EU’s 27 lande lukker Ukraine-strid

For første gang siden marts 2025 kunne alle EU’s 27 stats- og regeringschefer den 18. juni tilslutte sig fælles konklusioner om Ukraine på topmødet i Bruxelles (Euronews). Det sender et vigtigt signal til Kyiv, Moskva og Washington: EU kan igen formulere én fælles linje. Men prisen var en forsigtig tekst, og de vetoproblemer, der skabte bruddet, er ikke løst.

Enighed ved at sænke ambitionsniveauet

Konklusioner fra Det Europæiske Råd er ikke lovgivning. De fordeler ikke penge, vedtager ikke sanktioner og åbner ikke i sig selv for nye forhandlingsskridt. De fastlægger den politiske retning efter artikel 15 i EU-traktaten og fortæller EU-systemet og omverdenen, hvad lederne samlet vil.

I mere end et år havde EU måttet offentliggøre Ukraine-tekster med en synlig ungarsk undtagelse. Det gjorde splittelsen let at læse for både Kyiv og Moskva (EUNews). Derfor betyder det diplomatisk noget, at undtagelsen nu er væk.

Til gengæld er teksten holdt i sikker afstand fra konkrete forpligtelser. Den ser frem til at åbne yderligere forhandlingsklynger i Ukraines optagelsesproces og opfordrer EU til at øge sit engagement i fredsarbejdet (Euronews). Europa-Parlamentets analyseenhed havde før topmødet peget på en stærkere pakke med hurtigere militære leverancer, støtte til energiinfrastruktur og strammere håndhævelse af sanktioner. Den endelige aftale mellem alle 27 lande landede klart lavere (EP Think Tank).

Ungarns nye premierminister, Péter Magyar, hævdede, at et Ukraine-afsnit blev fjernet på hans initiativ i sidste øjeblik (24.hu). Uden adgang til udkastene kan påstanden ikke verificeres. Den passer dog ind i mønsteret: Enigheden blev genetableret ved at imødekomme Budapest.

Aftalen bag teksten

Topmødeteksten var kun det synlige lag. Den større handel lå i optagelsesprocessen. Ifølge polske og rumænske medier ophævede Ungarn sin langvarige blokering af Ukraines første forhandlingsklynge, det såkaldte grundlæggende kapitel om retsstat, domstole og basale rettigheder, efter at Kyiv indgik en aftale med Budapest om det ungarske mindretals rettigheder i Transkarpatien (Polsat News, Agerpres).

Det gør den nye enighed rent transaktionel. Budapest fik indrømmelser. Kyiv fik gang i optagelsesprocessen. Det Europæiske Råd fik et rent dokument med 27 lande bag.

Slovakiet bekræftede mønsteret. Robert Fico støttede konklusionerne efter to tidligere afvisninger, men fastholdt, at Slovakiet ikke vil donere våben eller yde direkte finansiel støtte. Slovakiske medier skrev samtidig, at Bratislava ikke vil deltage i garantier for et EU-lån til Ukraine på 90 mia. euro, som allerede er godkendt gennem særskilt lovgivning (Aktuality, European Parliament). Ficos støtte kostede ham altså intet konkret, og den tidligere ungarsk-slovakiske blokeringsakse ser ud til at være svækket (Denník N).

Hvad enigheden ikke kan løfte

De hårde instrumenter i EU’s Ukraine-politik ligger uden for topmødets konklusioner. Sanktioner kræver fortsat enstemmighed, så én regering kan blokere en forlængelse. Optagelse i EU kræver, at alle 27 medlemslande siger ja ved hvert trin. AP har rapporteret, at der skulle enstemmighed til, før blot den første forhandlingsklynge kunne åbnes (AP). Finansieringen løber gennem særskilte budgetinstrumenter. Lederteksten godkender ingen af delene alene.

Tyskland tilføjer et andet forbehold. Forbundskansler Friedrich Merz koblede udvidelsen til EU’s næste budget og afviste ny fælles europæisk gæld (Bundesregierung). Tyske medier har samtidig beskrevet forslag om "associeret medlemskab", hvor Ukraine kunne deltage i topmøder uden fulde stemmerettigheder (Focus). Polske og rumænske kommentatorer advarede om, at det kan blive udvidelse uden egentligt medlemskab. EU’s udvidelseskommissær, Marta Kos, afviste linjen offentligt og sagde, at der ikke findes noget halvt medlemskab.

EU fik den 18. juni genetableret sin politiske overligger. Men teksten dækker stadig over den grundlæggende svaghed: Én regering kan i morgen blokere pengene, sanktionerne eller det næste skridt i Ukraines optagelse.