EU's satellitplan udløser amerikansk trussel

Når satellitter skal sende mobilsignal direkte til almindelige telefoner, er adgangen til frekvenserne afgørende. EU vil give europæiske virksomheder bedre muligheder for at få adgang, og Washington advarer om konsekvenser. Andrew Puzder, USA’s ambassadør ved EU, siger, at europæiske virksomheder kan blive mødt af gengældelse, som kan få meget alvorlige følger, hvis Bruxelles begrænser amerikanske satellitkonkurrenter (Financial Times). SpaceX har ingen sikker ret til de næste licenser, og den europæiske fordel, Puzder kritiserer, kan stadig ændres, før loven bliver vedtaget.

Truslen er upræcis. Puzder nævnte hverken en toldsats, en virksomhed eller en tidsfrist. Han accepterer, at EU kan beskytte følsom statslig kommunikation, men kritiserer kommercielle regler, som ifølge ham svækker amerikanske konkurrenter. EU-Kommissionen skal angiveligt have svaret, at planen skal give flere leverandører adgang, samtidig med at virksomheder uden for EU fortsat kan byde (investingLive). Ingen amerikanske handelstiltag er sat i værk.

Hvad Bruxelles vil fordele

Lovudkastet fastlægger, hvem der må sende mobilsignaler fra rummet til almindelige mobiltelefoner, når de nuværende tilladelser udløber i maj 2027 (European Parliament Research Service). Satellitter på disse frekvenser fungerer som meget fjerne mobilmaster: De kan nå en telefon dér, hvor jordbaserede net ikke rækker. Starlinks internet via parabol er en anden tjeneste.

Forslaget sætter også dækningskrav. Hver kommerciel licenshaver skal inden for fem år efter tjenestens start kunne nå 95 % af befolkningen og 90 % af landarealet i hver medlemsstat (Commission proposal). Kravene gælder alle, uanset om vinderne er europæiske eller udenlandske.

Frekvensbåndet skal deles i seks blokke. To skal bruges til et sikkert statsligt system knyttet til IRIS², EU’s planlagte satellitkonstellation (EPRS). Det efterlader fire kommercielle blokke. Forslaget giver to af dem forrang til nye selskaber under EU-kontrol, mens de to øvrige er åbne for udenlandske virksomheder, der opfylder krav til sikkerhed og data (Commission proposal, EPRS). En virksomhed uden for Europa kan godt byde, men vil begynde bagud i kampen om halvdelen af den kommercielle kapacitet.

Hvorfor SpaceX vil have en plads

De nuværende tilladelser tilhører Viasat og EchoStar, som EU valgte i 2009 (EPRS). I september 2025 indgik EchoStar en aftale om at sælge frekvensaktiver til SpaceX. Aftalens tidsplan nævner udtrykkeligt den paneuropæiske 2-GHz-tilladelse (SEC filing). En købsaftale overfører dog ikke en EU-tilladelse, og der er ikke dokumentation for, at en overdragelse er godkendt. Selv hvis den bliver det, afgør et køb kort før tilladelsens udløb ikke, hvem der får de efterfølgende rettigheder.

SpaceX har kritiseret udformningen. I et indlæg, som Le Monde omtalte i juli, advarede selskabet om, at begrænsningen af udenlandske udbydere til de åbne blokke kunne forringe tjenesten. SpaceX hævdede også, at opdelingen kunne skabe forstyrrelser langs grænser, blandt andet mellem Polen og Ukraine (Le Monde). Det er virksomhedens egne påstande, og ingen har efterprøvet dem uafhængigt.

Der er mulige europæiske bydere. Telefónica, Orange, Vodafone og Deutsche Telekom har haft indledende samtaler om et fælles bud (Politico). EU’s egen satellitkonstellation kommer senere; de første IRIS²-satellitter ventes opsendt i 2029 (ESA). En europæisk præference får kun praktisk betydning, hvis mindst ét af selskaberne kan opbygge en fungerende tjeneste.

Hvem bestemmer, og hvad vil medlemslandenes tekst betyde?

Europa-Parlamentet og medlemslandene skal begge godkende forordningen. Landenes regeringer forhandler gennem Rådet for Den Europæiske Union. Parlamentets industriudvalg, hvor den østrigske MEP Angelika Winzig leder arbejdet med sagen, havde ikke stemt om den pr. 18. oktober (Parliament procedure file). Når loven er vedtaget, skal EU-Kommissionen stadig gennemføre en udvælgelse og vælge vinderne.

Medlemslandenes linje er tydeligere. Irland, der leder forhandlingerne i Rådet, fremlagde 24. september et kompromis, som indskrænker den foreslåede toårige forlængelse af de nuværende licensindehaveres tilladelser (Council compromise). Den største ændring gælder den europæiske forrang. Den flyttes ud af lovens bindende artikler og ind i betragtningerne, den indledende tekst, som forklarer lovens formål og hjælper med at fortolke den. Medlemslandenes tekst vil dermed udtrykke en præference for selskaber under EU-kontrol uden at reservere de to blokke til dem.

Puzder truer altså med modtræk, mens reglerne stadig bliver skrevet. Lovgiverne overvejer en europæisk præference, men efter Rådets nuværende formulering skal den vejlede EU-Kommissionen uden at binde den. Ingen europæisk virksomhed vil være sikret en licens, og SpaceX vil kunne byde på alle fire kommercielle blokke. Europa-Parlamentet og medlemslandene afgør, om præferencen skal føre til en bindende fordeling.