Eli Lilly halverer Alzey-investering

Eli Lilly vil kun færdiggøre "minimumsomfanget" af sin fabrik til 2,5 mia. dollar i Alzey i Tyskland. Dermed bliver projektet reelt halveret. Bygningens ydre skal er næsten færdig, og 300 medarbejdere er allerede ansat, men planen om at udvide til 1.000 job er droppet. Få timer senere aflyste Boehringer Ingelheim 900 mio. euro i planlagte tyske investeringer for 2027-2030. Begge selskaber peger på samme årsag: Berlins nye sparelov for den offentlige sygeforsikring.

Berlins finanspolitiske hjørne

Loven, GKV-Beitragssatzstabilisierungsgesetz, altså en lov der skal stabilisere bidragssatsen til den lovpligtige sygeforsikring, kommer ikke ud af ingenting. Tysklands gennemsnitlige sygeforsikringsbidrag nåede i 2026 rekordhøje 17,5 % af bruttolønnen. Landets økonomiske vismænd vurderer, at de samlede sociale bidrag uden reformer kan nå 49,7 % i 2040. Loven skal finde 16,3 mia. euro i besparelser i sundhedssystemet frem mod 2027.

For medicinalindustrien ligger den afgørende mekanisme i en "dynamisk producentrabat": et obligatorisk afslag på lægemiddelpriser, som automatisk stiger, når forsikringsudgifterne vokser. Brancheorganisationerne er vidt uenige om, hvor højt rabatten kan ende. Vfa, den store tyske medicinallobby, venter omkring 20 % af listepriserne i 2030, mens Pharma Deutschland, der repræsenterer producenter af kopimedicin og mellemstore lægemiddelvirksomheder, advarer om op mod 50 %. Det er især den automatiske optrapning, ikke rabatten i dag, som selskaberne siger gør langsigtet planlægning usikker. Medicin udgør cirka 3,3 % af sygeforsikringens udgifter, men skal bære omkring 12 % af de planlagte besparelser.

Paris har checkhæftet klar

Boehringers drejning mod Frankrig står ikke alene. Den 1. juni lovede selskabet 500 mio. euro fordelt på fire franske produktionssteder på Emmanuel Macrons investeringstopmøde "Choose France". To dage senere kom aflysningen af de 900 mio. euro i Tyskland. Samlet blev der på Choose France annonceret 600 mio. euro i medicinalinvesteringer, tre gange så meget som året før.

Ifølge EY's attraktivitetsbarometer er antallet af udenlandske investeringsprojekter i Tyskland faldet 44 % siden 2019, mens faldet i Frankrig var 28 %. Boehringers tyske chef formulerede det uden omsvøb: "Den næste innovation vil, som tingene står, ikke gå til Tyskland".

84 % i marginer mod obligatoriske rabatter

Eli Lilly havde 65,2 mia. dollar i omsætning i 2025, en stigning på 45 % på et år, og bruttomarginen var 84,3 %. Det betyder, at 84 cent af hver omsat dollar var tilbage efter produktionsomkostninger. Boehringer rapporterede 27,8 mia. euro i omsætning, en stigning på 7,3 %. Tyske priser på patentbeskyttet medicin ligger allerede på 114 % af det europæiske gennemsnit. Med de marginer og prisniveauer er det svært at få regnestykket til at passe, når højere tyske rabatter fremstilles som kommercielt ubærlige.

Sagen viser samtidig grænsen for Bruxelles' handlekraft. EU nåede i maj 2026 til foreløbig enighed om sin Critical Medicines Act, der skal trække lægemiddelproduktion tilbage til Europa. Men prissætning i sundhedsvæsenet er efter EU-traktaterne et nationalt anliggende. Hver regering fastsætter sine egne lægemiddelpriser, og Bruxelles kan ikke tilsidesætte dem. EU kan give incitamenter til at bygge fabrikker på europæisk jord. Det kan ikke forhindre et medlemsland i at gøre investeringscasen dårligere.

Europas andel af den globale produktion af aktive farmaceutiske ingredienser, altså de kemiske stoffer der får medicin til at virke, er faldet fra 63 % i 1981 til omkring 6 % i dag. Critical Medicines Acts foreslåede fond på 5 mia. euro er foreløbig en post i et kommende EU-budget, ikke penge der allerede er afsat.

Berlin sidder fast. Regeringen skal styre sundhedsudgifter, som presser både lønmodtagere og arbejdsgivere med rekordhøje bidrag. Men hvis investeringerne ender i Toulouse og Cork i stedet for Alzey og Ingelheim, bliver EU's lægemiddelsuverænitet ikke kun udfordret udefra. Den bliver også svækket indefra af medlemslandenes egne budgetkriser.