Balkanrute for gas udvides ufærdig

Elleve gasoperatører fra ni lande underskrev 4. september i Thessaloniki en samarbejdsaftale, der skal forlænge den vertikale gaskorridor mod Vestbalkan (Novini.bg, Powergame). Gasoperatører er de selskaber, der driver de nationale rørledningsnet. Korridoren er ikke én stor rørledning, men en kæde af nationale gasnet, grænseforbindelser og LNG-terminaler, bundet sammen af bilaterale aftaler. Det er den rute, som flere indlandslande i Sydøsteuropa håber kan erstatte russisk gas, før EU’s juridiske frister rammer i 2027. Men udvidelsen er foreløbig også et kort over hensigter. Flere af de rør, kortet bygger på, findes endnu ikke.

De sydlige forbindelser virker

Ved korridorens sydlige indgang er infrastrukturen konkret og i brug. Den græske terminal i Alexandroupolis, en flydende enhed der omdanner importeret flydende naturgas til gas, som kan sendes videre i rørledninger, har været i drift siden slutningen af 2024 med en kapacitet på 5,5 mia. kubikmeter om året (Adevarul). Den ældre Revithoussa-terminal nær Athen har næsten udsolgt sine losningsslots frem til 2040 (OT, Serbia Energy). Markedet regner altså ikke med, at denne rute er et kortvarigt kriselager.

Nordpå ind i Bulgarien har IGB-forbindelsen transporteret mere end 39 mio. MWh, siden den kom i kommerciel drift (ICGB). Som To Brief skrev i juli, har handlere booket 46 % af den tilgængelige kapacitet ved den græsk-bulgarske grænse flere år frem. Det er et tegn på, at ruten også giver mening kommercielt (To Brief).

Bulgarien er den nære flaskehals. Bulgartransgaz færdiggjorde 1. september et ekstra rør på en presset strækning mellem Kulata og Kresna, så mere gas kan flyde nordpå. Den større opgradering, som næsten skal fordoble kapaciteten ved grænsen til Rumænien til 9,4 mia. kubikmeter om året, afhænger af yderligere anlægsarbejde frem mod 2027-28 (Economic.bg, Jurnalul).

Længere mod nordøst er Moldova begyndt at sælge tidsbegrænsede rettigheder til handlere, der vil sende gas gennem landets net mod ukrainske lagre. I marts 2026 blev der sat rekord på en rute med en reservation på 25.500 MWh om dagen (Moldpres). Mængderne er små, men de viser, at gas faktisk kan bevæge sig gennem hele kæden.

Vestbalkan-grenen er stadig mest papir

Underskrivelsen i Thessaloniki føjede Nordmakedoniens NOMAGAS og Serbiens Transportgas Srbija til kredsen. På et møde i Athen i juli havde operatørerne allerede drøftet ledig kapacitet, tarifregler og tidsplaner ved de enkelte grænseovergange og oprettet en fælles arbejdsgruppe (Gastrade).

Grækenland og Nordmakedonien er ved at bygge en 123 km lang forbindelse fra Nea Mesimvria til Negotino, finansieret af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (NOMAGAS). Nord for den har NOMAGAS tildelt en kontrakt på 29,4 mio. euro for sin 22,4 km lange del af forbindelsen til Serbien, med færdiggørelse som mål i fjerde kvartal 2028 (Balkan Green Energy News). Den serbiske del, omkring 144 km, har ikke samme offentlige detaljer om kontrakter og fremdrift.

Serbien viser korridorens centrale spænding. Srbijagas har reserveret 300 mio. kubikmeter om året ved Alexandroupolis i ti år (Vreme). Det er en reel booking, men den dækker kun omtrent en tiendedel af Serbiens årlige forbrug. Samtidig fortsætter Serbien med at forlænge kortfristede leveringsaftaler med Gazprom (Enerdata). Korridoren giver Beograd et forhandlingskort. Den giver endnu ikke en fuld alternativ forsyning.

Hvem vinder, hvem betaler

EU’s forordning om udfasning af russisk gas, vedtaget i januar 2026, forbyder langsigtede russiske LNG-kontrakter fra januar 2027 og fastsætter en udfasning af russisk rørgas inden udgangen af 2027 (European Commission, European Parliament). Det er den frist, der gør korridoren politisk presserende.

Grækenland og Bulgarien får rollen som knudepunkter og kan tjene på transitafgifter. Rumænien vinder to gange: først som transitland og senere som producent, når offshorefeltet Neptun Deep i Sortehavet efter planen begynder produktion i 2027 (OMV). Nordmakedonien kan bevæge sig fra endestation til transitland. Ungarn og Slovakiet ligger ved den politiske kant af projektet: Begge er stadig afhængige af russisk gas via TurkStream, rørledningen fra Rusland gennem Tyrkiet til Sydøsteuropa. Slovakiets største transitoperatør flyttede kun omkring 5,4 mia. kubikmeter i 2025, ned fra 17,8 mia. kubikmeter, efter at transitten gennem Ukraine stoppede (Pravda.sk). Kroatiens LNG-terminal på Krk tilbyder en konkurrerende ikke-russisk rute, og kapaciteten ventes fordoblet i slutningen af 2026 (HRT).

Tallene rummer dog en advarsel. Da Ukraine i december 2025 auktionerede kapacitet på to transitruter, bookede ingen selskaber en eneste kubikmeter (LIGA.net). Samarbejdsaftaler og rabatter på tariffer er ikke nok, hvis pris, timing og efterspørgsel ikke passer sammen. Thessaloniki gjorde korridoren politisk bredere. Den gjorde den endnu ikke fysisk færdig eller kommercielt garanteret.