EU splittet om €4 billion CO2-kvoteaftale

Fem lande stemte imod. Fem undlod. Alligevel godkendte EU-landene nye benchmarks for CO2-effektivitet i 2026-2030. De afgør, hvor mange gratis kvoter Europas fabrikker får i de næste fem år. Ændringen giver energiintensiv industri en lettelse på omkring 4 mia. euro (BSS/AFP). Det er industristøtte i praktisk form: stålværker, keramikfabrikker og cementovne skal blive i Europa, mens en ny grænseafgift langsomt fases ind for at beskytte dem mod mere forurenende konkurrenter uden for EU.

Sådan virker formlen

EU's kvotehandelssystem, ETS, er Europas marked for CO2. Systemet sætter et loft over de samlede udledninger fra tung industri og elproduktion. Virksomheder skal aflevere kvoter, EU Allowances, for hvert ton CO2, de udleder. Nogle kvoter sælges på auktion. Andre gives gratis til sektorer med risiko for "carbon leakage", altså at produktion flytter til lande med lempeligere klimaregler (European Commission).

Et benchmark er den formel, der afgør, hvor mange gratis kvoter den enkelte fabrik får. Det fastsættes for hvert produkt ud fra, hvor meget CO2 de reneste 10 % af anlæggene udleder for at fremstille én enhed af produktet (European Commission). Ligger fabrikken bedre end benchmark, dækker gratiskvoterne det meste af regningen. Ligger den dårligere, må virksomheden købe resten på markedet.

Opdateringen for 2026-2030 justerer disse produktmål. Med de nye værdier beholder industrien gratis kvoter, der i gennemsnit dækker omkring 75 % af udledningerne. Formlen medregner nu også indirekte eludledninger i 14 produktbenchmarks, hvilket sænker omkostningerne for fabrikker, der skifter til elektriske processer (UmweltDialog). Næste skridt er formel vedtagelse i EU-Kommissionen (Bloomberg).

Hvem stemte nej, og hvorfor

Polen, Italien, Litauen, Letland og Malta stemte ifølge polske og internationale medier imod (RMF24, Bloomberg). Der er ikke offentliggjort en officiel afstemningsliste, så landene kan foreløbig kun henføres til medierapporter.

Italiens modstand er den mest konkrete. Landets keramiksektor, 242 virksomheder, 25.550 ansatte og 7,5 mia. euro i omsætning, står til at få direkte ETS-omkostninger, der stiger fra 70 mio. euro til 120 mio. euro om året under de nye benchmarks (Il Resto del Carlino). Premierminister Giorgia Meloni angreb EU's "bureaukrater" for at stramme regler, som Rådet efter hendes opfattelse havde bedt om at lempe (Il Fatto Quotidiano). Portugal stemte ikke imod, men skrev til Bruxelles med en advarsel om, at ændringerne kan ramme keramik, glas og cement, før der findes økonomisk holdbare alternativer (Jornal Económico).

Argumentet for de nye benchmarks kommer især fra Holland og Kommissionen: En troværdig CO2-pris, kombineret med grænsebeskyttelse gennem CBAM, belønner effektive europæiske producenter og straffer beskidte importvarer. CBAM er EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som pålægger importører at betale for den CO2, der ligger indlejret i deres varer (NEa, European Commission DG TAXUD). Men hver gratis kvote er også en kvote, staten ikke kan sælge på auktion. Det betyder færre penge til offentlige fonde for grøn omstilling. Klimagrupper advarer om, at gavmild gratis tildeling kan efterlade virksomheder med reelt næsten ingen CO2-omkostning og dermed svække det investeringssignal, ETS blev skabt for at sende (Sandbag).

Hullet i CBAM-timingen

Timingen er afgørende, fordi CBAM fases ind samtidig. Fra 2026 skal importører af cement, stål, aluminium, gødning og andre omfattede varer begynde at betale for den CO2, der er indlejret i produkterne. Den betalbare andel stiger fra 2,5 % i 2026 til 100 % i 2034 (Finnish Customs). Gratis kvoter til EU-producenter skal udfases efter samme tidsplan. I teorien afløser det ene system det andet: Fabrikker mister deres gratiskvoter, men får beskyttelse ved grænsen mod mere forurenende konkurrenter.

I praksis passer systemerne ikke rent sammen. Gratis ETS-tildeling beregnes på anlægsniveau med produktbenchmarks, mens CBAM-reguleringen rammer varer efter varekoder (Finnish Customs). En fabrik, et produkt og en importkategori er ikke altid det samme. Industrien mener samtidig, at CBAM endnu ikke er testet nok til at garantere beskyttelse. Grønt stål kan for eksempel kræve elpriser omkring 50 euro/MWh for at være investerbart i Europa, og det niveau kan mange producenter endnu ikke regne med (Eurometal).

Der findes ingen offentlig tabel, der viser ændringerne benchmark for benchmark, fordelingen af ekstra gratiskvoter mellem medlemslande eller nettoeffekten efter CBAM-beskyttelse og nationale kompensationsordninger. Kommissionens ETS-gennemgang i juli ventes at undersøge, om fremtidige gratiskvoter skal bindes til investeringskrav for grøn omstilling (S&P Global). Den gennemgang afgør, om de 4 mia. euro bliver en bro til renere produktion eller en støtteordning uden klare krav. Indtil tallene offentliggøres, kan ingen uden for Bruxelles se det fulde regnestykke.