EU mangler 9.000 migrationspladser

Den 12. juni begyndte græske grænsemyndigheder at gennemføre syvdages-screeninger af asylansøgere under EU's reformerede migrationssystem. Samme dag bekræftede Tysklands indenrigsminister, at de interne grænsekontroller bliver forlænget til mindst september. Begge lande er bundet af de samme ti retsakter. De gennemfører dem bare på meget forskellige vilkår.

Pagten kræver, at alle EU-lande screener personer, der ankommer irregulært, inden for syv dage, gennemfører biometriske tjek via Eurodac, EU's fælles fingeraftryksdatabase, og sender dem videre til enten asyl- eller tilbagesendelsesprocedurer. De fleste regler er forordninger, som gælder direkte uden særskilte nationale love. Men direkte anvendelse betyder ikke, at systemet kører af sig selv. Landene skal stadig udpege myndigheder, uddanne sagsbehandlere, bygge faciliteter og koble databaser sammen.

Hurtig efterlevelse, administrative genveje og pres på systemerne

Litauen vedtog en samlet lovpakke, udpegede et ombudskontor til rettighedsovervågning og afsatte 73,9 mio. euro i EU-midler (Lrytas). Landet indgik en bilateral aftale med Cypern om at overtage 58 personer og betalte 1,14 mio. euro for resten af sin solidaritetsforpligtelse (LRT). Tallene er små, men maskineriet virker.

Frankrig valgte hastighed frem for parlamentarisk kontrol. Regeringen fremsatte et bemyndigelsesforslag, så fransk lov kan tilpasses ved bekendtgørelser i stedet for at blive debatteret artikel for artikel i Parlamentet (Vie publique). Le Monde skrev, at praktikere og NGO'er nu skal navigere i et kludetæppe af dekreter, bekendtgørelser og cirkulærer, en »zone af juridisk usikkerhed«.

Nederlandene lagde egne nationale stramninger oven på EU-kravene, blandt andet afskaffelse af permanente asyltilladelser og skærpede regler for familiesammenføring. IND, den nederlandske udlændingemyndighed, advarede om, at den samlede arbejdsbyrde risikerer at overbelaste systemet. Landet mangler stadig omkring 23.000 modtagepladser, og 100 ud af 342 kommuner stiller slet ingen indkvartering til rådighed (DutchNews).

Politisk afvisning forklædt som efterlevelse

Polen sikrede sig en midlertidig etårig undtagelse fra solidaritetspuljen for 2026. EU-Kommissionen gav undtagelsen, fordi Polen huser over en million ukrainske flygtninge og samtidig står over for instrumentaliseret migration ved grænsen til Belarus (Onet). Indenrigsministeriet erklærede derefter, at Polen "ikke vil modtage migranter fra andre stater eller bære de tilknyttede omkostninger". En etårig fritagelse blev dermed omsat til sproget fra et permanent forbehold.

Berlin argumenterer for, at pagten vil reducere irregulære sekundære bevægelser, altså videre rejser fra ét EU-land til et andet, og gøre interne grænsekontroller overflødige. Indenrigsminister Alexander Dobrindt fastholder alligevel kontrollerne til mindst 15. september 2026, uden at offentliggøre en tærskel for, hvornår de kan ophæves. Kun tre af Tysklands 16 delstater ønsker at oprette centre til behandling af sekundær migration (Tagesschau).

Solidariteten var udvandet på forhånd

Pagtens byrdefordelingsmekanisme skulle forhindre frontlinjestater som Grækenland og Italien i at bære asylpresset alene. Den juridiske tekst fastsætter årlige minimumsniveauer: 30.000 relokeringer og 600 mio. euro i finansielle bidrag (Commission Q&A).

Medlemslandene lovede mindre. Ifølge Euronews endte resultatet for 2026 på 21.000 relokeringer og 420 mio. euro. De reelle tal falder yderligere, når undtagelser som Polens regnes med.

Grækenland vedtog sin gennemførelseslovgivning 9. juni (gr.euronews.com) og er allerede i gang med screening og grænseprocedurer. Human Rights Watch advarede om, at den uafhængige overvågning, som pagten kræver, ikke automatisk når de steder, hvor tvangsmæssig grænsepraksis finder sted. Reglerne garanterer observatører ved screeningpunkterne. De dækker ikke nødvendigvis det, der sker, før en person kommer ind i systemet.

EU-Kommissionen kan åbne traktatbrudssager og kræve ubetalte solidaritetsbidrag tilbage. Den kan ikke drive asylkontorer, bemande grænseposter eller bygge modtagecentre. Polens undtagelse skal fornys i december 2026. Det bliver den første prøve på, om solidaritetsforpligtelserne kan holde, når de møder national politik.