EU's gaslagre går vinteren i møde med 72%

EU's underjordiske gaslagre var 72 pct. fyldt den 1. oktober mod 83 pct. året før (ENTSOG, GIE AGSI+). En analyse af lagerdata viste, at beholdningen ved udgangen af september var den laveste for årstiden, siden registreringerne begyndte i 2011 (John Kemp). ENTSOG, sammenslutningen af Europas gasnetoperatører, vurderer stadig, at systemet har tilstrækkelig fleksibilitet til vinteren. Den 8. oktober bakkede EU-Kommissionen op om den vurdering (European Commission).

Vurderingen handler om rør og terminaler. Om der kommer gas nok gennem dem, afhænger af vejret og af LNG-laster, som endnu ikke er købt.

Ledig kapacitet skaffer ikke tankskibe

En terminal for flydende naturgas (LNG) modtager tankskibe med nedkølet gas, varmer den op til gasform og sender den ud i nettet. ENTSOG vurderer, at Europas terminaler kan håndtere omkring 1.600 terawatt-timer (TWh) denne vinter mod cirka 914 TWh sidste vinter (ENTSOG). Den ledige kapacitet hjælper kun, hvis skibene ankommer, og fremskrivningen angiver ikke, hvor mange der gør det.

Lagrene dækker det behov, som importen ikke kan opfylde. På en frostdag stiger efterspørgslen hurtigere, end tankskibe kan nå frem. I en almindelig vinter ville EU's lagre være 29 pct. fyldt ved udgangen af marts; med 20 pct. mindre LNG ville de kun være 13 pct. fyldt (ENTSOG). Det lavere niveau efterlader mindre gas til at håndtere et nyt forsyningsproblem, og en del af beholdningen er strategiske reserver, som handlerne ikke kan sælge. Det gør også genopfyldningen næste sommer længere.

En kold vinter gør situationen vanskeligere. Hvis gasleverancerne gennem russiske rørledninger holdes på et minimum, vil der mangle gas svarende til 7-12 pct. af efterspørgslen. Den skal enten spares af forbrugerne, skaffes andre steder eller stå udækket (ENTSOG). Det beskriver et hul, der skal lukkes, ikke en prognose om rationering. I de hårdeste scenarier for kulde og forsyningsafbrydelser når hullet 15 pct. (Euronews).

Hvorfor gas, der ankommer til Frankrig, ikke nødvendigvis når til Tyskland

Den 1. oktober var Tysklands lagre 58 pct. fyldt og Polens 99 pct. (ENTSOG). Gas kan kun krydse grænser så hurtigt, som forbindelsesrørene tillader. Frankrig kan modtage 1.309 gigawatt-timer gas om dagen gennem sine landbaserede LNG-terminaler, men kan kun sende 100 gigawatt-timer om dagen videre til Tyskland ved grænseovergangen Obergailbach (CRE). Flaskehalse som denne er grunden til, at ENTSOG advarer om, at indlandslande i Central- og Østeuropa samt på Balkan kan få svært ved at nå frem til LNG, selv når Europas samlede importkapacitet ser rigelig ud.

Regningen for at fylde lagrene kommer i 2027

Handlende tjener normalt på at købe gas, når den er billigere om sommeren, og sælge den om vinteren. I ENTSOGs prisoversigt fra 30. september kostede gas til sommeren 2027 53,405 euro pr. megawatt-time, mere end de 49,030 euro, der var angivet for den efterfølgende vinter (ENTSOG). Når sommergas koster mere end vintergas, bliver det mindre attraktivt at fylde lagrene. Lagergebyrer og indkøbsvilkår spiller dog også ind.

Nederlandene viser, hvad det betyder i praksis. Gasunie, det statslige netselskab, sagde, at det med udsigt til vinterens priser kun i begrænset grad kunne betale sig at fylde lagrene denne sommer (Gasunie). Den 11. september sænkede regeringen sit lagermål fra 80 til 64 pct. med den begrundelse, at 93 TWh rækker til en gennemsnitsvinter (Dutch government), en ændring, som To Brief tidligere havde omtalt som under overvejelse. Hvis markedet ikke selv fylder lagrene, kan det statsejede EBN træde til med offentlig støtte og dermed flytte prisrisikoen over på skatteyderne (Dutch parliamentary letter).

Et stort træk på lagrene gør genopfyldningen vanskeligere. Begynder man ved 13 pct., vil lagrene kun være 80 pct. fyldt ved udgangen af september 2027, selv med gode LNG-leverancer (ENTSOG).

Industrien stod for 60 pct. af Tysklands gasforbrug i 2025, så fabrikkerne er mest udsatte, hvis priserne forbliver høje. Leveringsaftaler og prissikring, hvor priserne låses fast på forhånd, forsinker dog, hvor hurtigt prisstigningerne slår igennem (Bundesnetzagentur). Regulerede tariffer forsinker virkningen for nogle husholdninger: Polens energiregulator har forlænget myORLENs husholdningstarif til den 31. december 2026 (URE). Den 6. oktober sagde Orlens vicechef Robert Soszyński, at selskabet ville søge om en forhøjelse for 2027, hvis engrospriserne holder sig på det nuværende niveau eller stiger (Bankier).

ENTSOGs scenarier viser, at nettet har kapacitet til en almindelig vinter, men at lave startlagre giver mindre plads til at håndtere kulde, få LNG-laster og genopfyldningen i 2027. Fremskrivningen regner på rør og terminaler, men forudsiger ikke, hvor mange laster der ankommer. EU-Kommissionen har opfordret markedsaktørerne til at bevare lagrene gennem vinterens sidste del (European Commission). Den sikkerhedsmargin kræver, at man betaler for dyre laster nu. Trækker man mere på lagrene, sparer man penge denne vinter, men regningen flyttes til en genopfyldning, der begynder fra et lavere niveau.