EU-rådgivere lukker ikke hullet ved Libanons grænse

EU-landene oprettede 12. oktober en mission, der skal rådgive og uddanne Libanons hær og politi. Missionen har i første omgang et mandat på tre år, oplyser Rådet. Den skal hjælpe libanesiske styrker med selv at sikre landets grænse. Missionen skal ikke overvåge den, og FN's fredsbevarende styrke, som gør det, skal indstille sine normale operationer 31. december 2026 (UNIFIL).

Hvad rådgiverne skal bidrage med

Libanon har selv bedt om missionen. Militære rådgivere skal bistå Libanons væbnede styrker med grænsekontrol på land, maritim sikkerhed, rekognoscering og bekæmpelse af smugling, mens et civilt hold skal rådgive politiet (Rådet). Præsident Joseph Aoun hilste beslutningen velkommen og kaldte hæren og politiet de legitime redskaber til at udvide statens kontrol (MTV Lebanon).

Oprettelsen betyder ikke, at missionen allerede er til stede i Beirut. Planlægningen fortsætter, og EU-landene skal træffe en særskilt beslutning, før missionen kan sættes i gang (Rådet). Hvert land afgør også selv, om det vil sende medarbejdere. EU's udenrigstjeneste oplyser, at de opslåede civile stillinger afhænger af politiske beslutninger og godkendelse af budgettet (EEAS). Missionen har endnu ingen offentliggjort chef eller noget budget, og ingen oversigt over, hvilke lande der vil sende medarbejdere.

Hvad FN-patruljerne gør, og EU-rådgiverne ikke skal

FN-styrken UNIFIL patruljerer strækningen mellem Den Blå Linje, FN's markerede linje for Israels tilbagetrækning, og Litani-floden. Den indberetter overtrædelser og holder en kanal åben mellem libanesiske og israelske styrker (UNIFIL). EU's mandat giver ikke rådgiverne til opgave at patruljere, overvåge våbenhvilen eller fungere som bufferstyrke (Rådet). EU's udenrigschef Kaja Kallas sagde i Beirut, at missionen ikke skal erstatte UNIFIL (EEAS).

Den libanesiske hær, som forventes at tage over, er allerede presset. I februar 2026 havde den mere end 9.000 soldater syd for Litani-floden (FN-rapport). EU's asylagentur beskriver Libanons sikkerhedsstyrker som kronisk underfinansierede og udstyret med forældet materiel (EUAA).

EU betaler allerede for noget af materiellet. Den Europæiske Fredsfacilitet, en EU-fond uden for EU-budgettet til militær bistand, har siden 2022 ydet den libanesiske hær 182 mio. euro (Rådet). Rådgivere kan bygge videre på materielstøtten ved at tilføre kompetencer. De kan ikke betale lønninger, og træning tager længere tid, end FN's tidsplan levner.

Hvem kan stadig udfylde hullet

Tre forskellige aktører har stadig hver deres beslutning at træffe, uafhængigt af hinanden. FN's Sikkerhedsråd afgør, om en FN-styrke skal afløse UNIFIL. Generalsekretæren har lagt tre muligheder frem med cirka 5.525, 3.370 eller 1.980 personer i uniform (FN). USA, der har vetoret i rådet, havde signaleret, at landet ville blokere en forlængelse uden en tydelig slutdato (Security Council Report).

Frankrig og Italien forfølger en anden mulighed, der hverken går gennem FN eller EU. I en fælles erklæring i juni 2026 sagde de, at de ville undersøge muligheden for selv at lede en international koalition efter UNIFIL (Élysée). Forslaget er stadig på idéstadiet. Det kræver særskilte beslutninger i Paris og Rom, deltagelse fra andre lande og formentlig Libanons samtykke.

Den tredje aktør er EU-landene. De har endnu ikke stemt om at iværksætte missionen, og ingen af dem er forpligtet til at stille medarbejdere til rådighed.

EU's beslutning retter sig mod det lange sigt: en hær og et politi, der bedre kan holde det sydlige Libanon under egen kontrol. På kort sigt står spørgsmålet åbent. UNIFILs normale operationer slutter 31. december, og fra 1. januar kan strækningen mellem Israel og Libanon stå uden de folk, der registrerer hændelser og holder de to landes militær i kontakt (UNIFIL). Intet af det, EU vedtog 12. oktober, udfylder den funktion (Rådet). Om nogen gør det, afhænger af Sikkerhedsrådet, hvor USA kan blokere en FN-afløser, og af om Frankrig, Italien eller andre hovedstæder omsætter koalitionsplanerne til udsendte styrker.