EU’s €6.6bn Ukraine-aftale går mest til refusion

EU-landene blev 25. september 2026 enige om fordelingen af en militær hjælpepakke på 6,6 mia. euro til Ukraine, som Ungarn havde blokeret i årevis. Af beløbet skal 4,7 mia. euro gå til at refundere medlemslande for våben, de allerede har leveret (Delfi Estonia, Știrile ProTV). Medlemslandenes ambassadører indgik aftalen, men foreløbig er den kun politisk. Før pengene kan udbetales, skal de juridiske retsakter vedtages (Euronews).

Tre dele, tre formål

Pengene står i European Peace Facility, en fælles fond, som EU-landene har indbetalt til siden 2021 for at finansiere militær støtte uden for EU (Rådets afgørelse 2021/509). Kaja Kallas, EU’s udenrigspolitiske chef, offentliggjorde resten af fordelingen: 1 mia. euro til nye fælles indkøb af materiel og 900 mio. euro til EU’s mission, der træner ukrainske soldater (Euractiv, Delfi Estonia).

De tre dele følger hver sin vej. Refusionerne går til medlemslandenes statskasser, indkøbspengene til våbenleverandørerne, og træningsdelen finansierer missionen.

Ingen af pengene går til Ukraines statsbudget, hvis finansieringshul vi gennemgik i sidste måned (To Brief). Fonden betaler for våben til Ukraines hær og for træning af soldater. Den dækker ikke statens udgifter.

Hvorfor refusionerne fik den største andel

Ungarn kunne sætte fonden i stå alene, fordi EU-beslutninger i udenrigspolitikken med militære følger kræver enstemmighed. Det giver hvert medlemsland vetoret (traktatens artikel 31). Viktor Orbáns regering brugte den mulighed i årevis. Aftalen kom efter Orbáns nederlag ved valget i april 2026 og Péter Magyars tiltræden som premierminister (Euronews).

Da Budapest holdt op med at blokere aftalen, kom forhandlingerne til at handle om, hvem der skulle have pengene. Tyskland, en stor bidragyder, ønskede, at det meste af puljen skulle gå til ny støtte til Ukraine (Euractiv).

Polen argumenterede for refusioner med et praktisk hensyn. Lande, der har tømt deres våbenlagre for at hjælpe Kyiv, må fylde dem op igen, før de kan sende mere. En refusion kan betale for genopbygningen af lagrene. Den endelige fordeling faldt ud til Warszawas fordel, og refusion blev den største post (Știrile ProTV).

En del af refusionspengene kan stadig ende i Ukraine. Kallas sagde, at nogle regeringer ville sende deres refusioner videre til Kyiv, men nævnte ikke hvilke. Ifølge Kyiv Independent har Tyskland og Sverige planer om det, men ingen af landene har oplyst et beløb.

Hvad der mangler, før pengene kan udbetales

Ambassadørerne nåede til enighed i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, hvor medlemslandene koordinerer udenrigs- og forsvarspolitikken mellem ministermøderne. Ministrene skal stadig omsætte den politiske aftale til formelle beslutninger. Interfax-Ukraine ventede, at det ville ske med underskrifter på et rådsmøde 28. september (Interfax-Ukraine).

Det offentligt tilgængelige materiale viser endnu ikke, hvad den endelige godkendelse indebærer, eller om en regering kan bruge den til at genåbne forhandlingerne. Selv efter en godkendelse vil pengene komme langsomt. Polens viceforsvarsminister, Paweł Zalewski, forventer, at Polen får sin refusion i 2027 (RMF24).

Regeringerne har først og fremmest aftalt, hvordan de skal dele udgifter, som landene allerede har afholdt. Det juridiske grundlag for udbetalingerne mangler stadig. Det meste af fonden går til at refundere våben, som Ukraine allerede har modtaget. Den nye støtte til Ukraines hær kommer fra fælles indkøb og træningsmissionen. Yderligere hjælp afhænger af, om lande som Tyskland og Sverige vælger at sende deres refusioner videre til Ukraine.