EU-panel anbefaler Foundayo trods mavegener

De, der tager Wegovy som tablet, må begynde dagen efter særlige regler: De skal synke tabletten på tom mave med kun lidt vand og vente med at spise, skriver Reuters. Foundayo, en tablet fra Eli Lilly til vægtbehandling og type 2-diabetes, tages én gang om dagen på et valgfrit tidspunkt, med eller uden mad (EMA). Nu har Europas lægemiddelagentur anbefalet præparatet. Det kan gøre denne type behandling lettere at få plads til i hverdagen.

Anbefalingen kom fra agenturets videnskabelige komité på mødet i oktober (CHMP meeting highlights). Det er et råd, ikke en godkendelse. Den faktiske tilladelse skal stadig gives af EU-Kommissionen.

En anden nøgle til samme lås

Foundayo hører til samme lægemiddelfamilie som Wegovy. Lægemidlerne efterligner GLP-1, et hormon, som tarmen frigiver efter et måltid. Man kan se receptoren for hormonet på cellernes overflade som en lås og lægemidlet som en nøgle, der passer til den. Når lægemidlet aktiverer receptoren, falder appetitten, mæthedsfornemmelsen øges, og blodsukkeret bliver lettere at styre (EMA).

Forskellen ligger i selve stoffet. Semaglutid, det aktive stof i Wegovy, er et peptid: en kort kæde af aminosyrer, omtrent som et meget lille protein. Orforglipron, det aktive stof i Foundayo, er derimod et lille molekyle fremstillet af kemikere, ikke et peptid. I tidlige studier fik deltagerne stoffet uden begrænsninger for mad eller vand (food-effect studies).

Hvad forsøgene viste

Det største vægttabsforsøg, ATTAIN-1, fulgte 3.127 voksne uden diabetes i 72 uger. På den højeste dosis på 36 mg tabte deltagerne i gennemsnit 11,2 % af kropsvægten, mod 2,1 % med placebo, en virkningsløs tablet (NEJM). Det er et gennemsnit for gruppen, så deltagernes resultater varierede. I et ledsagende forsøg, ATTAIN-2, tabte voksne med type 2-diabetes 9,6 % på den højeste dosis (ATTAIN-2).

Ved diabetes følger læger blandt andet HbA1c, en blodprøve, der viser det gennemsnitlige blodsukker gennem de foregående måneder. Tallet fungerer som et løbende gennemsnit, ikke et øjebliksbillede.

Det mest oplysende forsøg, ACHIEVE-3, sammenlignede orforglipron direkte med semaglutid som tablet hos 1.698 voksne, der allerede tog metformin, den almindelige første tabletbehandling mod diabetes. Orforglipron sænkede blodsukkeret mere. Efter 52 uger var HbA1c faldet med 1,91 procentpoint med orforglipron mod 1,47 med semaglutid ved den højeste af de to afprøvede doser for hvert lægemiddel (ACHIEVE-3). Forsøget brugte semaglutids diabetesdoser og sammenligner derfor ikke Foundayo med den stærkere Wegovy-tablet mod svær overvægt. Deltagerne vidste også, hvilket lægemiddel de fik, og Lilly finansierede forsøget.

Prisen mærkes i maven

Den foreslåede anvendelse er mere afgrænset, end en overskrift om en »slankepille« antyder. Den omfatter voksne med et BMI på mindst 30. BMI er et mål, der beregnes ud fra højde og vægt. Personer med et BMI på mindst 27 kan også komme i betragtning, hvis de har et helbredsproblem, der hænger sammen med vægten. I begge tilfælde skal tabletten bruges sammen med kost og motion (Ärzteblatt).

Kvalme, opkast og diarré er de hyppigste bivirkninger. De optræder især, mens dosis trappes op, og bliver sjældnere med tiden (EMA). I ATTAIN-1 stoppede mellem 5,3 og 10,3 % af deltagerne på orforglipron på grund af bivirkninger, mod 2,7 % på placebo (NEJM).

Den direkte sammenligning i diabetesforsøget gjorde afvejningen tydeligere. Mavegener ramte omkring 58-59 % af dem, der tog orforglipron, mod 37-45 % af dem, der fik semaglutids diabetesdoser (ACHIEVE-3).

Forsøgene målte vægt og blodsukker, ikke hjerteanfald eller slagtilfælde. Et særskilt forsøg, ATTAIN-Outcomes, er registreret med henblik på at undersøge hjerte-kar-hændelser (trial registry).

Når EU-Kommissionen har truffet afgørelse, fastsætter hvert medlemsland sin egen pris og sine egne vilkår for tilskud (EMA). I forsøgene gav Foundayo et betydeligt vægttab og bedre blodsukkerkontrol i tabletform, som kan tages sammen med morgenkaffe og ristet brød. Den dokumenterede bagside er flere mavegener, tydeligst sammenlignet med semaglutid i diabetesdoser. Landenes beslutninger om pris og tilskud vil afgøre, hvor mange europæere der får mulighed for selv at afveje fordelene mod den ulempe.