EU-anklager går efter Irlands skuffeselskaber

EU’s kommende chefanklager for økonomisk kriminalitet peger på Irland som et svagt punkt i Europas værn mod svindel. Andres Ritter, der 1. november overtager Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, siger til irske medier, at der oprettes »mange skuffeselskaber« i Irland, og at de kan indgå i momssvindel og hvidvask på tværs af Europa (Irish Times, RTÉ). Hans forklaring er strukturel: Irland deltager ikke i EPPO, den EU-myndighed der kan efterforske og føre sager om kriminalitet mod EU’s budget direkte i medlemslandene.

Det er en advarsel, ikke en domstolsprøvet konstatering. Men den kommer fra den person, der snart får ansvaret for netop den type kriminalitet i 24 deltagende lande, og den mekanisme, han beskriver, er reel.

Sådan fungerer hullet

EPPO bygger på et todelt system, som blev oprettet med forordning 2017/1939. I Luxembourg ligger den centrale enhed, som koordinerer strategi. I hvert deltagende land sidder europæiske anklagere indlejret i det nationale retssystem. De kan kræve ransagninger, indefryse aktiver og føre sager direkte. Når en momskarrusel går gennem Italien, Tyskland, Frankrig og Polen, kan EPPO behandle den som én samlet efterforskning.

Irland bryder kæden. Fordi landet står uden for ordningen, kan EPPO’s anklagere ikke handle på irsk jord. De må sende formelle anmodninger og vente på svar. Ritter formulerede forskellen skarpt: Inden for EPPO »koordinerer vi ikke, vi gør det selv« (RTÉ).

Samarbejdet findes stadig. Irland modtog mere end 50 anmodninger fra EPPO mellem 2021 og slutningen af 2025 og deltog i mindst én efterforskning af angivelig momssvindel for 48 mio. euro på tværs af ni lande (Irish Times). Men i karruselsvindel er tempoet afgørende. Skuffeselskaber kan opløses, og pengene kan flyttes, før et formelt svar når frem. Samarbejde via anmodninger er ikke det samme som direkte anklagemyndighed.

Karruselsvindel på tværs af grænser

EPPO’s egne tal viser, hvorfor hullet betyder noget. Ved udgangen af 2025 havde myndigheden 3.602 aktive efterforskninger med anslåede skader på 67,27 mia. euro, hvoraf 45,01 mia. euro var knyttet til moms- og toldsvindel (EPPO). Året før lød tallene på 2.666 sager og 24,8 mia. euro (Transparency International EU). Stigningen afspejler både større svindelnetværk og en anklagemyndighed, der får fat i flere sager.

Nye sager viser mønstret. I Italien rettede Metallo-efterforskningen sig mod et formodet momssvindelnummer på 42,8 mio. euro med luksusbiler importeret fra Tyskland, falske fakturaer og selskaber registreret på stråmænd (EPPO). I Frankrig ransagede EPPO 26 selskaber, der var mistænkt for momssvindel i Paris-regionen (Le Figaro). Kæder af skuffeselskaber løber på tværs af kontinentet. Irlands rolle som et let sted at registrere selskaber passer ind i det billede.

Hullet lukkes langsomt

Irland bevæger sig mod medlemskab. En tværministeriel arbejdsgruppe anbefalede i oktober 2023, at forberedelserne gik i gang, og justitsminister Jim O’Callaghan har signaleret, at Irland kan søge om optagelse næste år (Law Society Gazette). Irsk retstradition adskiller efterforskning og anklagemyndighed skarpere end de fleste kontinentale systemer, og tilpasningen kræver national lovgivning uden offentlig tidsplan. Flaskehalsen ligger hos justitsministeriet, som skal skrive lovforslaget, derefter hos regeringen og til sidst i Oireachtas, det irske parlament.

Klubben af lande uden for EPPO bliver mindre. Ungarn meddelte formelt i slutningen af maj 2026, at landet vil tilslutte sig (Daily News Hungary). Danmarks retsforbehold er forfatningsmæssigt mere indgroet; regeringen har åbnet for en folkeafstemning, men der er ikke truffet beslutning (Berlingske). Medlemskab af EPPO lukker ét hul, men de nationale domstole afgør stadig, hvor stærkt værktøjet bliver i praksis. I Grækenland gav domstolene EPPO’s anklagere toårige mandater i stedet for de fem år, myndigheden ønskede, og afviste EPPO’s appel (Euronews Greece).

Vi ved stadig ikke, hvorfor Irland fremstår attraktivt for svindelnetværk: EPPO-forbeholdet, let selskabsregistrering, den finansielle infrastruktur eller en kombination. Ritter har sat spørgsmålet på bordet. Svaret afhænger af, om Dublin kan flytte lovgivningen i samme tempo, som håndhævelseshullet i det indre marked kræver.