EU's brændstofpriser stiger 23.8%

Brændstof til private biler kostede EU-forbrugerne 23,8 % mere i august 2026 end året før (Eurostat). Tallet kommer fra det harmoniserede forbrugerprisindeks, som alle EU-lande beregner efter samme metode. Indekset viser, hvad bilisterne betaler ved standeren, efter afgifter og eventuelle lettelser. Det afspejler derfor markedsprisen, som den ser ud efter national politisk indblanding. Tallet kan ikke i sig selv vise, hvor meget af stigningen der skyldes olieprisen, og hvor meget der skyldes regeringerne.

Derfor ændrer en fast afgift regnestykket

Prisen på en liter brændstof består af flere lag. Nederst ligger råolieprisen, som fastsættes i dollar, samt udgifterne til raffinering, transport og salg. Ovenpå lægger staterne en energiafgift, altså en fast afgift på et bestemt antal cent pr. liter. Derefter opkræves moms af hele beløbet, også af energiafgiften. Tyskland følger denne model (German Finance Ministry).

Den faste del ændrer på procenterne. Når råolien bliver dyrere, står energiafgiften stille, og derfor stiger prisen ved standeren mindre målt i procent end olieprisen. Det omvendte sker, når en midlertidig afgiftslettelse udløber: Så stiger brændstofprisen, selv om olieprisen ikke har flyttet sig. Tyskland satte energiafgiften ned med 14,04 cent pr. liter i maj og juni til en anslået pris på 1,6 mia. euro, men lettelsen udløb i juli (Bundestag).

Hurtig og bred hjælp eller billigere og målrettet?

Tyskland vælger igen den hurtige løsning. Den føderale regering og alle 16 delstater blev 18. september enige om endnu en nedsættelse på 14 cent fra 1. oktober til 31. december. Regningen ventes at blive 2,5 mia. euro, som deles ligeligt mellem forbundsstaten og delstaterne (Bundesregierung, ZDF). 22. september manglede aftalen stadig at blive stemt igennem i Forbundsdagen, parlamentets underhus, og Forbundsrådet, hvor delstaterne er repræsenteret (Tagesschau). Tyskland står ikke alene. Spanien har siden juli haft en gradvist mindre energiafgiftslettelse, som udløber 30. september, hvis den ikke bliver forlænget (BOE).

En afgiftslettelse reducerer statens indtægter, men det er forhandlerne, der fastsætter den endelige pris. Økonomer kalder den del af lettelsen, der faktisk når frem til standeren, for »pass-through«. Efter Tysklands brændstofrabat i 2022 viste ifo Institute, at kun en del af rabatten nåede bilisterne (ifo). Staten mister til gengæld hele afgiftsprovenuet, uanset hvor meget der ender hos forbrugerne.

Frankrig har valgt en anden vej. Landets hjælpepakke fra 22. september udvider støtten til personer, der kører til arbejde. Ifølge Libération kan op mod 5,5 millioner mennesker blive omfattet, og der er tale om en udbetaling på 100 euro.

Den nye model forsøger at rette op på en dokumenteret svaghed ved Frankrigs tidligere brændstofrabat, som omfattede alle. Den franske rigsrevision anslog regningen til 7,6-8 mia. euro og fandt, at de største brændstofforbrugere fik mest ud af ordningen (Cour des comptes). En udbetaling til personer i arbejde når i højere grad de grupper, regeringen vil hjælpe, selv om kriterierne kun er et groft mål for behov. Til gengæld ændrer ordningen hverken prisen ved standeren eller Frankrigs officielle brændstofinflation.

Når naboens afgiftslettelse krydser grænsen

Nationale beslutninger spreder sig over grænserne. Ifølge NRC kostede diesel omkring 2,81 euro pr. liter i Nederlandene 18.-19. september, mod cirka 2,47 euro i Tyskland før den nye afgiftslettelse. Hollandske tankstationer nær grænsen advarer om, at en større prisforskel vil sende kunderne østpå (Omroep Gelderland). Hver tankning i Tyskland flytter både salget og indtægterne fra brændstofafgift og moms til tysk side. Ingen har endnu opgjort, hvor mange liter der krydser grænsen.

De to modeller køber noget forskelligt. Brede afgiftslettelser kan mærkes ved standeren fra den dag, de træder i kraft, og trækker samtidig det officielle prisindeks ned. Til gengæld subsidierer staten hver liter, også dem der købes af velhavende og udenlandske bilister, mens en del af besparelsen kan blive hos forhandlerne. Målrettede udbetalinger belaster statskassen mindre, men lader den officielle inflation stå højt.

Derfor skal Eurostats tabel læses med en vis forsigtighed. Råolie, valutakurser, raffinaderiernes og forhandlernes avancer påvirker alle tallet sammen med afgifterne. Ranglisten sammenligner imidlertid priserne ved standeren, efter at regeringerne har grebet ind. Den kan derfor ikke vise, hvilket land der reelt blev ramt hårdest af olieprisstigningen. Et land, der sænker brændstofafgiften, kommer til at se bedre ud i tabellen end et naboland, der sender penge direkte til bilisterne, selv om begge lande bruger offentlige midler på at beskytte de samme mennesker.