EU's brændstofstøtte afhænger af nationale budgetter

EU-landenes ledere afsluttede torsdag energidebatten i Bruxelles uden en klar plan for at øge brændstofforsyningen eller sænke priserne (Euronews). Den idé, der lettest kan skabe overskrifter, er fælles EU-indkøb af andre energiformer end gas. Men hverken deltagerne, brændstofferne, proceduren eller tidsplanen er fastlagt (briefing fra Kommissionen). Den hjælp, der allerede findes, kommer fra de nationale regeringer, som kan yde tilskud til visse landmænd, fiskere og transportvirksomheder. Hvor langt hjælpen rækker, afhænger af det enkelte lands budget.

Den officielle dokumentation viser, at der blev forhandlet, men ikke vedtaget en pakke. Ved opslag 15. oktober viste Det Europæiske Råds mødeside kun deltagerlisten blandt dokumenterne om mødet (Det Europæiske Råd). Ifølge Agence Europe støttede et udkast til konklusioner en forlængelse af de midlertidige tilskudsregler og frivillig samordning af energiefterspørgslen, blandt andet (Agence Europe). Formuleringen beder Kommissionen om at udforme en ordning. Den angiver hverken en køber, et tilskud eller et produktionsmål.

Hvorfor brændstoffet stadig leveres, men koster mere

Presset begynder uden for Europa. Det globale udbud af diesel og gasolie var i tredje kvartal omkring 1,7 mio. tønder om dagen lavere end året før, ifølge Det Internationale Energiagentur. Agenturet kædede faldet sammen med krigen i Iran, forstyrrelser omkring Hormuzstrædet og tabt raffinaderikapacitet. Europæiske importører konkurrerer med købere i resten af verden om de samme leverancer. Når der er mindre at købe, må de betale mere for at sikre, at brændstoffet fortsat kommer frem.

Det forklarer, hvordan forsyningen kan være stabil, selv om priserne forbliver høje. Den 29. september oplyste EU-Kommissionens oliekoordineringsgruppe, at forsyningen fortsat var stabil, men at Europas raffinaderier allerede kørte tæt på deres maksimale kapacitet (EU-Kommissionen). Tankstationerne løber ikke tør. Brændstoffet bliver leveret til en højere pris, og raffinaderier, der allerede kører for fuld kraft, kan ikke hurtigt øge produktionen. Ursula von der Leyens drøftelser med raffinaderierne har ikke ført til et produktionsmål eller en startdato.

En CO2-afgift på vejbrændstof er ikke årsagen til årets prisstigning. ETS2, EU's planlagte kvotemarked for CO2 fra vejbrændstof og opvarmning, ventes først at træde i kraft i 2028 (den tjekkiske regering).

Hvad fælles indkøb leverede sidst

EU har tidligere forsøgt sig med fælles indkøb. Under gaskrisen indsamlede en platform ved navn AggregateEU virksomhedernes efterspørgsel og viste leverandørerne de samlede bestillinger. Køberne indgik derefter selv aftaler uden for platformen. Et »match« var derfor en introduktion til en leverandør, ikke et køb.

EU's Revisionsret kunne ikke fastslå, om ordningen førte til billigere aftaler, fordi Kommissionen aldrig fik indsigt i de endelige vilkår (EU's Revisionsret). Det Internationale Energiagentur fandt ingen dokumentation for, at ordningen bragte mere flydende naturgas til Europa (agenturets gennemgang).

Knappheden gør erfaringen mere relevant. En større køber kan komme længere frem i køen, men skaber ikke flere tønder; den køber dem fra andre. Von der Leyens model ville udpege en operatør, der indgår kontrakter på fælles vegne, men planen nævner ingen deltagere (briefing fra Kommissionen). Før Kommissionen præciserer, om operatøren køber på vegne af regeringer, virksomheder eller begge, er det uklart, hvem der bærer risikoen for pris, levering og misligholdelse.

Hvem betaler for hjælpen

Den mest konkrete hjælp går gennem EU's statsstøtteregler, som fastlægger, hvornår regeringer må give tilskud til virksomheder. Regeringerne må dække op til 70 % af dokumenterede ekstraudgifter til brændstof eller gødning for landmænd, fiskere og visse transportvirksomheder (Kommissionens METSAF-regler). Reglerne blev vedtaget 29. april og udløber 31. december (Euronews).

En forlængelse er endnu kun et løfte. Von der Leyen har lovet at forlænge ordningen, men Kommissionens regelside viste ingen ændring ved opslag 15. oktober (Kommissionens METSAF-regler). Støtten dækker en støtteberettiget virksomheds udgifter. Den sænker ikke prisen ved pumpen, og almindelige bilister er ikke omfattet.

Regningen betales af de nationale statskasser, fordi der ikke findes en fælles EU-fond (Europa-Parlamentets forskningstjeneste). Den samme tilladelse til at yde tilskud stiller derfor regeringer med flere penge til rådighed bedre. Den 8. oktober afviste Kommissionen italienske og græske ønsker om større finanspolitisk råderum, altså mere plads til at bruge eller låne penge inden for EU's budgetregler (Reuters), som vi skrev dengang (To Brief).

Kommissionens forårsprognose anslog, at de nationale energitiltag ville koste 38,6 mia. euro, hvis de fortsatte året ud, og at omkring tre fjerdedele ikke var målrettet (Kommissionen). Støtte uden målretning går til alle, der køber energi, ikke kun dem, der rammes hårdest. Dermed bliver der mindre plads til at hjælpe vognmænd og landmænd, som aprilreglerne var udformet til.

Intet af topmødets tiltag er klar til at øge Europas brændstofforsyning. Fælles indkøb mangler fastlagte deltagere, og der er ikke offentliggjort nogen tekst om en forlængelse af støtten. Vinterens hjælp kommer derfor fra nationale tilskud, som går til støtteberettigede virksomheder frem for bilister og afhænger af, hvad hver statskasse har råd til. Før man kan vurdere, om fælles brændstofindkøb er pengene værd, må Kommissionen oplyse, hvem der skal underskrive kontrakterne og stille garanti for dem.