EU sender €1.4bn uden russisk hovedstol

EU-Kommissionen meddelte 5. august, at den har overført 1,4 mia. euro i afkast fra frosne russiske centralbankaktiver til Ukraine (European Commission, Reuters). Pengene bevæger sig. De russiske reserver, som har skabt afkastet, gør ikke. Netop derfor kan EU sende midlerne videre, men også derfor er instrumentet politisk og juridisk begrænset.

Sådan skaber frosne aktiver penge

Da EU frøs russiske centralbankaktiver efter invasionen af Ukraine i 2022, stoppede adgangen for Moskva. Men obligationer udbetalte fortsat kuponer, og andre betalinger løb stadig ind. De kunne bare ikke sendes videre til Rusland. Derfor hobede pengestrømmene sig op hos centrale værdipapircentraler, de institutioner der opbevarer og afvikler værdipapirer, og de trak renter undervejs.

I 2024 besluttede Rådet, hvor EU-landenes regeringer forhandler og stemmer om lovgivning, at afkast efter indefrysningen skulle øremærkes Ukraine uden at røre selve hovedstolen (EUR-Lex, The Brussels Times). G7-landenes fælles linje er, at reserverne selv skal forblive immobiliserede, indtil Rusland stopper sin aggression og betaler for ødelæggelserne (G7 Apulia communiqué). Den femte overførsel følger samme logik.

Afdrag på lån, ikke våben

Overskriften kan lyde som endnu en våbenpakke. Det er den næsten ikke. Ifølge Kommissionen går 95 % af beløbet til at hjælpe Ukraine med at betale renter og afdrag på EU- og G7-lån under planen Extraordinary Revenue Acceleration på 45 mia. euro. Kun 5 % kanaliseres gennem Den Europæiske Fredsfacilitet, EU’s instrument uden for budgettet til militær støtte (European Commission, Euronews).

Den fordeling er politisk vigtig. Ungarn har gentagne gange blokeret eller forsinket udbetalinger fra Fredsfaciliteten. Ved at sende næsten hele beløbet gennem lånesporet undgår EU den konflikt (Onet/Politico). Men det betyder også, at denne tranche primært betjener gæld. De egentlige militære midler, 3,47 mia. euro til droner, missiler og kampfly, blev frigivet 30. juli under et andet program (European Commission).

Belgien tager den juridiske varme

Mekanismen virker, så længe Ruslands reserver forbliver frosne og skaber indtægter. Begge dele indebærer risiko, og begge samler sig i Belgien, hvor Euroclear ligger inde med langt hovedparten af de immobiliserede aktiver.

En domstol i Moskva har pålagt Euroclear at betale omkring 200 mia. euro til Ruslands centralbank. Euroclear vil anke. Afgørelsen kan ikke håndhæves i Europa, men den giver Moskva et juridisk påskud til at slå igen mod vestlige aktiver, der stadig befinder sig i Rusland (Washington Post, The Brussels Times). Russiske investorer har desuden indledt voldgiftssager direkte mod Belgien (21news, Le Monde).

Belgiens eksponering skærper en politisk splittelse i EU. Litauens udenrigsminister, Kęstutis Budrys, krævede russisk erstatning og internationale mekanismer til at registrere krigsskader, efter at et russisk angreb på Kyiv beskadigede den litauiske ambassade (Delfi). Det litauiske medlem af Europa-Parlamentet Petras Auštrevičius har kaldt modellen, hvor kun afkastet bruges, et politisk nederlag (Friends of Europe). Polske medier læser overførslen som et nyttigt minimum, men ikke som et fuldt svar (Rzeczpospolita). I tysk dækning beskrives den som løbende renteindtægter; Berlin har ikke offentligt krævet, at hovedstolen konfiskeres (Spiegel).

Kommissionen oplyser, at immobiliserede russiske aktiver samlet har skabt 8 mia. euro i ekstraordinært afkast. Den har ikke offentliggjort et samlet regnskab, der viser, hvor meget der er skabt, overført, forpligtet og faktisk udbetalt til Ukraine (European Commission). Regeringerne holder igen med at konfiskere reserverne, fordi de frygter retssager om statsimmunitet, russiske modtræk mod vestlige virksomheders aktiver i Rusland og risikoen for, at centralbanker uden for Vesten genovervejer, om deres reserver skal placeres i euroområdets finansielle infrastruktur. Indtil videre vælger Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne lægger EU’s politiske linje, den juridisk mere forsigtige vej: Tag afkastet, lad reserverne ligge, og lad Belgien bære en stor del af den juridiske risiko. Ingen stats- eller regeringschef har offentligt sat navn på et andet valg.