EU hænger på €90 billion Ukraine-lån

EU har ikke taget 3,2 mia. euro fra Ruslands indefrosne konti og sendt pengene til Kyiv. Den 25. juni udbetalte EU-Kommissionen beløbet som første rate af et lån på 90 mia. euro til Ukraine (European Commission/EEAS). Pengene kommer fra EU-lån på obligationsmarkederne. De indefrosne russiske reserver spiller en vigtig birolle, men konstruktionen flytter den reelle finansielle risiko over på EU-landene. Og ingen har endnu afklaret, hvem der tager tabet, hvis Rusland aldrig betaler erstatning til Ukraine.

Sådan fungerer lånet

EU skaffer pengene ved at sælge obligationer til investorer og låner derefter provenuet videre til Ukraine. Vilkårene er usædvanlige. Ukraine skal kun betale hovedstolen tilbage, hvis Rusland på et tidspunkt betaler krigsskadeerstatninger eller anden kompensation. Jurister kalder det "limited recourse". På almindeligt dansk betyder det, at långiveren tager tabet, hvis Rusland ikke betaler (White & Case).

En tidligere og mere direkte plan om at overføre russiske reserver direkte til Ukraine strandede på juridiske indvendinger og politisk modstand i EU (Euronews). Kompromiset blev en treleddet omvej.

Først indefrøs EU omkring 210 mia. euro i russiske centralbankreserver, som hovedsagelig ligger som kontanter og værdipapirer i europæiske finansielle institutioner. Rusland kan ikke flytte eller bruge dem, men ejer dem fortsat juridisk. Dernæst opsamler EU renterne og afkastet fra reserverne, mens de står indefrosset. EU-regler kræver, at denne indkomst holdes adskilt og bruges til støtte til Ukraine (European Commission/EEAS, Ashurst). Til sidst bruger EU indkomsten til at dække en del af de renter, unionen selv betaler på de obligationer, der finansierer lånet. Kommissionen oplyser, at 3,8 mia. euro i sådanne indtægter allerede er stillet til rådighed for Ukraine (European Commission/EEAS).

Men indtægterne dækker ikke hele regningen. EU-landene betaler ifølge et skøn omkring 3 mia. euro om året i låneomkostninger på den fælles gæld (Euronews). Samtidig har modellen en indbygget svaghed: Indtægterne falder, når renterne falder. ECB, Den Europæiske Centralbank, som fastsætter renterne i eurozonen, har sænket renten. Det betyder formentlig, at de indefrosne reserver over tid giver mindre afkast, selv om det ikke er klart, hvor hurtigt effekten slår igennem.

Belgien sidder på brudlinjen

De fleste indefrosne russiske reserver ligger hos Euroclear, et belgisk selskab, der afvikler grænseoverskridende finansielle handler. Når obligationer eller aktier skifter hænder mellem lande, står Euroclear som mellemled. Den koncentration giver Belgien en særlig eksponering.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, har advaret om, at en egentlig konfiskation af reserverne, altså beslaglæggelse af hovedstolen og ikke kun afkastet, vil være ekspropriation uden moderne fortilfælde. Ifølge ham kan det svække tilliden til Euroclear og til euroens internationale rolle (Ground News). Belgien ønsker derfor, at alle medlemslande deler den juridiske risiko, før EU tager yderligere skridt.

Den risiko er ikke teoretisk. Ruslands centralbank har indbragt den tidsubegrænsede indefrysning for EU-Retten i Luxembourg med argumentet om, at den krænker ejendomsretten og princippet om statsimmunitet (Ashurst). Hvis retten indsnævrer EU’s juridiske grundlag for indefrysningen, kan den pæne skelnen mellem at bruge afkastet og røre ved hovedstolen blive sværere at opretholde. Belgien vil i givet fald mærke konsekvenserne først.

Hvem vinder, og hvem betaler

Ukraine er den umiddelbare vinder. Premierminister Svyrydenko har bekræftet, at de 3,2 mia. euro allerede er ført ind på statsbudgettet, hvor pengene finansierer offentlige lønninger og pensioner (Ukrainska Pravda). To yderligere rater ventes i år: 3,7 mia. euro i september og 1,45 mia. euro inden december (PubAffairs).

EU’s skatteydere står med regningen, hvis modellen ikke holder. Tilbagebetalingen afhænger af russiske krigsskadeerstatninger, som måske aldrig kommer. Indtægterne fra de indefrosne aktiver afhænger af renter, der er på vej ned. Og det juridiske grundlag afhænger af en dom, som endnu ikke er faldet. Det åbne spørgsmål er derfor, om Europa har bygget en bro frem mod russiske erstatninger, eller om EU har skabt et lån, som de europæiske budgetter i stilhed ender med at bære selv.