EU forlænger gratis CO2-kvoter

EU-Kommissionen foreslog 17. juli at lette presset på den europæiske industri ved at sænke tempoet i EU’s CO₂-marked og forlænge gratis forureningstilladelser til tung industri til mindst 2037. Til gengæld skal virksomhederne dokumentere, at de investerer i renere produktion (Commission press release, Le Monde).

Problemet er, at de afgørende regler endnu mangler. Der findes ingen offentlig skabelon for, hvad der tæller som en troværdig investeringsplan, eller hvad der sker med virksomheder, som modtager kvoterne uden at levere de lovede investeringer (Commission impact assessment).

Et langsommere pres

EU’s kvotehandelssystem, ETS, er grundmotoren i europæisk klimapolitik for industri og energiproduktion. Kraftværker og fabrikker skal have én kvote for hvert ton CO₂, de udleder. Når det samlede antal kvoter falder år for år, bliver de dyrere. Det gør fossil produktion mindre attraktiv og skubber virksomheder mod lavere udledninger eller ny teknologi.

Kommissionen vil nu sænke tempoet. Loftet over kvoter skal falde med 3,7 % om året fra 2031 til 2035 og kun 1,7 % fra 2036 til 2040. I den nuværende plan ligger reduktionen på 4,3-4,4 % (Commission press release, Reuters). Flere kvoter bliver dermed i omløb. Prissignalet, som skal gøre det dyrere at fortsætte med gammel teknologi, bliver svagere.

Gratis kvoter til stål-, cement- og kemikalieindustrien skal dog knyttes til betingelser. Virksomhederne får 80 %, når de har indsendt en godkendt investeringsplan, og de sidste 20 %, når de har dokumenteret, at planen er gennemført (Commission impact assessment). Samtidig skal en ny Industrial Decarbonisation Bank uddele 400 mio. kvoter som ekstra investeringsstøtte (S&P Global).

Hvem vinder, hvem betaler

De energiintensive industrier er de klare vindere. Tyskland, med store stål- og kemikaliekoncerner, står til at få mest ud af lempelserne (Deutschlandfunk). Polen stod i spidsen for en koalition på 12 lande, som pressede på for langsommere reduktioner, og kaldte forslaget en "milepæl" (Energetyka24).

Taberne er blandt andre de virksomheder, som allerede har satset på grøn produktion. De svenske stålproducenter SSAB og Stegra har investeret tungt i brintbaseret stål ud fra en forventning om, at en stigende CO₂-pris gradvist ville gøre deres renere produkt billigere end konventionelt stål. Hvis de gamle producenter nu får flere gratis kvoter og længere tid, rykker det tidspunkt længere ud i fremtiden.

Også statskasserne mister råderum. Indtægterne fra auktioner over ETS-kvoter har siden 2013 ligget på omkring 260-270 mia. euro, hvor hovedparten er gået ind i nationale budgetter (Update EU). Kommissionen vil nu have mindst 50 % af fremtidige auktionsindtægter øremærket til industriel dekarbonisering (Europa Press, Commission press release). Det betyder færre penge til nationale klimafonde og almindelige offentlige budgetter.

Den manglende regelbog

En vis fleksibilitet kan forsvares økonomisk. Et stålværk kan ikke skifte til brint, før infrastrukturen til brint findes. Det giver mening at købe tid, hvis tiden faktisk bruges på omstilling.

Men forslaget mangler stadig den regelbog, der skal afgøre, om aftalen virker. Hvem fastsætter kriterierne for en troværdig investeringsplan? Hvem kontrollerer, om virksomhederne leverer? Hvad sker der, hvis en virksomhed modtager kvoterne og udskyder investeringerne? Kommissionen vil fastlægge reglerne gennem delegerede retsakter, altså sekundær lovgivning udarbejdet af Kommissionen selv uden fuld afstemning i Europa-Parlamentet. For en aftale af den størrelse kommer håndhævelsen sent.

Miljøorganisationerne Bellona og European Environmental Bureau mener, at Kommissionen svækker CO₂-markedet fra for mange sider på én gang: et langsommere kvoteloft, flere gratis kvoter og en svagere mekanisme til at fjerne overskydende kvoter fra markedet (Bellona, EEB). Hvis industrien reducerer mindre, skal reduktionerne findes andre steder, for eksempel i transport og boligopvarmning, hvor de ofte er dyrere og politisk vanskeligere.

Kommissionen foreslår i praksis en industristøtte betalt med et svagere CO₂-prissignal. Den har endnu ikke fremlagt de regler, der skal sikre, at støtten bliver til investeringer.