Schengen-undtagelsen bliver rutine

Hver arbejdsdag krydser mere end 200.000 mennesker grænsen til Luxembourg fra Frankrig, Belgien og Tyskland for at komme på arbejde (STATEC). Pendlere på strækningen Trier-Wasserbillig passerer tæt forbi landsbyen, hvor fem regeringer i 1985 underskrev den aftale, der blev begyndelsen på Europas område uden paskontrol ved de indre grænser (1985-aftalen). Når Tyskland nu forlænger kontrollen ved alle sine ni landegrænser til midten af marts 2027, bliver netop det løfte igen sat på pause få kilometer fra det sted, hvor det blev formuleret.

Den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt orienterede EU-Kommissionen 18. august. Begrundelsen er irregulær migration og det pres på EU’s ydre grænser, som Berlin henviser til (Yahoo/Reuters, EU-Kommissionen). Kontrollen gælder alle tyske landegrænser: Østrig, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Schweiz, Tjekkiet og Polen. Den har været i kraft siden september 2024 og rammer vejtrafik, tog og busser. Det handler ikke om visumregler, men om den daglige friktion ved grænser, der skulle være åbne.

Otte regeringer, samme mønster

Tyskland står ikke alene. Otte Schengenlande har nu indført eller opretholdt kontrol ved indre grænser: Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Norge, Polen og Sverige (EU-Kommissionen). Østrig har forlænget kontrollen igen og igen siden migrationskrisen i 2015. Frankrig har haft den siden terrorangrebene i november samme år.

Polen viser, hvordan logikken bliver selvforstærkende. Warszawa kontrollerer selv grænserne mod Tyskland og Litauen, foreløbig forlænget til oktober 2026 (ddb24). Premierminister Donald Tusks regering forsvarer ikke Schengen med åbne-grænser-retorik, men beskriver sikre grænser som en del af national sikkerhed. Polen er derfor både ramt af den tyske forlængelse og selv en del af samme bevægelse. Det gør det næsten umuligt at samle politisk modstand i Rådet, hvor EU-landenes regeringer forhandler lovgivning: De lande, der har mest grund til at protestere, bruger selv kontrollen.

Hvad Kommissionen kan sige, og hvad den kan stoppe

Schengengrænsekodeksen, EU-forordningen der regulerer området uden paskontrol ved de indre grænser, tillader kun midlertidig intern grænsekontrol som en "sidste udvej" ved en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed (EUR-Lex). En reform fra 2024 forlængede den maksimale varighed til to år i blokke på seks måneder. Det gav regeringer mere plads til at holde kontrollen i live og samtidig kalde den midlertidig. Men EU-Domstolen har i sager om Østrigs langvarige kontrol slået fast, at medlemslande ikke kan omgå tidsgrænserne ved at genbruge den samme trussel i nye forlængelser. "Midlertidig" skal betyde noget.

Kommissionens redskaber virker langsomt. Den kan vurdere medlemslandenes meddelelser, afgive udtalelser om proportionalitet og i sidste ende indlede en traktatbrudssag, altså den formelle proces der skal tvinge lande til at overholde EU-retten. Men den kan ikke blokere en medlemsstats beslutning fra første dag. EU’s migrationskommissær Magnus Brunner opfordrede i begyndelsen af august Tyskland til gradvist at afvikle kontrollen. Kommissionen anbefalede også Frankrig at udfase sin kontrol i en udtalelse fra juni 2026. Udtalelser er ikke påbud.

Tysklands stærkeste argument er, at kontrollen faktisk fanger mennesker. Det bayerske grænsepoliti har registreret 21.647 uautoriserede indrejser og anholdt 1.068 menneskesmuglere mellem september 2024 og juli 2026 (Presseportal/Bundespolizei). Men antal anholdelser afgør ikke i sig selv, om kontrollen er proportional. Færre grænsepassager ved kontrolsteder kan skyldes nye ruter, aftaler længere oppe i migrationskæden eller ændringer i asylpolitikken snarere end kontrollen ved grænsen. Et fald i registreringer kan bruges som argument for at afskaffe kontrollen lige så vel som for at forlænge den.

Schengengrænsekodeksen siger stadig, at intern grænsekontrol skal være undtagelsen. Otte regeringer behandler den som et almindeligt styringsredskab. Hvis Kommissionen ikke bruger traktatbrudssager til at afprøve EU-Domstolens egen linje om, at "midlertidig" skal have en reel grænse, vil Schengens undtagelse fortsætte med at blive rutine gennem forlængelser. Regningen betales i første omgang af pendlere, vognmænd og grænsebyer, som fik stillet noget andet i udsigt.