EU's Kina-underskud rammer 360 mia. euro

EU-Kommissionen kaldte 29. maj EU's handels- og investeringsforhold til Kina for "ikke bæredygtigt". Det er den skarpeste formulering fra Bruxelles over for Beijing til dato. Baggrunden er et år, hvor EU's handelsunderskud med Kina steg 18 % til 359,8 mia. euro (Eurostat, Courthouse News). Eksporten til Kina faldt, importen steg, og Kommissionen advarer om, at 29 millioner europæiske job er udsat på grund af kinesisk industriel overkapacitet (Le Monde).

Men erklæringen var politisk, ikke lovgivning. Der kom ingen bindende tiltag ud af den. Samtidig er Europas faktiske afhængighed af Kina vokset, siden EU for tre år siden lancerede sin strategi om at reducere risikoen i forsyningskæderne.

Afhængigheden blev dybere

En analyse fra Friedrich-Naumann-Stiftung, offentliggjort samme uge, satte tal på problemet. Tysklands afhængighed af kinesisk import steg i alle kritiske kategorier mellem 2023 og 2025: litiumbatterier fra 49,7 % til 66,5 %, antibiotika fra 65,3 % til 72,9 %, solpaneler fra 89 % til 92,6 % (n-tv). Importen af sjældne jordarter blev tredoblet.

Mønsteret går igen i resten af EU. Italiens import fra Kina steg 91 % mellem 2019 og 2025, den kraftigste stigning blandt de store EU-økonomier (Corriere della Sera). I EU kommer 98 % af importen af solpaneler fra Kina, og omkring 70 % af forsyningskæderne for batterier og ren teknologi går gennem kinesiske producenter (Bruegel, EU JRC). Europa vil frigøre sig fra en leverandør, det samtidig har mere brug for end nogensinde.

Frankrig presser på, Tyskland holder igen

Fem lande, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Litauen, fremlagde 25. maj et fælles papir med krav om hurtigere handelsforsvar (Corriere della Sera). EU's handelskommissær, Stéphane Séjourné, fulgte op med en plan i tre dele: et loft på 60 % for ét lands andel af en forsyningskæde, sektorbrede beskyttelsesmekanismer i stedet for langsomme undersøgelser produkt for produkt og strammere regler for udenlandske subsidier (Le Monde).

Tyskland skrev ikke under. Berlin afviser ikke handelsforsvar, men foretrækker præcise, WTO-kompatible værktøjer frem for brede forsyningslofter, der kan udløse kinesiske modtræk (Handelsblatt). Økonomiminister Katherina Reiche rejste samme uge til Beijing med en erhvervsdelegation på 40 personer for at søge "gensidighed" og stabil adgang til sjældne jordarter. Hun kom hjem uden aftaler (Deutschlandfunk).

Tysklands forsigtighed følger landets eksponering. Den bilaterale handel med Kina nåede 250 mia. euro i 2025, selv om tysk bileksport til Kina er halveret siden 2022 (Euronews, Krone). Men modsætningerne rækker videre end Berlin. Italien skrev under på det hårde papir, samtidig med at landet bød den kinesiske bilproducent Dongfeng velkommen som medforvalter af en Stellantis-fabrik i Cassino (Il Fatto Quotidiano). Ungarn, som modtog 44 % af de kinesiske direkte investeringer i EU, står med en særlig konflikt: Landets fabrikspolitiske strategi bygger netop på de BYD- og CATL-anlæg, som foreslåede forsyningslofter kan svække (Portfolio).

Retorikken løber foran håndhævelsen

Séjournés tre søjler findes endnu ikke som lovtekst. Et foreslået instrument mod overkapacitet, der skal give EU mulighed for på forhånd at blokere import, som sælges under produktionspris, er stadig i høring. Et formelt forslag ventes tidligst i tredje kvartal 2026 (Atlantic Council). En opdateret forordning om screening af udenlandske direkte investeringer, altså statslig kontrol med opkøb i følsomme sektorer, nåede politisk enighed i december 2025, men træder først i kraft sent i 2027 (Consilium).

Den ene konkrete ændring kommer snart. Fra 1. juli forsvinder toldfriheden for pakker under 150 euro (European Commission). I dag kommer millioner af småforsendelser fra kinesiske platforme som Temu og Shein ind i EU uden told og presser lokale detailhandlere. Når hver pakke skal toldbehandles, rammer det direkte marginerne i den forretningsmodel.

Kina venter ikke på, at Europa beslutter sig. Beijing har allerede indført 42,7 % told på EU-mejeriprodukter (Euronews), forsinket certificeringer af Airbus-fly, begrænset eksporten af sjældne jordarter og sanktioneret syv europæiske forsvarsvirksomheder (Radio Free Europe).

Det Europæiske Råd mødes 18. juni for at lægge linjen. Den dybere modsætning er enkel: Europa har brug for kinesiske solpaneler, batterier og sjældne jordarter for at nå sine egne klimamål. Beskyttelse af europæisk industri kan bremse den grønne omstilling; fri adgang for billig import kan udhule det industrielle grundlag, som Europa skal bruge for på længere sigt at stå på egne ben (CER). Tre år inde i risikonedbringelsen er afhængigheden kun blevet større. Den 18. juni skal Europa vælge, hvilken regning det helst vil betale: en langsommere grøn omstilling eller en svagere industribase.