Electrolux skærer 1,719 job i Italien

De sidste emhætter forlader samlebåndet i Cerreto d'Esi inden december. Alle 170 ansatte på Electrolux-fabrikken i Marche-regionen mister jobbet, når produktionen flyttes til Polen. På fem italienske anlæg varslede den svenske koncern 11. maj 1.719 fyringer, så arbejdsstyrken går fra 4.500 til omkring 2.800 ansatte (Il Fatto Quotidiano, MarketScreener). Få uger tidligere lukkede Electrolux sin fabrik i ungarske Jászberény. Yderligere 600 job forsvandt.

Resten af branchen er allerede på vej samme sted hen. Tyske BSH, Bosch-Siemens' hvidevaregren, lukker to fabrikker, hvor 1.400 job forsvinder frem mod 2028. Tyrkiske Beko har lukket anlæg i Italien, Polen og Storbritannien. Kinesiske Haier har lukket den historiske Candy-fabrik nær Milano. Samsungs polske produktion ventes at falde 30 % i år. Europas hvidevareindustri, altså fabrikkerne bag vaskemaskiner, køleskabe og ovne, bliver tømt nedefra.

Omkostningsgabet kan ikke lukkes

Tallene, som Electrolux har lagt frem for Italiens industriministerium, er svære at pynte på. Fabriksarbejde i Vesteuropa koster omkring 37 euro i timen. I Tyrkiet koster det 9 euro. I Kina og Thailand koster det 5 euro. Industriel elektricitet ligger på omtrent 204 euro pr. megawatt-time i Vesteuropa mod 77 euro i Tyrkiet. Koldvalset stål, den plade der ender som tromle i en vaskemaskine, koster 31 % mere i Europa end den kinesiske pendant (Il Fatto Quotidiano). Det Internationale Energiagentur tegner samme billede: EU's elpriser for industrien ligger omtrent dobbelt så højt som i USA og næsten 50 % over Kinas.

Markedet, som fabrikkerne lever af, bliver samtidig mindre. Salget af hvidevarer i Europa faldt fra 90 mio. enheder i 2020 til 83 mio. i 2025 (Quotidiano.net).

Asiatiske producenter har fordoblet deres europæiske markedsandel fra 15 % til knap 30 % på ti år. Alene i Italien er produktionen af hvidevarer faldet fra 30 mio. enheder i 2010 til under 10 mio. i dag (Il Foglio). Færre kunder, flere konkurrenter og højere omkostninger giver ikke mange mulige udfald.

Store ord, tom værktøjskasse

Italiens industriminister, Adolfo Urso, har kaldt Electrolux-planen "uacceptabel" og krævet den trukket tilbage. Tre metalforbund har strejket i otte timer. Men regeringens redskaber rækker kort. Golden Power, Italiens kontrolmekanisme for udenlandske investeringer, kan ikke bruges, fordi der ikke skifter ejerskab. Næste ministermøde er 15. juni. Electrolux har ikke rykket sig.

Det samme pres rammer den tyske industrikerne. Gesamtmetall, arbejdsgiverforeningen for metal- og elindustrien, vurderer, at sektoren kan miste op mod 150.000 job alene i 2026. IG Metall, Tysklands største industriforbund, kalder udviklingen "en strukturel fare for vores industrielle base".

Bruxelles har instrumenter, men de rammer ikke denne del af industrien. Clean Industrial Deal, EU's store svar på konkurrenceevnekrisen, støtter opstrømssektorer som stål, kemi og aluminium. Samling af hvidevarer står ikke på listen. Tysklands nye subsidierede industristrømpris, som EU-Kommissionen godkendte i april, giver ifølge beregninger under 10 % lavere samlede elomkostninger. Det batter ikke meget, når konkurrenterne betaler tre til fire gange mindre for strømmen.

Så er der toldunionen mellem EU og Tyrkiet, som lader varer krydse grænsen uden told. Tyrkisk producerede hvidevarer kan komme ind i EU til nul told, mens tyrkiske fabrikker ikke bærer EU's CO2-pris, energiafgifter eller arbejdsmarkedsregler. Arçelik, den tyrkiske gruppe bag Beko, kan producere til en brøkdel af de europæiske omkostninger og sende varerne frit ind på markedet.

Polen, som nu står for 39 % af EU's produktion af store hvidevarer, tiltrækker stadig investeringer. Men landets omkostningsfordel bliver mindre. Lønomkostningerne steg 7,7 % på årsbasis i slutningen af 2025, landets elpriser for industrien ligger blandt EU's højeste, og Electrolux flytter allerede servicejob fra Kraków til Indien (Gazeta.pl).

Bruxelles sender milliarder ind i grøn teknologi og mikrochips. Fabrikkerne, der laver hvidevarerne i europæernes køkkener og bryggerser, forsvinder langt mere stille fra kontinentet. De står ikke øverst på nogens liste.