EU afviser græsk og italiensk energihjælp

Grækenland og Italien har bedt EU om lov til at overskride deres aftalte budgetgrænser for at lette energiregningerne til vinter. Efter mødet mellem eurolandenes finansministre 8. oktober afviste EU-Kommissionen ønsket (Reuters). Kommissionen har til gengæld støttet en smallere løsning: ekstra råderum til investeringer, der på sigt mindsker importen af fossile brændsler. Hjælp til de aktuelle regninger skal fortsat holdes inden for hvert lands eksisterende udgiftsgrænse.

To breve, samme argument

Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis og Italiens premierminister Giorgia Meloni skrev begge til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Hvis de højere energipriser giver staten flere momsindtægter, end Grækenland havde budgetteret med, bør Athen kunne bruge en del af merindtægten på midlertidig, målrettet støtte uden at overskride udgiftsloftet, argumenterer Mitsotakis (den græske premierminister). Han nævnte fiskere som en gruppe i knibe, men offentliggjorde hverken et skøn over udgifterne eller kriterier for, hvem der kan få støtte.

Italiens finansminister Giancarlo Giorgetti fremsatte et tilsvarende argument. Han siger, at landets udgiftsmål blev fastlagt ud fra en forventning om en inflation på 1,8 %, mens inflationen i september blev målt til 4,1 %. Han ønsker, at EU tager højde for forskellen, når det vurderer, om Italien overholder reglerne (Reuters). Rom havde allerede overvejet at bruge ekstra skatteindtægter på hjælp til brændstofregninger (To Brief).

Det politiske pres er let at forstå. Energipriserne i euroområdet var i september 18,8 % højere end året før (Eurostat). Tallet forklarer, hvorfor ministrene vil handle. Det viser ikke, hvor meget ekstra moms Athen har opkrævet, eller hvor stort råderum Rom har. Ingen af regeringerne har offentliggjort de tal.

Økonomikommissær Valdis Dombrovskis svarede, at EU ikke løbende kan føje nye former for finanspolitisk råderum til reglerne. Han sagde dog, at Kommissionen ville undersøge begge anmodninger nærmere (ANSA).

Hvorfor flere skatteindtægter ikke hæver loftet

EU's budgetregel sætter en grænse for, hvor hurtigt nettoudgifterne må vokse. Det er omtrent de offentlige udgifter minus renteudgifterne. Hvert land aftaler en flerårig ramme for udviklingen med Rådet, hvor EU-landenes finansministre mødes.

Loftet gælder kun udgifterne, så indtægterne tæller ikke med i beregningen. Stiger momsindtægterne, fordi energi bliver dyrere, flytter det ikke loftet. Reglen skal forhindre, at et midlertidigt indtægtshop fører til udgifter, som fortsætter, efter indtægten er væk. Giorgettis indvending vender regnestykket om: Når priserne stiger hurtigere end ventet, rækker den på forhånd fastlagte udgiftsramme til mindre.

Konsekvensen er konkret. Regeringerne kan stadig finansiere energihjælp, men kun ved at finde plads inden for den eksisterende ramme (notat fra Kommissionens tjenestegrene). Athen og Rom har derfor to muligheder. Hjælp inden for loftet kræver, at de skærer ned på eller udskyder andre budgetposter. Hjælp ud over loftet kræver EU's godkendelse og vil sandsynligvis blive finansieret med yderligere lån, som fremtidige skatteydere skal betale tilbage.

Den undtagelse, Bruxelles har bakket op om

Den løsning, Bruxelles har åbnet for, bygger på den nationale undtagelsesklausul, en eksisterende regel, der midlertidigt lader et land bruge mere end sin aftalte udgiftsramme. I august udvidede Kommissionen ordningen, så den ud over forsvar også omfatter projekter, der varigt mindsker afhængigheden af importeret fossil energi (Kommissionens retningslinjer). For Grækenland kan støtteberettigede investeringer blandt andet være varmepumper (Kommissionens indstilling om Grækenland).

Råderummet er begrænset. Landene må bruge op til 0,3 % af BNP om året (bruttonationalproduktet, den samlede værdi af det, et lands økonomi producerer på et år) og højst 0,6 % i alt i perioden 2026–28 (Kommissionens retningslinjer).

Pengene kommer også forskellige grupper til gode. Tilskud til varmepumper går først til husholdninger og virksomheder, der har mulighed for at få arbejdet udført, og til installatørerne, der står for det. En lejer med en høj regning denne vinter får kun lidt ud af ordningen på kort sigt.

Godkendelserne er stadig under behandling. Grækenlands sag står på dagsordenen for finansministrenes møde i dag, hvor den formelle afgørelse træffes (ECOFIN-dagsordenen). Kommissionen fremsatte sin indstilling om Italien 8. oktober (Kommissionens indstilling om Italien), så Rom afventer stadig Rådet.

EU's ledere drøfter energihjælp på topmødet 15.–16. oktober (Costas invitation). Kommissionen og Rådet har ikke fastsat en dato for afgørelser om de bredere ønsker. Indtil videre har Kommissionen støttet ekstra råderum til støtteberettigede energiinvesteringer, hvis det får formel godkendelse. Ingen af regeringerne har fået ekstra råderum til at hjælpe med de aktuelle regninger. Al hjælp, Athen eller Rom tilbyder denne vinter, må derfor finansieres ved at omprioritere udgifter, der allerede stod i budgettet.