EU giver AI-mærker undtagelser

"Ny EU-regel kræver, at AI-genereret indhold mærkes." Den sætning gik igen i europæiske medier i weekenden, men den er kun halvt rigtig. AI-forordningens gennemsigtighedsregler trådte i kraft 2. august (EU AI Act), men de sætter ikke advarselsmærker på enhver mail, der har været gennem stavekontrollen, eller hvert foto, der er blevet pudset af med AI. Pligten afhænger af, hvem der bruger systemet, og hvilket indhold der når ud til offentligheden.

Tag tre eksempler. En virksomhed bygger en chatbot til kundeservice. En redaktion bruger et AI-værktøj som hjælp til at skrive en artikel om et valg. En politisk kampagne lægger en syntetisk video af en modkandidat på nettet. De tre situationer udløser forskellige regler, rettet mod forskellige aktører, og kun nogle af dem ender med et synligt mærke til læseren eller seeren.

Udvikleren mærker rørene, brugeren mærker produktet

Forordningen skelner mellem to roller: udbyderen, altså den der udvikler AI-systemet eller bringer det på EU-markedet, og ibrugtageren, den organisation eller professionelle aktør, der anvender systemet (EU AI Act). Den samme organisation kan have begge roller. En bank, der bygger sin egen kundechatbot, er både udbyder og ibrugtager og skal derfor leve op til begge sæt krav.

Sammenligningen med fødevarer er nyttig: Producenten sætter næringsdeklarationen på pakken, mens restauranten markerer allergener i menuen. Begge pligter gælder, og den ene erstatter ikke den anden (Stibbe).

Udbyderne har pligter allerede i designfasen. En chatbot eller stemmeassistent skal fra begyndelsen gøre brugeren opmærksom på, at vedkommende taler med AI (EU AI Act). Systemer, der genererer syntetiske billeder, lyd eller video, har en anden type pligt: De skal indlejre en skjult markering i filen. Det ligner mere en stregkode end et advarselsmærke og skal gøre det muligt for myndigheder og detektionsværktøjer at identificere AI-genereret indhold (Commission guidance).

Ibrugtagere har de oplysningspligter, som publikum faktisk møder. En valgkampagne, der offentliggør en deepfake-video, skal fortælle seerne, at videoen er syntetisk. En redaktion eller et bureau, der publicerer AI-genereret tekst om valg, folkesundhed eller offentlige udgifter, skal særskilt oplyse det (Stibbe). De to regelsæt kører parallelt. At opfylde det ene er ikke nok til at opfylde det andet.

Bruger man ChatGPT til at få idéer til aftensmad, er man uden for dette hjørne af forordningen. Reglerne rammer især redaktioner, kampagner, virksomheder og offentlige myndigheder, der offentliggør AI-genereret indhold til et publikum.

Din grammatikkontrol går fri

Almindelige AI-værktøjer får en klar undtagelse. En grammatikkontrol, stavekontrol eller oversættelsesfunktion udløser ikke mærkningspligt, så længe værktøjet ikke ændrer væsentligt på betydningen af det, man har skrevet (Commission FAQ). Privat, ikke-professionel brug af AI falder helt uden for reglerne (EU AI Act).

For redaktioner er undtagelsen vigtig. AI-genereret tekst om offentlige forhold kan offentliggøres uden synligt mærke, hvis en menneskelig redaktør reelt har gennemgået materialet, og hvis en navngiven person eller organisation påtager sig det redaktionelle ansvar (Commission FAQ, Canal CEO). Italienske og spanske juridiske kommentarer understreger, at ansvaret skal være dokumenteret og reelt, ikke bare et stempel nederst i processen (Corriere della Sera). Deepfakes i kunstneriske eller satiriske værker skal stadig oplyses, men på en måde, der ikke ødelægger oplevelsen.

Reglerne gælder nu, med én overgangsordning

Fra 2. august skal chatbots identificere sig som AI, deepfakes skal oplyses, og AI-tekst om samfundsvigtige emner skal mærkes, medmindre en reel redaktør tager ansvaret. Den eneste overgangsordning løber til 2. december 2026 og gælder kun den skjulte filmarkering for generative AI-systemer, der allerede var på markedet før den dato (Cooley, FAZ). Nye systemer skal overholde reglerne med det samme.

Håndhævelsen ligger hos de nationale myndigheder. I Tyskland modtager Bundesnetzagentur allerede klager via en gratis onlineformular (Bundesnetzagentur). Irland har oprettet et nationalt AI-kontor som koordinerende enhed (RTÉ). Spaniens AESIA er i drift (AESIA). Bøder for brud på gennemsigtighedsreglerne kan nå op til 15 mio. euro eller 3 % af den globale årsomsætning, hvilket ligger under loftet på 35 mio. euro eller 7 %, der er reserveret til forordningens alvorligste forbud (Commission summary, Handelsblatt).

Det afgørende bliver nu, om myndighederne handler på de første klager, om de skjulte filmarkeringer overlever internettets almindelige kredsløb af komprimering, screenshots og genudgivelse, og om brugerne faktisk lærer noget af mærkningen eller bare scroller videre.