EU åbner Ukraine-forhandlinger 15. juni

EU åbner formelt optagelsesforhandlinger med Ukraine 15. juni i Luxembourg og får dermed gang i en proces, Ungarn har blokeret i næsten to år. Åbningen skal vise europæisk enighed. I mindst fire hovedstæder er reaktionen mere afdæmpet: Regeringerne regner på omkostninger, bygger landbrugsværn og lægger procedurebremser ind i et forløb, hvor hvert skridt kræver enstemmighed.

Hvad 15. juni sætter i gang

Den mellemstatslige konference, IGC, hvor alle 27 EU-lande forhandler samlet over for kandidatlandet, åbner den første forhandlingsklynge om retsvæsen, grundlæggende rettigheder og finansiel kontrol. Klyngen er adgangsporten til resten af processen. Den åbnes først og lukkes sidst (European Commission, New Union Post).

Ukraine afsluttede allerede i september 2025 den såkaldte screening, hvor landets lovgivning gennemgås punkt for punkt i forhold til EU’s regler. Det skete på rekordtid (European Commission). Ungarns veto blev først løftet, efter at Kyiv indgik en aftale med Budapest om mindretalsrettigheder i Transkarpatien. Indtil da havde processen været frosset siden 2024 (Tagesschau). Formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, siger nu, at nogle kapitler kan åbnes og lukkes næsten samtidig, fordi Ukraine har brugt ventetiden på at tilpasse store dele af sin lovgivning (Euronews).

Den optimisme støder mod EU’s grundregel for udvidelser: Alle efterfølgende skridt kræver enstemmighed. Hver af de fem resterende forhandlingsklynger, hver lukning af et kapitel og hver vurdering af retsstatsområdet kræver ja fra alle 27 regeringer.

Budgettet og landbruget

Den egentlige konflikt handler om penge. EU forhandler samtidig om sit næste syvårige budget for 2028-2034, og ukrainsk medlemskab vil ændre fordelingen.

Tysklands årlige bidrag kan ifølge landets egen EU-ambassadør stige med 75 til 80 pct., fra omkring 27,4 mia. euro til næsten 50 mia. euro (Brussels Signal). Det franske senat vurderer, at Frankrigs betalinger kan stige fra 26 mia. euro til 42 mia. euro (French Senate). I øst er frygten en anden: ikke større regninger, men mindre udbetalinger. Rumænien leder en koalition på 16 lande, der vil beskytte strukturmidlerne mod at blive flyttet til Ukraine (Curs de Guvernare).

Landbruget gør konflikten skarpere. Ukraine vil blive EU’s største landbrugsland målt på areal. Polske landmænd har allerede fået midlertidige embargoer mod ukrainsk korn og fjerkræ. En omlægning af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, der er unionens store støtteordning til landbruget, kan ifølge italienske beregninger koste Italien omkring 9 mia. euro (La Verità).

Modstanden er dog ikke ens overalt. 4. juni vedtog Jeunes Agriculteurs, Frankrigs største unge landmandsorganisation og en lobby, der længe var ventet at blive en hård front mod ukrainsk medlemskab, enstemmigt en Ukraine-positiv linje. Betingelsen er, at Kyiv fuldt ud tilpasser sig EU’s produktions- og miljøstandarder, før landbrugskapitlerne åbnes. JA satser på, at stram tilpasning beskytter franske producenter bedre end et blankt nej. I europæisk landbrug bevæger forsvaret sig fra blokade til betinget integration.

Hver hovedstad har bygget sin egen bremse

Frankrig og Tyskland præsenterede 5. juni på Vestbalkan-topmødet i Tivat en model for gradvis integration, hvor kandidatlande kan få adgang til dele af markedet uden fulde medlemsrettigheder (Euronews). Præsident Emmanuel Macron gentog idéen fra Élysée-palæet 7. juni. Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, fastholder, at Montenegro og Albanien bør rykke frem før Kyiv (Il Tempo). Polens Tusk-regering støtter optagelse, men kræver lange overgangsperioder for landbruget (Wprost). Oppositionspartiet PiS går længere og gør støtte betinget af, at Ukraine håndterer historien om Volhynien-massakren (Rzeczpospolita).

Tilsammen udgør positionerne et spredt bremsesystem. Ingen enkelt hovedstad styrer det alene, men samlet afgør det, hvor hurtigt Ukraine kan bevæge sig gennem de 33 forhandlingskapitler.

Ukraines befolkning på over 40 millioner før krigen vil også ændre stemmevægtene i Rådet, hvor medlemslandene vedtager EU-lovgivning, og fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet. EU-Kommissionens eget papir om institutionelle reformer før udvidelsen, som oprindeligt skulle være kommet i slutningen af 2025, er stadig ikke offentliggjort (New Union Post). Hvis traktatændringer bliver nødvendige, skal de ratificeres i alle 27 nationale parlamenter og muligvis også ved folkeafstemninger i Frankrig og Irland.

Ukraine sigter mod at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2028. Kroatien, det seneste land der blev medlem, brugte over fem år. 15. juni besvarer det letteste spørgsmål: om forhandlingerne kan begynde. Hvem der betaler, og hvordan medlemskabet ændrer vilkårene for landmænd, skatteydere og budgetmodtagere i de enkelte lande, står stadig åbent.