Brændstofstøtte slører ECB's junirente

Brentolien er passeret 109 dollar pr. tønde. Hormuzstrædet har været lukket i mere end 80 dage. Over hele EU bruger regeringer milliarder på brændstoftilskud, men hvert land har sin egen model, og koordineringen er stort set fraværende. Den 11. juni ventes ECB, Den Europæiske Centralbank, næsten sikkert at hæve den fælles rente for de 20 eurolande. Det sker i en økonomi, som allerede er presset. National finanspolitik trækker det indre marked i hver sin retning, og ECB mangler et rent inflationssignal at styre efter.

Kapløbet om subsidier

Tysklands Tankrabatt, en midlertidig nedsættelse af brændstofafgiften på omkring 17 cent pr. liter til en pris på cirka 1,6 mia. euro over to måneder, trak den samlede inflation ned til 2,6 % i maj. Rabatten udløber 30. juni. Den tyske transportminister har advaret om, at staten ikke har råd til at forlænge ordningen, og Bundesbank venter nulvækst i andet kvartal.

Andre regeringer har valgt andre værktøjer. Polen har indført juridisk bindende maksimumpriser på brændstof ved ministerielt dekret. Belgien har aktiveret en formel oliekriseplan som det eneste EU-land. Italien står mest klemt. Fabio Panetta, chef for Italiens centralbank, advarede i slutningen af maj om, at energichokket vil trække væksten markant ned og løfte inflationen langt over målet. Rom bad EU-Kommissionen, EU's udøvende organ, om at forlænge den finanspolitiske undtagelsesklausul, som giver regeringer lov til at bryde underskudsgrænser i kriser, så den også dækker energiudgifter.

Det afviste Kommissionen. Den tilbød kun en snæver undtagelse for grønne investeringer og udelukkede direkte brændstoftilskud. Det passer med mønstret fra de finanspolitiske forhandlinger tidligere i 2026: Kommissionen giver plads til en politisk overskrift, men holder begrænsningerne stramme nok til at beskytte underskudsreglerne. Samtidig fastholder Kommissionen, at der ikke er "nogen umiddelbar forsyningssikkerhedskrise", og den foreslår frivillig koordinering frem for bindende fælles regler.

Forskningen i brændstoftilskud viser ret konsekvent, at de især gavner husholdninger med højere indkomster, fordi de kører mere. OECD har advaret om, at brede afgiftslettelser og prislofter svækker incitamentet til at spare energi midt i en forsyningskrise.

Hvorfor ECB mangler et rent signal

Den finanspolitiske opsplitning gør ECB's rentemøde 11. juni vanskeligere. Markederne venter bredt en renteforhøjelse, den første i tre år. Flere ledende ECB-folk, heriblandt direktionsmedlem Isabel Schnabel, har offentligt argumenteret for, at energichokket ikke længere kan behandles som midlertidigt.

Tysklands Tankrabatt skaber en meget konkret forvridning. Ved kunstigt at presse den samlede inflation ned skævvrider ordningen det tal for hele eurozonen, som ECB bruger til at fastlægge pengepolitikken. Når rabatten udløber 1. juli, vil den tyske inflation mekanisk springe tilbage, og det vil trække gennemsnittet for eurozonen op. EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose for 2026 beskriver fælden direkte: Ekspansiv finanspolitik puster til den inflation, som kræver strammere pengepolitik, og den strammere pengepolitik truer derefter holdbarheden i de offentlige finanser i højt forgældede lande.

Italien mærker hver renteforhøjelse anderledes end Tyskland. ECB har et værn mod netop den type forskel: Transmission Protection Instrument, bankens nødværktøj til opkøb af statsobligationer, som skal forhindre staters låneomkostninger i at løbe løbsk. Men at bruge instrumentet samtidig med renteforhøjelser vil teste en mekanisme, som endnu aldrig har været aktiveret.

Hvad der stadig står åbent

Efter 11. juni afhænger kursen især af, om Hormuzstrædet genåbner. Hvis strædet forbliver lukket hen over sommeren, viser Kommissionens negative scenarie, at oliepriserne kan stige yderligere, og at inflationen i eurozonen kan blive liggende højt ind i 2027. Strategiske reserver i IEA-landene bliver allerede tappet. Og EU har stadig ingen bindende mekanisme til at koordinere, hvad de 27 regeringer bruger, hvem pengene går til, og hvor længe ordningerne skal fortsætte.

Syvogtyve brændstoftilskud bliver ikke til en energipolitik. De bliver til et pengepolitisk mareridt.