EU giver grøn energi €50 milliarder luft

Ti EU-lande er under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Det betyder, at EU-Kommissionen formelt har påtalt, at deres offentlige finanser bevæger sig ud over reglernes grænser. Nu vil Kommissionen give regeringerne mulighed for hvert år fra 2026 til 2028 at holde energiudgifter på op til 0,3 % af BNP uden for underskudsberegningen. For EU-27 svarer det samlet til omkring 50 mia. euro om året i ekstra budgetmæssigt råderum (Bloomberg). Fordelingen vender dog den tunge ende nedad: De lande, der i forvejen har de sundeste budgetter, får mest plads, mens de mest pressede næsten ikke får noget.

Sådan virker undtagelsen

EU’s reformerede finanspolitiske regelsæt, stabilitets- og vækstpagten, blev ændret i april 2024. Kernen er, at hvert medlemsland får et loft over, hvor hurtigt de offentlige udgifter må vokse. Hvis et land overskrider loftet med mere end 0,3 % af BNP på ét år eller 0,6 % samlet, kan Bruxelles kræve udgiftsnedskæringer (CEPR/VoxEU).

Energiforslaget laver en undtagelse fra den logik. Udgifter til grønne investeringer som elnet, batterilagring og vedvarende energi skal ikke tælle med i udgiftsloftet (rådsudkast, marts 2026). Brændstoftilskud, generelle prislofter og brede momsnedsættelser er derimod udtrykkeligt udelukket. Modellen kopierer den forsvarsundtagelse, som 17 medlemslande allerede bruger, og ligger inden for den samme ramme på 1,5 % af BNP. Det er altså en omfordeling af eksisterende plads, ikke nye penge.

Hvem får pengene, og hvem lukkes ude

Frankrig har et underskud på omkring 5,1 % af BNP, er allerede under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og kan reelt ikke bruge den nye fleksibilitet. Lecornu-regeringen har indefrosset 3,2 mia. euro i bevillinger og annulleret 847 mio. euro på tværs af ministerier for at finansiere selv begrænset energihjælp. Ingen fransk embedsmand har offentligt kommenteret udelukkelsen.

Italien, der har et underskud tæt på 3,1 %, er på vej ud af proceduren og kan bruge omkring 6,5 mia. euro om året. Men Kommissionen har begrænset de støtteberettigede udgifter til grønne investeringer og afvist Roms ønske om brede afgiftslettelser på brændstof (Euronews). Portugal, der har et underskud på blot 0,1 %, får størst råderum. Landet, der engang måtte have en redningspakke, kvalificerer sig nu uden besvær til fleksibilitet, det knap nok har brug for.

Regeringer med de stærkeste budgetter får mest plads. De lande, hvor energifattigdommen rammer hårdest, får mindst.

Tyskland spærrer for det, landet selv gør

Den tyske Merz-regering har kaldt Kommissionens bredere budgetudvidelse "uacceptabel i en tid, hvor alle medlemslande gør betydelige konsolideringsindsatser". Sveriges europaminister sagde det mere kontant: "Der er ingen gratis penge".

Berlin har selv et underskud på omkring 4 % af BNP, klart over grænsen på 3 %, samtidig med at regeringen har omgået den nationale gældsbremse via en infrastrukturfond uden for det almindelige budget på 500 mia. euro. Tyskland prædiker finanspolitisk disciplin for Rom og Madrid, mens landet selv bruger en regnskabsteknisk bagdør.

Skatten, ingen vil opkræve

Mens regeringer udvider underskuddene for at skærme forbrugerne, beholder energiselskaberne ekstraordinære gevinster fra usædvanligt høje engrospriser. Fem lande bad i april 2026 om en EU-afgift på de gevinster. Kommissionen overlod spørgsmålet til hovedstæderne. Italien hævede sin regionale erhvervsskat på energiselskaber fra 3,9 % til 5,9 %. Ingen anden stor økonomi har i denne omgang indført en mærkbar skat på ekstraordinære energigevinster. Skatteyderne tager den finanspolitiske regning; energiproducenterne beholder marginen.

ECB har advaret om, at "enhver afvigelse fra principperne om midlertidige, målrettede og tilpassede tiltag vil være kontraproduktiv og kan føre til en anden pengepolitisk kurs". For EU bliver prøven, om et fælles regelsæt stadig kan kaldes fælles, når det især giver budgetplads til dem, der ikke mangler den, og lukker dem ude, der gør.