EU kan udpege udsending uden mandat

EU nærmer sig beslutningen om at udpege en særlig repræsentant til fredssamtaler med Rusland. Problemet ligger i traktaterne: Unionen kan vælge personen med flertal, men budskabet til Moskva kræver enighed blandt alle 27 regeringer. En måned før beslutningen er kandidaterne omstridte, Rusland afviser præmissen, og flere hovedstæder fører allerede deres egen linje.

Kandidatproblemet

9. maj pegede Vladimir Putin på den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder som sin foretrukne europæiske samtalepartner. Schröder sad i årevis i bestyrelser for russiske energiselskaber. "Af alle europæiske politikere ville jeg foretrække samtaler med Schröder," sagde Putin på et pressemøde i forbindelse med Sejrsdagen (Deutschlandfunk). Den tyske regering kaldte udspillet et "skintilbud" og en del af Ruslands "hybride strategi" (Euronews). EU's udenrigschef, Kaja Kallas, sagde, at en accept af Ruslands kandidat ville placere Schröder "på begge sider af bordet" (Spiegel, Kyiv Independent).

Afvisningen åbnede for den reelle diskussion. Angela Merkel udelukkede derefter sig selv med den begrundelse, at en mægler uden politisk magt ikke har troværdighed hos Putin (Open Online). Den logik rammer alle tidligere stats- og regeringschefer på listen, fra Draghi og Prodi til Niinistö, og indsnævrer feltet til siddende ledere. Finlands præsident, Alexander Stubb, står derfor som den stærkeste kandidat. 11. maj sagde han til Corriere della Sera, at "det er tid for Europa til at tale med Rusland", men at dialogen skal ske fra en styrkeposition, med et klart mandat og med Ukraines accept (Yle, Polsat News).

Kallas meldte sig selv til rollen 11. maj, men diplomatiske kilder sagde få dage senere til Politico, at hun havde trukket sig fra feltet. Hendes hårde linje over for Rusland gør det usandsynligt, at Moskva vil gå ind i egentlige samtaler med hende (1news.az). Kreml bekræftede billedet. Talsmand Dmitrij Peskov sagde, at det ville være "i Kallas' egen interesse ikke at være forhandler" (Azernews).

Den institutionelle fælde

Efter artikel 33 i EU-traktaten kan en særlig repræsentant udpeges med kvalificeret flertal, hvor store lande vejer tungere, og ingen enkelt stat kan blokere alene. Ungarn og Slovakiet kan altså ikke nedlægge veto mod personen. Men udsendingens egentlige mandat, altså de positioner vedkommende skal tage med til Moskva, kræver enstemmighed i Rådet. Dermed kan én regering blokere indholdet (BST-Europe, Euronews). EU kan vælge sin diplomat, men ikke nødvendigvis give diplomaten noget at sige.

Slovakiets Robert Fico har allerede vist, hvor problemet ligger. 8.-9. maj fløj han til Moskva, talte to timer med Putin og hævdede at medbringe en besked fra Zelenskyj, alt sammen uden EU-koordination (Netky.sk, TA3). Tysklands Merz aflyste som reaktion sit planlagte besøg i Bratislava. Polen bygger samtidig et parallelt spor gennem Bukarest-ni-gruppen, en alliance af østlige NATO-lande, som 13. maj erklærede, at enhver fred skal være "retfærdig" for østflanken. Præsident Nawrocki henviste til frygten for, at stormagter forhandler hen over hovedet på mindre stater (PISM).

Hvad Moskva faktisk vil

Kremls talsmand Peskov sagde 14. maj, at Europa "ikke kan fungere som mægler i god tro", fordi Europa "reelt er direkte deltager i krigen" (The Moscow Times). Ruslands forhåndskrav har ikke ændret sig siden juni 2024: Ukraine skal trække sig ud af fire oblaster og opgive NATO-medlemskab, før forhandlinger kan begynde. USA gør samtidig krav på rollen som den eneste mægler. Udenrigsminister Rubio erklærede 14. maj, at "vi er det eneste land i verden, der kan mægle."

Presset for en europæisk udsending kom dog ikke fra Bruxelles. Det kom fra Kyiv. Zelenskyj sagde på topmødet på Cypern i april, at Europa skal være "ved forhandlingsbordet", og hans udenrigsminister foreslog en konkret våbenhvile omkring lufthavne som det første resultat, Europa kunne mægle på plads (Kyiv Independent, Ukrainian Pravda). Ukraine ønsker en advokat ved bordet, ikke en neutral mægler. Det former hele valget. En kandidat, der er hård nok til Kyiv, vil Moskva afvise. En kandidat, som Moskva kan acceptere, vil næsten alle andre have svært ved at leve med.

Beslutningen løber gennem tre stationer: det uformelle Gymnich-møde for EU's udenrigsministre 27.-28. maj, et formelt rådsmøde 15. juni og Det Europæiske Råds topmøde 18.-19. juni. Inden da skal Europa svare på det spørgsmål, unionen har udskudt i tre år: Hvad vil EU egentlig sige?