EU-Domstolen godkender catalansk amnesti

EU-Domstolen afgjorde 16. juli, at EU-retten ikke står i vejen for Spaniens amnesti for lovovertrædelser knyttet til Cataloniens uafhængighedsbevægelse (Euronews, Brussels Signal). Dommen fjerner det stærkeste juridiske angreb på loven på EU-niveau. Men den giver ikke i sig selv amnesti til nogen. Det er fortsat de spanske domstole, der skal anvende loven i de konkrete sager, og flere dommere har allerede gjort klart, at de ikke ser Luxembourg-dommen som en automatisk frifindelse.

Hvordan sagen endte i Luxembourg

To spanske domstole brugte artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som giver nationale dommere mulighed for at spørge EU-Domstolen, hvordan EU-retten skal forstås (Article 267 TFEU). Luxembourg svarer på det EU-retlige spørgsmål. Den nationale domstol afgør stadig selve sagen.

Spaniens Tribunal de Cuentas, landets revisionsdomstol, spurgte, om eftergivelse af økonomisk ansvar for offentlige midler brugt på den ulovlige uafhængighedsafstemning i 2017 var i strid med EU-reglerne om beskyttelse af EU-budgettet. Separat spurgte Audiencia Nacional, en central straffedomstol, om amnesti til tiltalte i en terrorismesag med forbindelse til den catalanske uafhængighedsbevægelse underminerede EU’s antiterrordirektiv (RTVE).

Begge indsigelser blev afvist, men én grænse blev stående

EU-Domstolen afviste begge hovedangreb. På det finansielle område fandt domstolen, at brugen af spanske offentlige midler til en ulovlig folkeafstemning ikke havde skadet EU-budgettet (Brussels Signal). På terrorismespørgsmålet accepterede domstolen, at den spanske amnesti var snæver nok til, at EU’s direktiv fortsat havde virkning: Loven gælder kun den catalanske uafhængighedskontekst og udelukker handlinger, der forsætligt har medført alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Én begrænsning overlevede. Domstolen kritiserede en bestemmelse, som kunne have tvunget spanske dommere til at lukke sager inden for to måneder, før Luxembourg havde nået at besvare deres spørgsmål (Internazionale/Reuters). Spanien kan vedtage amnestier, men landet kan ikke afskære den kanal, hvor nationale domstole spørger EU-Domstolen til råds.

Puigdemont bliver i juridisk venteposition

For tidligere catalanske embedsmænd og politikere med sager ved Tribunal de Cuentas er vejen til amnesti nu langt mere åben (Eurasia Review). For Carles Puigdemont er billedet mere uklart.

Få timer efter dommen fastholdt højesteretsdommer Pablo Llarena den nationale arrestordre mod Puigdemont (Antena 3). Llarenas begrundelse hviler ikke på EU-retten. Han fastholder, at Puigdemonts påståede misbrug af offentlige midler indebar personlig berigelse, som selve amnestiloven undtager. Det spørgsmål blev Luxembourg aldrig bedt om at besvare. Spaniens forfatningsdomstol, som har udskudt sin egen afgørelse om amnestien til efteråret, bliver derfor næste afgørende forum (Eurasia Review).

For premierminister Pedro Sánchez er dommen politisk brugbar. Oppositionens stærkeste argument, at amnestien var i strid med EU-retten, er nu prøvet og afvist. Sánchez kan dermed sige til sine parlamentariske partnere i Junts og ERC, de to største catalanske uafhængighedspartier, hvis stemmer holder hans regering i live, at hans løfte har passeret den EU-retlige test (Ouest-France). Uafhængighedslederne svarede med krav om øjeblikkelig og fuld anvendelse. Tysk og fransk dækning lagde vægt på dommens snævre karakter: et juridisk kontrolpunkt, ikke et grønt lys for separatisme (taz).

EU-Domstolen kunne afgøre, om EU-retten blokerede amnestien. Den kunne ikke afgøre, om Spaniens egne domstole vil acceptere den i praksis. Luxembourg har fjernet EU-retten som stopklods. Nu ligger forsinkelsen, skønnet og de politiske følger hos domstolene i Madrid.