EU’s €50m-hub mangler en varslingskæde

EU-Kommissionen har lovet op til 50 mio. euro til et maritimt sikkerhedsknudepunkt, som Rumænien og Bulgarien skal drive sammen. Fra 2027 skal det opdage trusler til søs og dele varsler (EU-Kommissionens briefing, BTA). Den offentliggjorte plan beskriver, hvordan myndighederne skal samle deres observationer. Men den siger ikke, hvem der skal give skibskaptajnen besked, eller hvem der kan gribe ind. Manglen blev konkret, da et fransk patruljefly advarede et containerskib omkring en time før sødroner ramte det. Skibet sank alligevel (Reuters).

Ursula von der Leyen offentliggjorde beløbet i Bukarest 9. november (udtalelser i Bukarest), som To Brief beskrev dengang (To Brief). Knudepunktet skal være et netværk under civil ledelse, der samler oplysninger fra forskellige nationale myndigheder om både skibstrafik og undersøiske kabler (EU’s gennemførelsesrapport).

Detaljerne om driften mangler stadig. En journalist spurgte, hvor de 50 mio. euro skulle komme fra, og hvad pengene skulle bruges til. EU-Kommissionens talsperson svarede kun, at detaljerne ville følge, og tilføjede, at en fælles arbejdsgruppe nu skulle fastlægge, hvordan knudepunktet skal fungere (EU-Kommissionens briefing). Ingen har offentligt oplyst, hvem der modtager pengene, hvilket budget de skal tages fra, eller hvem der skal bemande knudepunktet.

Hvad et varsel kunne og ikke kunne udrette

Den 28. oktober opdagede et fransk patruljefly, der opererede fra den rumænske havneby Constanța, sødroner på vej mod Contship Jet, et containerskib drevet af et græsk rederi. Flyet advarede skibet og andre fartøjer i nærheden (det franske forsvarsministerium). Bulgariens forsvarsministerium oplyser, at flyets oplysninger også nåede den bulgarske flådes operationscenter, hvorfra ledelsen styrer landets skibe til søs (Bulgariens forsvarsministerium).

Dronerne ramte alligevel. Alle 18 besætningsmedlemmer blev reddet, men skibet sank senere (Bulgariens transportministerium, den bulgarske flåde). Hvem der sendte dronerne, er ikke offentligt fastslået.

De involverede forklarede, hvorfor varslingen ikke rakte længere. Chefen for det franske fly sagde, at det kunne overvåge og advare, men ikke havde midler til at ødelægge dronerne (Maritime.bg). Bulgariens flådechef, kontreadmiral Kiril Mihaylov, sagde, at intet bulgarsk skib var tæt nok på til at standse dem (bTV). I stedet gjorde hans besætninger sig klar til at redde søfolk.

Det viser ikke, at knudepunktet har svigtet. Det findes endnu ikke, og et civilt informationsnetværk ville under alle omstændigheder ikke have kommandoen over krigsskibe. Angrebet viser til gengæld, hvilket led knudepunktet skal have styr på: at få et varsel frem til dem, der kan handle på det.

Hvem giver kaptajnen besked?

Det led mangler i den offentliggjorte plan. Dokumenterne om knudepunktet udpeger ingen embedsmand med ansvar for at advare et handelsskib. De beskriver ingen kanal, som et varsel kan sendes gennem til kaptajnen, og nævner ingen kommandør med beføjelse til at beordre et indgreb (EU’s gennemførelsesrapport).

EU’s eksisterende system til deling af maritime data mellem civile myndigheder, CISE, fungerer frivilligt. Hver myndighed vælger selv, hvilke oplysninger den deler, og med hvem (EMSA). Hvis knudepunktet bygger videre på den model, når et varsel kun frem til et skib, hvis den myndighed, der har oplysningerne, vælger at sende dem videre.

For græske rederier er den risiko allerede konkret. Premierminister Kyriakos Mitsotakis har sagt, at græske rederier kun vil vende tilbage til handelen i Sortehavet, hvis sejladsen er sikker, og har peget på fragt- og forsikringsomkostninger (den græske premierministers kontor). Den 5. november sendte EENMA, foreningen for græske rederier i nærskibsfarten, regeringen et forslag til en varslingskæde. Flåderne skulle sende oplysninger om trusler til det græske redningskoordineringscenter, som skulle advare skibsoperatørerne, der derefter skulle kontakte skibene (Naftemporiki).

Rederierne er nu ved at tegne den del af systemet, som Bruxelles har ladet stå tom. Kommissionen har lovet et varslingsknudepunkt, men den offentliggjorte plan nævner hverken en vej fra varsel til skib eller en myndighed, der kan handle på varslet. Arbejdsgruppen, som Kommissionen, Bukarest og Sofia har nedsat, skylder rederier og besætninger svar på begge spørgsmål, før knudepunktet åbner.