, Italien, Belgien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Malta og Finland er alle underlagt bindende udgiftslofter (Council of the EU). Frankrigs loft tillader kun 1,2 % nominel udgiftsvækst i 2026, altså før inflation, mens underskuddet ligger tæt på 5 % af BNP (Le Monde). Når inflationen er højere end 1,2 %, tvinger loftet staten til reelle nedskæringer.

Derfor er Europas svar blevet ujævnt. Frankrig bruger 180 mio. euro om måneden på målrettede brændstofrabatter: en fast månedlig betaling på 50 euro til bilister, der tjener under 17.000 euro om året og pendler mindst 15 kilometer til arbejde (Le Figaro, Info.fr). Tyskland har valgt et bredere greb: en nedsættelse af brændstofafgiften på 17 cent frem til juni til en pris på 1,6 mia. euro, hvor overvågning viser, at kun omkring 11 cent nåede forbrugerne i de første uger (Bundesregierung, Stern). Italiens sænkning af brændstofafgifterne koster omtrent 1 mia. euro om måneden, men udløber 22. maj uden bekræftet forlængelse (Autoblog.it, Contropiano).

Spanien, som ikke er under underskudsproceduren, står for næsten halvdelen af al energistøtte i EU. De lande, der er under finanspolitisk overvågning, bruger mindst. Det er netop dér, hvor nogle forbrugere kan have størst behov for hjælp.

Pengene rammer de forkerte husholdninger

Frankrigs målrettede rabatter er undtagelsen. Over 72 % af EU’s energistøtte består af brede moms- eller afgiftslettelser, som gavner alle ens per liter forbrugt brændstof (Bruegel). Velhavende husholdninger kører mere og bruger mere energi i absolutte tal. Derfor sender brede lettelser flere euro til dem, der har mindst brug for dem. OECD’s gennemgang af krisen i 2022 viste samme mønster: næsten 80 % af støtten gik til alle forbrugere uanset indkomst.

Presset samler sig i bunden. De lavestlønnede franske husholdninger bruger op til 12,7 % af deres budget på brændstof (Transport & Environment). I EU bruger landhusholdninger uden realistiske alternativer i offentlig transport omkring 7 % af deres forbrug på energi alene (JRC). I Nederlandene er dieselpriserne steget 58 % på et år, og IMF har sænket landets vækstprognose fra 1,2 % til 1,0 % (IMF/Welingelichtekringen).

Chefen for den franske centralbank indfangede dilemmaet i fem ord: »We no longer have money« (Le Figaro). Europa har bygget finanspolitisk fleksibilitet til militære trusler og står nu med et energichok, som regelsættet ikke er indrettet til. Strædet er fortsat lukket. Reglerne er fortsat stive. Regningen lander hos de husholdninger, der har mindst plads til at bære den.