EU lægger €3 på billige pakker

Den 1. juli fjernede EU den regel, der lod e-handelspakker til under 150 euro passere grænsen uden told. I stedet indføres en afgift på omkring 3 euro pr. produktkategori i hver forsendelse (European Commission, Corriere della Sera). Målet er især Shein, Temu og AliExpress. Spørgsmålet er, om ultrabillig nethandel faktisk er effektiv, eller om den kun er billig, fordi en del af regningen ligger uden for indkøbskurven.

Få dage tidligere gik Frankrig et skridt videre. Parlamentet vedtog en lov, der lægger en miljøafgift på ultrahurtig mode. Afgiften stiger frem mod 2030 til op mod 20 euro pr. stykke tøj, dog højst halvdelen af prisen før skat (Fibre2Fashion, Le Dauphine). Frankrig forsøger at prissætte omkostninger, som normalt ikke står ved kassen: affaldsindsamling, forurening og tøj, der bliver smidt ud efter få uger. EU og Frankrig gør det ad to forskellige veje, men logikken er den samme: De skjulte omkostninger skal tilbage i prisen.

Afgiften rammer blandede kurve hårdere

EU’s 3 euro er ikke en flad afgift pr. pakke. Den gælder pr. produktkategori. En pakke med en T-shirt og et par solbriller udløser derfor to afgifter, mens fem ens T-shirts kan tælle som én kategori (Dziennik, MacGeneration). Det ændrer, hvor hårdt afgiften bider. Tre euro kan fjerne hele pointen ved et mobilcover til to euro, men betyder langt mindre i en kurv til 40 euro.

Formelt er det platformene og sælgerne, der skal betale. I praksis dukker beløbet allerede op i priser og leveringsgebyrer ved checkout (Euronews, BR). Den juridiske betaler og den reelle betaler er ofte to forskellige størrelser. Hvis Temu hæver prisen med 3 euro, er det forbrugeren, der betaler, uanset hvad der står på toldpapiret.

Frankrig går mere direkte efter forretningsmodellen: tusindvis af nye varer om dagen, lav holdbarhed og ringe grund til at reparere. Afgiften gælder pr. vare solgt i Frankrig (Innovation Forum). Franske og italienske medier har peget på et tydeligt politisk valg i udformningen: Kriterierne ser ud til at ramme Shein og Temu, mens europæiske fast-fashion-kæder som Zara i vidt omfang går fri (Politique France).

Næsten seks milliarder pakker, de fleste uden kontrol

Skalaen forklarer, hvorfor sagen rækker langt ud over mode. Omkring 5,9 milliarder lavprisvarer kom ind i EU toldfrit i 2025, langt de fleste fra Kina (Journal du Geek, European Commission). Mere end 60 % af de kontrollerede produkter i følsomme kategorier levede ikke op til EU’s sikkerhedsstandarder (Fibre2Fashion). Belgien og Nederlandene, som er de vigtigste indgangsporte for platformspakker, bærer en uforholdsmæssigt stor del af behandlingsbyrden (Info.fr).

EU’s bredere svar er at flytte ansvaret op til platformene. I toldreformen lægges der op til, at markedspladserne behandles som importør. Det betyder, at toldmyndighederne kan kræve dokumentation og betaling fra platformen i stedet for at jagte millioner af små sælgere (European Commission).

Hvem vinder, hvem taber

Europæiske detailhandlere og tekstilproducenter står til at vinde. Afgifterne mindsker den prisfordel, som billige direkte importer har haft, fordi de har kunnet springe nogle af de kontrol- og efterlevelsesomkostninger over, som europæiske sælgere allerede betaler. Den tyske detailhandelsorganisation hilser forsøget på mere lige vilkår velkommen, men advarer om, at afgifter ikke kan erstatte reel håndhævelse mod farlige eller forkert mærkede varer (Zeit).

Forbrugere, der køber de allerbilligste varer, får den største relative regning. Polske medier formulerer det uden omsvøb: En afgift på 3 euro oven i en vare, der kun koster få euro, er en kraftig prisstigning, og kunderne i det segment er sjældent de mest velstillede (Forsal). I Italien kalder forbrugergruppen Codacons og EU-parlamentarikeren Pasquale Tridico afgiften regressiv, fordi den rammer fattigere forbrugere hårdere målt som andel af deres forbrug (Giustizia News24). Den spanske økonom Santiago Niño Becerra har formuleret den skarpeste skepsis: En afgift kan skaffe indtægter, men ændrer næppe indkøbsvaner, hvis prisforskellen fortsat er stor (Moncloa.com).

Politikken kan forsvares med hensyn til konkurrence og produktsikkerhed. Men den er også en flad afgift, som rammer de mindste indkøbskurve hårdest. Uden håndhævelse på tværs af næsten seks milliarder pakker om året har Europa ikke for alvor ændret modellen. EU har først og fremmest gjort den billigste checkout-kurv dyrere.