EPPO undersøger bulgarske jernbanekontrakter

Bulgariens transportminister, Georgi Peev, siger, at Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, undersøger 17 jernbanekontrakter, der blev indgået mellem 2019 og 2021. EPPO er EU’s strafferetlige anklagemyndighed for svindel med EU-midler. Ifølge Peev påtog Bulgariens statslige jernbaneinfrastrukturselskab NKZHI sig forpligtelser for omkring 765 mio. euro uden sikker finansiering (24 Chasa, Boulevard Bulgaria).

Det dokumenterede problem er foreløbig ikke strafbar svindel. Det er, at et statsligt selskab underskrev kontrakter, som det ikke havde penge til. Om EU-midler undervejs er gået tabt, er nu et strafferetligt spørgsmål.

EPPO har ikke selv bekræftet efterforskningen (Fakti). Oplysningen hviler på Peevs offentlige udtalelser og bulgarske medier. Men ministeren fremlagde selv sagen, nævnte antallet af kontrakter og erklærede, at hans ministerium samarbejder fuldt ud med anklagerne. Det ligner mere en ny regering, der lægger forgængerens bilag frem på bordet, end en lækage fra anklagemyndigheden.

Hvis der bliver konstateret overtrædelser, kan Bulgarien risikere tilbagebetalinger eller nedskæringer på mere end 400 mio. euro i tilknyttede EU-midler (BNR News, Fakti). Det er stadig uklart, hvilket EU-program der er udsat. OLAF, EU’s administrative antisvindelkontor, undersøger særskilt to kontrakter om levering af rullende materiel.

En EU-anklager gennem nationale domstole

EPPO er ikke et EU-politi. Den strategiske ledelse ligger i Luxembourg, men sagerne føres i medlemslandene af europæiske delegerede anklagere, som bruger nationalt politi, nationale domstole og nationale bevisregler (EPPO, forordning 2017/1939). I Bulgarien kan en EU-anklagerkæde overtage styringen i en sag om europæiske penge, men bulgarske efterforskere og dommere skal stadig bære den igennem.

Den konstruktion er central i jernbanesagen. EPPO kan lede efterforskningen og gøre det sværere at begrave sagen nationalt. Myndigheden kan ikke trylle mangelfulde udbudspapirer eller manglende dokumentation frem bagefter. I 2024 behandlede EPPO 6.547 anmeldelser og identificerede skønnede skader for mere end 24,8 mia. euro, fremgår det af myndighedens årsrapport. Det er mistænkte beløb, ikke dokumenterede tab. Afstanden mellem mistanke og bevis i retten er netop dér, mange sager falder fra hinanden, især når de oprindelige akter aldrig var bygget til kontrol.

Kontrasten til lande uden for EPPO viser, hvorfor medlemskabet betyder noget. Lande, der deltager, udsætter sig for ubehagelige undersøgelser, men får samtidig en anklagerkanal, som delvist ligger uden for national politisk kontrol. Lande, der står udenfor, som Ungarn, efterlader mistanker om svindel hos de nationale anklagere alene (EPPO’s deltagende lande).

Hvor gennemførelsen går galt

Den bulgarske jernbanesag peger på en svaghed, der rækker ud over ét land: den praktiske kæde under de politiske beslutninger om EU-penge. Udbud, tilladelser, finansieringskontrol, levering og revisionsspor. Den Europæiske Revisionsret har flere gange påpeget svagheder i de systemer, der skal opdage og sanktionere svindel med EU-midler (ECA), og EPPO har gennemført koordinerede aktioner i flere medlemslande i sager om fondsmidler (Euronews). Rumænien står samtidig over for advarsler om at miste milliarder i genopretningsmidler, hvis projekter ikke når EU’s betalingsfrister (Libertatea).

Et projekt kan komme gennem den formelle nationale godkendelse, mens det afgørende spørgsmål forbliver ubesvaret: Var pengene faktisk på plads? I Bulgariens tilfælde var spørgsmålet helt grundlæggende. Ifølge ministerens egne udtalelser var finansieringen ikke sikret.

De 17 kontrakter, entreprenørerne, de konkrete EU-programmer og de mistænkte lovovertrædelser er ikke offentliggjort. Indtil EPPO eller en domstol bekræfter sagens omfang, står Peevs egen konklusion stærkest: Bulgariens jernbanesystem tog hundredvis af millioner euro i forpligtelser på sig uden dækning. Efterforskningen skal afgøre, om EU-midler fulgte med, og om nogen kommer til at stå til ansvar for det.