EU udskyder afstemning om €75 CO2-told

To små kalenderændringer siger en del om den politiske knude. EU-Kommissionen har flyttet sin gennemgang af kvotehandelssystemet, ETS, fra 15. til 17. juli (Argus). Samtidig har medlemslandene udskudt en afstemning om reglerne for EU’s CO₂-grænseafgift til september (Sendeco2). Tilsammen viser forsinkelserne en reel konflikt: Skal Europas tunge industri fortsat have gratis forureningstilladelser efter 2030, og hvem betaler regningen, hvis den får det?

Derfor er gratis kvoter værd at slås om

EU’s kvotehandelssystem, ETS, kræver, at kraftværker og fabrikker køber en kvote for hvert ton CO₂, de udleder. Prisen på kvoten er den konkrete CO₂-omkostning. For at undgå, at virksomheder blot flytter produktion ud af EU for at slippe billigere, har EU indført CBAM, grænsetilpasningsmekanismen for CO₂. Den lægger en tilsvarende pris på import af blandt andet stål, cement og aluminium. CBAM begyndte at opkræve betaling 1. januar 2026 (EUR-Lex).

Det er ikke småpenge. CBAM-certifikater kostede 75,28 euro per ton CO₂ i andet kvartal 2026 (Argus, SteelOrbis). På det niveau flytter enhver beslutning om gratis kvoter faktiske milliarder mellem virksomheder, forbrugere og statskasser.

Op til afstemningen i september står to lejre over for hinanden. Omkring 40 industrikoncerner, herunder BASF, thyssenkrupp og ArcelorMittal, kræver politisk indgreb mod stigende ETS-omkostninger og advarer om fabrikslukninger og udflytning (Finanzen.net). Det Europæiske Folkeparti støtter linjen og presser klimakommissær Wopke Hoekstra for at forlænge de gratis kvoter efter 2030 (Euronews).

Europa-Parlamentets miljøudvalg stemte 6. juli med 56 mod 11 for en strammere CBAM-tekst. Udvalget vil udvide ordningen til omkring 180 forarbejdede produkter, blandt andet bildele og husholdningsapparater, og afviser internationale CO₂-kreditter som erstatning for EU-kvoter (European Parliament). Dermed går udvalget direkte imod industrilobbyens ønske om mere lempelse frem mod september.

Tysklands udledninger faldt, fordi fabrikkerne kørte mindre

Den energiintensive industri i Tyskland udledte 97 mio. ton CO₂ i 2025, et fald på 5,5 %. Men den tyske miljøstyrelse forklarer selv faldet med lavere produktion og svag efterspørgsel, ikke med grønne investeringer (Umweltbundesamt). Produktionen faldt, og derfor faldt udledningerne. Ifølge undersøgende journalistik har BASF alene siden 2013 fået 4,7 mia. euro i gratis certifikater og yderligere 800 mio. euro i handelsindtægter (Correctiv). De gratis kvoter udløste ikke en omstilling. De beskyttede den eksisterende forretning.

Sverige viser den modsatte model. SSAB investerer omkring 6 mia. euro i at erstatte kul med brint i stålproduktionen (Cyprus Mail/Reuters). Hvert år konkurrenterne fortsat får gratis kvoter, bliver afkastet på den investering svagere. Sverige betalte tidligt og ser nu Bruxelles overveje at belønne dem, der ventede.

Italien viser, at konflikten også løber internt i industrien. Stålproducenter tidligt i værdikæden ønsker CBAM-beskyttelse mod billigere udenlandske konkurrenter. Producenter af biler, hvidevarer og maskiner længere nede i kæden ønsker udvidelsen af CBAM udskudt til 2030, fordi den gør stål og aluminium dyrere som input (SteelOrbis). Polen, hvor industrielle elpriser ligger omkring 170-194 euro/MWh, og hvor elsystemet fortsat er tungt afhængigt af kul, presser hårdest på for langsommere reduktion af kvoteloftet og længere adgang til gratis kvoter (WP, RMF24).

September afgør, om grænseafgiften virker

Afstemningen i september skal afgøre, hvor meget importører kan trække fra, når de hævder allerede at have betalt en CO₂-pris i udlandet. Hvis fradragsreglerne bliver for gavmilde, kan importører udnytte systemet, og grænseafgiften mister sin virkning. Hvis reglerne bliver for stramme, vil eksportører fra lande med delvis CO₂-prissætning kunne se ordningen som en skjult toldmur.

EU skal i praksis vælge mellem to grupper: virksomheder, der allerede har brugt milliarder på at nedbringe udledningerne, og virksomheder, der tog imod gratis kvoter og fortsatte produktionen som før. Der er i det fremlagte materiale ikke offentlig dokumentation for, at forlængede gratis kvoter skaber bindende investeringer i renere produktion. Tysklands udledninger faldt, fordi efterspørgslen faldt. Tallene peger på, at lettelser beskytter de etablerede aktører. De omstiller dem ikke.