EU’s 13-årsgrænse er kun et forslag

EU-Kommissionen foreslog 17. september EU KIDS Act, en forordning, der vil fastsætte forskellige adgangsregler efter alder for sociale medier, onlinespil, AI-følgesvende og videotjenester. Flere medier beskrev det som et EU-forbud, der allerede gælder. Det er det ikke. Forslaget (COM(2026) 681) skal stadig behandles i Europa-Parlamentet og Rådet, hvor de nationale ministre forhandler og kan omskrive teksten, før den bliver til lov (Kommissionens meddelelse). To spørgsmål står centralt i forhandlingerne: Må landene indføre strengere grænser end dem, Bruxelles foreslår? Og hvordan kan platformene kontrollere et barns alder uden at skabe et nyt privatlivsproblem?

Hvad forslaget vil ændre

KIDS Act indfører fire aldersgrupper. For børn under 13 år ville adgangen være lukket. For 13- og 14-årige kunne en forælder oprette en begrænset konto med en daglig grænse på én time, kun godkendte kontakter og kameraer slået fra som standard. Fra 15 år kunne teenagere selv administrere deres konti. Obligatoriske sikkerhedsindstillinger, såsom profiler der som standard er private, og begrænsninger på endeløs scrolling, ville gælde for alle under 18 år (Kommissionens pakke).

Det juridiske ansvar placeres hos platformene, ikke familierne. Udbyderne skulle opbygge adgangskontrollerne, håndhæve standardindstillingerne og indsende rapporter om deres efterlevelse til uafhængige revisorer. De nationale tilsynsmyndigheder skulle derefter reagere på revisorernes konklusioner (DG CONNECT). Reglerne rækker længere end sociale medier: De omfatter også onlinespil, der indebærer relevante risici, AI-chatbots og appbutikker (COM(2026) 681, BiometricUpdate).

Den eksisterende forordning om digitale tjenester, Digital Services Act, forbyder allerede målrettet annoncering mod mindreårige, der er identificeret gennem profilering, men fastsætter ingen mindstealder for adgang (DSA). KIDS Act vil omsætte denne brede forpligtelse til at beskytte børn til konkrete regler: klare aldersgrænser, standardindstillinger i produkterne og dokumentation, som platformene skal give til tilsynsmyndighederne.

Medlemslandenes ministre er uenige om aldersgrænserne

Danmark, Spanien og Frankrig støtter alle regler på EU-plan, men ønsker forskellige aldersgrænser. Den danske digitaliseringsminister Christina Egelund ønsker et ubetinget forbud mod adgang for alle under 15 år, uden at forældre kan give yngre teenagere en undtagelse (DR). I Spaniens verserende organiske lovforslag er grænsen 16 år (La Moncloa). Frankrigs eget forsøg på nationale regler blev underkendt i 2026, da Conseil constitutionnel (Frankrigs forfatningsdomstol) satte et lovforslag om sociale mediers aldersgrænse til side. Domstolen fandt, at forslaget begrænsede ytringsfriheden uforholdsmæssigt og ikke fastlagde tilstrækkelige garantier for privatlivet (Conseil constitutionnel).

Det er foreløbige nationale positioner, ikke fastlagte blokke i Rådet. De får først vægt i lovforhandlingerne, hvis ministrene danner koalitioner undervejs. Uenigheden viser samtidig en mere grundlæggende uklarhed i Kommissionens egen tekst. Bruxelles beskriver forslaget som en ordning med »én aldersgrænse i hele Den Europæiske Union«, men kalder samtidig 15 år for en EU-dækkende »minimumsalder« (Artículo14, Berlingske). De to formuleringer peger i hver sin retning. Hvis forordningen ikke giver landene mulighed for at sætte en højere aldersgrænse, er Danmarks 15 år og Spaniens 16 år juridisk uforenelige. Hvis den kun fastsætter en minimumsalder, kan landene gå højere. Kommissionens offentlige udmeldinger har ikke afklaret, hvilken model den sigter mod.

Alderskontrollen er forslagets svage punkt

Enhver aldersgrænse afhænger af, at platformene kan fastslå brugerens faktiske alder. Kommissionen har offentliggjort et kontrolværktøj, der skal bekræfte, at en bruger er over en bestemt aldersgrænse, uden at afsløre brugerens identitet (Kommissionens løsning til alderskontrol). Tysklands brancheforening for digital industri, Bitkom, advarede om, at det nationale eID generelt ikke er tilgængeligt før 16-årsalderen. Et system, der kun bygger på EU's digitale identitetspung, vil derfor være upraktisk for de børn, det skal dække (Bitkom). Frankrigs datatilsyn CNIL vurderer, at selvdeklaration af alder er nytteløs, upload af dokumenter risikabelt og ansigtsbaseret aldersestimering upålideligt (CNIL). Australiens regerings forsøg med teknologier til alderskontrol viste, at ingen enkelt metode fungerer pålideligt (Australiens forsøg).

Den franske forfatningsafgørelse skærper kravene. Conseil constitutionnel holdt en national lov op mod franske grundlæggende rettigheder og fandt, at den ikke bestod prøven. En EU-forordning skulle tilsvarende kunne holde til en prøvelse efter EU's charter om grundlæggende rettigheder, som beskytter ytringsfriheden (artikel 11), privatlivet (artikel 7) og personoplysninger (artikel 8) (EU's charter). En eventuel sag ville ende ved EU-Domstolen i Luxembourg, som anvender en tilsvarende proportionalitetsprøvelse.

Kommissionen har trukket aldersgrænserne op. Nu skal Europa-Parlamentet og medlemslandenes ministre afgøre, om grænserne skal gælde ens i hele EU, og hvordan platformene kan håndhæve dem uden at indsamle flere personoplysninger, end privatlivsbeskyttelsen kan bære.