EU-midler nærmer sig deadline

EU's finansministre rykkede i denne uge på to sager. Den ene handler om, hvorvidt medlemslandene faktisk får penge udbetalt. Den anden handler om, hvem der fremover skal styre Europas finansielle regelbog.

Den første sag haster: Ministerrådet er på vej til at godkende reviderede genopretningsplaner for ni medlemslande, blandt dem Cypern, Litauen, Finland, Tyskland, Ungarn og fire andre (Cyprus Mail). Den anden er langsommere, men politisk tungere: Irlands vicepremierminister Simon Harris, der leder mødet under det irske EU-formandskab, sagde, at der var enstemmig opbakning til at nå en fælles forhandlingsposition inden oktober om at samle dele af EU's finansielle tilsyn (RTÉ).

Kontrakten er godkendt. Pengene er ikke.

EU's genopretningsfond, Recovery and Resilience Facility, fungerer som en kontrakt snarere end en check. Et land indsender en reformplan, EU-Kommissionen og Ministerrådet godkender den, og pengene kommer først, når landet har opfyldt konkrete milepæle: vedtaget love, oprettet institutioner eller gennemført projekter (EUR-Lex, ECA). Når en revideret plan bliver godkendt, ændrer EU altså på, hvad landet har lovet. Det frigiver ikke automatisk midler.

Den forskel er afgørende nu, fordi ordningen er ved at lukke. Alle resterende milepæle skal være gennemført senest 31. august 2026. Anmodninger om udbetaling skal indsendes senest 30. september, og de sidste betalinger skal falde inden årets udgang. Derefter bortfalder ubrugte midler permanent (European Parliament Research Service).

Cypern viser afstanden mellem godkendelse og levering. Finansminister Makis Keravnos tog til Bruxelles med en opdateret plan, men parlamentet i Nicosia mangler stadig at vedtage loven om et nyt erhvervsudviklingsorgan. Hvis der ikke er udpeget en bestyrelse inden udgangen af august, risikerer landet at miste omkring 50-69 mio. euro i tilskud (Philenews).

Rumænien er ikke blandt de ni lande, hvis reviderede planer netop er blevet godkendt, men landet er advarslen om, hvad der sker i større skala. Bukarest har allerede mistet omkring 500 mio. euro efter en mislykket betalingsanmodning, og yderligere 8,7 mia. euro afhænger af, om parlamentet kan vedtage ni udestående love før fristen sidst i august (Digi24, Romania Insider). I begyndelsen af juni havde både Rumænien og Cypern fået vurderet under halvdelen af deres milepæle som opfyldt (European Parliament Research Service).

Hvem får gebyrerne og magten?

Den anden sag rækker ud over genopretningsfondens deadline. Målet er enkelt: Det skal være lettere for en virksomhed i ét EU-land at hente kapital fra investorer i et andet. I dag er Europas kapitalmarkeder delt op i 27 nationale systemer med hver sin tilsynsmyndighed, sine egne regler og sine egne gebyrer. Markets Integration and Supervision Package, MISP, er lovpakken, der skal binde dem bedre sammen (Irish Presidency).

Princippet er der bred enighed om. Striden handler om tilsynet. MISP kan flytte kontrollen med store fondsgrupper væk fra nationale myndigheder og over til ESMA, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i Paris, som koordinerer værdipapirregulering i EU (WealthBriefing). Dermed følger også tilsynsgebyrerne, altså de betalinger som selskaberne betaler til deres regulator. De vil gå til ESMA i stedet for til nationale myndigheder.

For virksomheder, der udsteder værdipapirer på tværs af grænser, og for større investorer kan mindre fragmentering betyde lavere compliance-omkostninger og bedre markedsdata (European Parliament Research Service). For små finanscentre er det et direkte indgreb i budgettet. Maltas finansielle tilsyn, MFSA, havde sidste år et underskud på 1,3 mio. euro på omkring 25,6 mio. euro i tilsynsindtægter (The Shift News). Hvis ESMA overtager tilsynet med de største fondsgrupper, flytter gebyrerne til Paris, mens udgifterne til det nationale tilsyn, der bliver tilbage, ikke forsvinder. Luxembourgs CSSF, som fører tilsyn med en af Europas største fondsindustrier, står med samme regnestykke fra den modsatte side: Tilsynet har størrelsen til at absorbere ændringen, men hver funktion, der flytter til Paris, udhuler dets rolle (CSSF).

Harris pegede på oktober som fristen for, at regeringerne skal nå en fælles position. Derefter kan forhandlingerne med Europa-Parlamentet om den endelige lov begynde (Council). Den frist vil vise, om medlemslandene accepterer byttehandlen: dybere kapitalmarkeder mod at flytte reguleringsmagt fra nationale hovedstæder til Paris.

Det er den lette del at godkende EU-planer. Det svære er at gennemføre dem, når regningen betales i penge eller national kontrol. På genopretningsmidlerne har ni regeringer omkring syv uger til at bevise, at de har leveret, ellers forsvinder pengene. På det finansielle tilsyn bakker 27 regeringer op om integration, mens de holder fast i de håndtag, der stadig gør markederne nationale. Den første kamp har en hård deadline. Den anden har en mere sejlivet modstander.