EU afviser Italiens premierminister Melonis krav om gældsundtagelser for energikrisen

Giorgia Meloni vil have EU til at holde italienske energiudgifter uden for budgetreglerne, sådan som forsvarsudgifter allerede kan holdes ude. EU-Kommissionen afviste kravet med det samme, og Tysklands finansminister bakkede afvisningen op. Striden ligner teknisk budgetjura, men er den første egentlige stresstest af EU’s nye finanspolitiske regler, som blev reformeret for knap to år siden.

Hvad Meloni vil have, og hvorfor Bruxelles siger nej

EU’s stabilitets- og vækstpagt, der blandt andet sætter en grænse for offentlige underskud på 3 % af BNP, blev reformeret i april 2024. De gamle faste talmål blev suppleret af landespecifikke udgiftsplaner, som medlemslandene forhandler med EU-Kommissionen.

I marts 2025 kom så den første store undtagelse. Den nationale undtagelsesklausul giver regeringer mulighed for at holde op til 1,5 % af BNP i forsvarsudgifter uden for underskudsberegningen i fire år. Sytten lande har aktiveret klausulen. Italien, Frankrig og Spanien har ikke.

Melonis argument er enkelt: Hvis forsvar kan fritages på grund af en geopolitisk nødsituation, bør energiudgifter under Hormuz-krisen kunne få samme behandling. Problemet er, at klausulen kun dækker militære udgifter, som i EU’s statistik ligger i en bestemt kategori. Energitilskud hører til andre budgetposter. En udvidelse vil derfor kræve enten en lovændring eller aktivering af den bredere generelle undtagelsesklausul, som forudsætter dokumentation for recession i hele eurozonen (Europa-Parlamentet).

Italiens finanspolitiske fælde

Italiens offentlige gæld ligger på 137,1 % af BNP, og underskuddet for 2025 endte på 3,1 %. Det er lige over EU’s 3 %-grænse og over regeringens eget mål (Investing.com, Eurostat). Væksten i 2026 ventes at ligge omkring 0,8 % (EU-Kommissionen). IMF har samtidig gjort klart over for Rom, at landet skal nå et primært overskud, altså indtægter minus udgifter før renteudgifter, på 3 % af BNP i 2027. Det er næsten fire gange det nuværende niveau.

Presset mærkes internt i Melonis regering. Forsvarsminister Guido Crosetto har to gange skrevet til finansminister Giancarlo Giorgetti for at få ham til at godkende 14,9 mia. euro i lån fra SAFE, Security Action for Europe. Det er et EU-program, der finansierer fælles forsvarsindkøb gennem EU-obligationer på gunstige vilkår. Giorgetti har ikke svaret. Fristen udløber ved udgangen af maj.

Den 14. maj gik Crosetto offentligt ud med sin frustration, et usædvanligt skridt, som gjorde den interne konflikt synlig (Il Sole 24 Ore). Giorgettis beregning er, at Italien ikke bør binde sig til 14,9 mia. euro i ny forsvarsgæld, medmindre Bruxelles også giver fleksibilitet på energiudgifter. Pakke eller ingenting.

Berlin rykker sig ikke

Kansler Friedrich Merz har kaldt den eksisterende forsvarsundtagelse "allerede på grænsen af det acceptable". Den tyske rigsrevision, Bundesrechnungshof, har advaret om, at forsvarsundtagelsen risikerer at blive "standardreglen for gældsopbygning", fordi over 96 % af den planlagte føderale låntagning i 2029 vil ligge under undtagelsen.

Tyskland bruger selv omkring 10 mia. euro på energilettelser i 2026: lavere brændstofafgifter, subsidier til netafgifter og lavere elafgifter for industrien (Bundesregierung). Men Berlin finansierer det inden for de eksisterende budgetrammer og søger ikke en EU-undtagelse. Finansminister Lars Klingbeil har signaleret, at selv forsvarsundtagelsen fra 2030 bør begrænses til 1 % af BNP. Uafhængige økonomer, der rådgiver den tyske regering, har samtidig advaret Klingbeil direkte om, at Tysklands egen udgiftsvækst på 5,75 % allerede ligger over EU’s tilladte 4,5 %.

Nederlandene har også stillet sig imod Meloni. "Svaret på chok kan ikke være mere gæld," lyder argumentet fra Haag.

EU reformerede sine finanspolitiske regler for knap to år siden. Forsvarsundtagelsen blev den første afvigelse. Hvis energiudgifter får samme behandling, følger spørgsmålet hurtigt: Hvad så med klimatilpasning, migrationsudgifter eller andre kriseposter? Hver ny undtagelse svækker de udgiftslofter, som 2024-reformen skulle gøre mere troværdige. Som et CDU-medlem formulerede det: "Enhver, der konstant erklærer økonomisk undtagelsestilstand, gør regler som gældsbremsen permanent overflødige."

Meloni skal vælge inden månedens udgang. Enten accepterer Italien SAFE-lånene til forsvaret og tager den finanspolitiske regning, eller også satser Rom på, at Bruxelles og Berlin blinker først.