EU åbner for Ungarns €10 mia.

EU’s finansministre godkendte 10. juli Ungarns reviderede genopretningsplan. Beslutningen åbner den juridiske vej til omkring 10 mia. euro i tilskud og lån fra EU’s genopretningsfond efter pandemien, Recovery and Resilience Facility (Rådet, Kommissionen). Men godkendelsen er en planbeslutning, ikke en pengeoverførsel. Budapest skal inden 31. august 2026 opfylde 27 bindende reformkrav om domstolenes uafhængighed, korruptionsbekæmpelse og offentlige udbud. Ellers bortfalder pengene endeligt ved årets udgang. Pakken består af cirka 6,5 mia. euro i tilskud og 3,5 mia. euro i lån (Executive Digest). Tilskud er penge uden tilbagebetaling. Lån skal betales tilbage.

Ungarn ved, hvad et bortfald betyder. Landet har allerede mistet omkring 2 mia. euro, fordi EU annullerede midler ved tidligere frister, da Orbán-regeringen nægtede at rette ind (Euronews). RRF, EU’s største investeringsfond efter pandemien med 577 mia. euro på tværs af medlemslandene, fungerer efter princippet om levering før betaling. Regeringer lover reformer, dokumenterer at de er gennemført, og først derefter frigiver Kommissionen pengene (EUR-Lex). For Ungarn har netop den mekanisme været kernen siden december 2022, hvor Rådet godkendte Budapests plan, men låste alle udbetalinger bag reformkravene (Rådet). Under Viktor Orbán opfyldte Ungarn ingen af dem.

Hvad Budapest ændrede

Det politiske skifte kom med premierminister Péter Magyar, som indgik en aftale med Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og fik en lovpakke gennem parlamentet i slutningen af juni. Lovgiverne vedtog reformerne på en ekstraordinær todages samling med 142 stemmer mod 39. Det viste bred parlamentarisk opbakning til kursændringen. Ændringerne rammer tre områder: tilsyn med offentlige udbud, formueerklæringer og de såkaldte almennyttige fonde, som Orbán brugte til at flytte anslået 8,5 mia. euro i statslige aktiver uden for direkte regeringskontrol (Brussels Signal, The Hindu).

De nye love styrker Ungarns Integritetsmyndighed, landets korruptionstilsyn, og gør det strafbart at skjule aktiver i officielle formueerklæringer. De kræver også, at fondene opløses, og at deres aktiver føres tilbage til staten. Minister Dávid Vitézy sagde, at barrieren under Orbán var en direkte afvisning af at handle på nogen af disse områder (Budapest Times). Parlamentet har dermed fjernet den formelle juridiske blokering. Nu handler testen om håndhævelse.

Revisorer siger, at EU ikke kan følge pengene

EU’s betingelser har tvunget Budapest til et juridisk tilbagetog, som landet i årevis modsatte sig. Men vedtagne love er ikke det samme som dokumentation for ren forvaltning. Ifølge EU’s egne revisorer er afstanden mellem de to større, end Kommissionen erkender.

Den Europæiske Revisionsret advarede i en særberetning fra 2026 om, at RRF stadig ikke pålideligt kan spore, hvor pengene ender, efter at Kommissionen har frigivet dem (Revisionsretten). Kommissionen kontrollerer, om Ungarn har vedtaget loven. Den kontrollerer ikke, om den reformerede Integritetsmyndighed faktisk stopper en korrupt udbudskontrakt næste år. Kommissionen accepterede ingen af revisorernes anbefalinger (Europa-Parlamentet).

Efter 31. august mister Kommissionen sit stærkeste pressionsmiddel: truslen om, at midlerne bortfalder permanent. Den trussel fik Magyar til at handle, men den belønner også tempo mere end dybde. Ungarn har kun fået udbetalt omkring 9 % af sin RRF-tildeling, mens EU-gennemsnittet ligger tæt på 54 % (Kommissionen). Landet skal nu dokumentere mere reformfremdrift på syv uger, end det har leveret på tre et halvt år. Planen sender penge til elnet, jernbane, boliger og en udbygning af vindenergi fra omkring 330 MW til cirka 4 GW installeret kapacitet i 2030. Samtidig er energilovgivning under udarbejdelse, som skal begrænse miljøvurderinger til 85 dage (Newsbase, CMS).

Rådet har godkendt Ungarns krav på fremtidige midler. Det har ikke bevist, at Ungarn kan bruge dem rent under tidspres.