Estland skyder drone ned, Rumænien tøver

Den 19. maj skød NATO-fly en drone ned over Estland. Det var første gang i landets historie, at en drone blev nedkæmpet i luften (Polsat News). Samme nat ramte russiske droner den ukrainske havn Izmail, lige på den anden side af Donau fra Rumænien. Rumænien sendte to F-16-fly på vingerne, fulgte angrebet på radar og udsendte advarsler til civile (Hotnews). Men landet skød ikke. Fem dage tidligere var Letlands regering faldet, efter gentagne dronestyrt på lettisk territorium havde afsløret alvorlige huller i luftforsvaret (Le Monde). Én alliance, én trussel, fem forskellige reaktioner.

Ingen fælles regler for fredstidens luftrum

NATO har ingen samlet fredstidsprotokol for, hvornår droner skal skydes ned. Alliancens klassificerede magtanvendelsesregler gælder kun styrker, der handler på NATO-mandat, og prioriterer nedtrapning frem for våbenmagt. Nationale styrker, der opererer på eget territorium, ligger helt uden for NATOs kommando. Derfor skal hvert land selv vedtage lovgivning, der giver militæret ret til at skyde ned. De fleste har ikke gjort det.

Rumænien viser, hvordan hullet ser ud i praksis. Bukarest vedtog i 2025 lovgivning om nedskydning og gav 15. maj piloter tilladelse til at åbne ild mod russiske luftfartøjer, der trænger ind i rumænsk luftrum. Fire dage senere lettede F-16-flyene og vendte hjem uden at skyde. Siden 2022 har mindst 66 russiske droner krænket rumænsk luftrum. Ikke én er blevet skudt ned. På B9-topmødet 13. maj, hvor Bucharest Nine-landene i NATOs østflanke koordinerer sikkerhedspolitik, spurgte allierede Rumænien hvorfor. De fik intet svar.

NATOs generalsekretær, Mark Rutte, pegede på den økonomiske absurditet ved samme topmøde: "We cannot continue taking out $20,000 costing drones with 3 or 4 million costing missiles". Operation Eastern Sentry, som blev lanceret i september 2025 efter dronekrænkelser af polsk luftrum, giver fælles overvågning. Den giver ikke fælles beføjelse til at åbne ild.

Fem lande, fem beregninger

I Slovakiet krævede præsident Pellegrini hastebehandling af lovgivning, der gør det muligt for militæret at nedkæmpe droner i fredstid. Han efterlyste en juridisk "trusselstilstand" mellem fred og krig. Premierminister Fico afviste at indkalde sikkerhedsrådet og kaldte det unødvendigt. To dage før droneangreb ramte mål få dusin kilometer fra slovakiske landsbyer, var han vendt hjem fra Moskva.

Ungarn behandlede droneforsvar som diplomatisk valuta. Péter Magyars regering omsatte angreb nær Transkarpatien til pres for en pakke med 11 krav om mindretalsrettigheder i Ukraine. Forsvarssamarbejdet blev dermed gjort afhængigt af Kyivs behandling af etniske ungarere, ifølge Euronews.

Bulgarien underskrev B9-landenes fælles erklæring, men sendte kun sin NATO-ambassadør, det laveste repræsentationsniveau blandt de ni medlemmer. Få dage senere afviste Sofia at støtte den særlige domstol for russisk aggression mod Ukraine og undlod at stemme sammen med kun Ungarn, Slovakiet og Malta (BNR).

Polen bygger sin egen kapacitet. Landets Shield East-program befæster 260 kilometer af den østlige grænse med integrerede systemer mod droner (Polens forsvarsministerium). Warszawa venter ikke på, at NATO bliver enig om fælles regler.

Hvad B9-topmødet ikke leverede

Topmødets fælles erklæring kaldte Rusland den "mest betydelige, langsigtede og direkte trussel" og lovede at arbejde for forsvarsudgifter på 5 procent af BNP i 2035 (NATO). Den leverede hverken bindende mål for antidroneteknologi eller fælles regler for, hvornår der må skydes.

Uden de regler kan Rusland fortsætte samme afprøvning igen og igen. Letlands regering faldt. Slovakiets ledelse blev splittet. Rumænien absorberede krænkelser uden at skyde igen. Ungarn forhandlede. Bulgarien holdt lav profil. Polen byggede barrierer. Ruslands dronekampagne er indrettet til netop at fremkalde den fragmentering. Indtil videre virker det.