EU åbner for Ungarns milliardplan

EU’s finansministre ventes fredag at godkende Ungarns reviderede genopretningsplan. Det kan åbne adgang til omkring 10 mia. euro fra EU’s coronafond, men det er ikke det samme som en overførsel til Budapest.

Ungarns finansminister, András Kármán, sagde til ungarske medier, at den "sidste juridiske hindring" for EU-midlerne dermed falder (24.hu). Formuleringen passer til selve afstemningen i ECOFIN, hvor EU-landenes finansministre mødes. Den holder dårligere, når spørgsmålet bliver, hvornår pengene faktisk kommer (Euronews).

Godkendelsen er trin to af fem

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s coronafond, binder penge til reformer. Først vurderer EU-Kommissionen et nationalt program. Derefter godkender Rådet det. Pengene udbetales først, når regeringen opfylder konkrete milepæle, indsender betalingsanmodninger og får hver enkelt tranche kontrolleret af Kommissionen (Commission RRF, Council).

Fredag handler derfor om trin to. Trin tre, fire og fem mangler stadig.

Ungarns resterende betingelser er usædvanligt tunge. Planen indeholder såkaldte "super milestones". Det er ikke almindelige projektkryds i et skema, men krav til selve styringen af staten: antikorruptionsværn, regler for offentlige udbud og revisionskontrol, der skal forhindre, at EU-penge ender i politiske netværk (Euronews).

Budapest har også bygget betalingsvejen. Parlamentet har hastet lovgivning igennem, så midlerne kan kanaliseres via MFB, den statslige udviklingsbank (VG). En ny lov skærper kravene til oplysninger om reelt ejerskab, altså den fysiske person, der i sidste ende kontrollerer en virksomhed, så politisk forbundne tilbudsgivere får sværere ved at gemme sig bag skuffeselskaber (CMS).

Det er reelle indrømmelser. Men en gennemsigtighedslov er kun så stærk som de myndigheder, efterforskere og domstole, der skal bruge den.

Den samlede pakke kan ifølge Daily Finland nå op til 16,4 mia. euro. Den skal angiveligt også omfatte samhørighedsmidler, EU’s langsigtede støtte til regional udvikling, samt midler knyttet til videregående uddannelse og akademisk frihed. Europa-Parlamentets budgetudvalg har sat sagen på dagsordenen 14. juli (European Parliament), men hverken Kommissionen eller Rådet har i et primært dokument bekræftet den præcise fordeling.

Tidsfristen svækker Bruxelles

Presset handler ikke kun om politik. Coronafonden har hårde frister: Kan en regering ikke nå at bruge sin tildeling i tide, bortfalder de ubrugte penge permanent. Ungarn har allerede mistet milliardbeløb på den måde under Orbán-regeringen.

Nu virker presset den anden vej. Når fristerne nærmer sig, mister Bruxelles løftestang. At holde penge tilbage, som alligevel udløber, rammer ikke længere Budapest på samme måde. Det rammer også EU’s egen troværdighed som et system, hvor penge følger betingelser.

Polen viser, hvordan modellen fungerer, når adgangen først er åbnet. Ifølge TVN24 havde Polen i juni modtaget 34,15 mia. euro, svarende til omkring 62 % af sin tildeling, gennem trinvise udbetalinger snarere end én stor overførsel. I polsk debat beskrives det som EU-budgettets nye logik: penge for reformer og milepæle (Rzeczpospolita). EU kan sige ja ved én port og stadig holde de næste lukkede.

Hvem får pengene i Ungarn

Fordelingsspørgsmålet er det centrale. Hvis MFB styrer pengestrømmen, flytter Kommissionens kontrol længere op i systemet. Bruxelles vurderer bankens procedurer i stedet for hver enkelt slutmodtager. Det giver Budapest større råderum til at afgøre, hvem der får lån, kontrakter og projekter. Konstruktionen stammer fra Orbán-perioden. Den nuværende regering har overtaget den fuldt ud.

Vinderne og taberne afhænger af, om kontrollen med slutmodtagerne faktisk virker. Kommuner, små og mellemstore virksomheder, universiteter og offentlige tjenester får kun reel gavn af midlerne, hvis tilsynet rækker forbi MFB’s indgangsport. Statsnære entreprenører og politisk forbundne selskaber vinder, hvis det ikke gør.

Også udenlandske industrivirksomheder følger sagen. Mercedes udvider ifølge FinanzNachrichten sin fabrik i Kecskemét med investeringer på omkring 1 mia. euro. For den type investeringer betyder EU-finansieret infrastruktur og retlig stabilitet noget for både fabriksplanlægning og leverandørkæder.

EU’s retsstatsforordning giver kun mulighed for at suspendere midler, hvis svigt i regeringsførelsen truer beskyttelsen af EU’s budget (Regulation 2020/2092). Hvis Ungarn opfylder de fastsatte betingelser, opstår der også et juridisk problem ved fortsat blokering: Betingelser begynder at ligne straf, og fremtidige regeringer får mindre grund til at rette ind.

Hvis fredagens beslutning falder som ventet, flytter Ungarn sig fra blokering til prøvetid. Ikke fra prøvetid til betaling.