EU går efter Bulgariens 3.5% underskud

Bulgarien blev medlem af euroområdet 1. januar 2025. Sytten måneder senere ventes EU-Kommissionen 3. juni formelt at åbne en procedure for uforholdsmæssigt store underskud mod landet. Det er EU’s disciplinære proces, når et medlemslands budgetunderskud overstiger 3 % af BNP. Intet land er gået så hurtigt fra eurooptagelse til håndhævelse.

Den centrale historie handler om, hvem EU’s finanspolitiske regler faktisk rammer. Eurostat har bekræftet Bulgariens underskud i 2025 til 3,5 % af BNP (Economic.bg, BTA). Kommissionen venter, at underskuddet vokser til 4,1 % i 2026 og 4,3 % i 2027 (BTA). Blandt de ti EU-lande, der allerede er under eller på vej ind i samme procedure, svarende til omtrent 37 % af unionen, har Bulgarien det laveste underskud. Rumænien ligger på 7,9 %, Frankrig på 5,1 % og Slovakiet på 4,5 %.

Samme underskud, forskellig behandling

Tyskland havde i 2025 et underskud på 119,1 mia. euro, omtrent 3,5 % af BNP, ifølge Destatis. IMF forventer, at underskuddet nærmer sig 4 % i 2027. Alligevel står Tyskland uden for proceduren. Landet har aktiveret den nationale undtagelsesklausul, som giver mulighed for op til 1,5 procentpoint ekstra underskud til forsvarsudgifter, og Rådet godkendte det uden indsigelser. Bruegel bemærkede, at Kommissionen godkendte Tysklands finanspolitiske plan »without rigorously assessing the assumptions«.

Bulgarien aktiverede den samme klausul i juli 2025. Med forsvarsundtagelsen indregnet ville landets underskud for 2025 holde sig inden for grænsen på 3 %. For Tyskland stopper klausulen proceduren. For Bulgarien dæmper den kun slaget. Mønsteret er velkendt. Ingen af EU’s grundlæggerlande er nogensinde blevet sanktioneret under stabilitets- og vækstpagten, regelsættet bag 3 %-loftet. Da Frankrig og Tyskland brød reglerne i begyndelsen af 2000’erne, pressede de med held på for en blødere håndhævelse.

Grækenland, hvor underskuddet nåede 15,1 % i 2009 efter flere års statistiksvindel, leder i dag Eurogruppen. Landet havde et overskud på 1,7 % i 2025 (European Commission). Som Slovakiets Institute for Financial Policy konstaterede: »The traditional division of EU states into responsible and irresponsible no longer holds.«

Hvad gik galt i Sofia

Bulgariens finanspolitiske hul opstod ikke pludseligt. Landet har afholdt otte valg på fem år. Det gik ind i euroområdet med et overgangsministerium, uden vedtaget budget og med udgiftsforpligtelser låst fast i lovgivningen. Automatiske stigninger i pensioner og offentlige lønninger løftede personaleudgifterne til 12,4 mia. euro i 2025, svarende til 30 % af indtægterne.

Statsminister Radev, der tiltrådte i maj 2026, har beskyldt sine forgængere for »finansielle tricks«: fremrykning af skattebetalinger og ekstraordinære udbytter fra statslige selskaber. Den tidligere finansminister Klisurski har svaret, at Eurostat har godkendt alle data. Økonomen Shteryo Nozharov anslår de omstridte manøvrer til omkring 900 mio. euro. Begge forklaringer kan være rigtige: Regnskabsføringen var lovlig, men den fik den finanspolitiske kurs til at se sundere ud, end den var.

Hvad sker der nu

Rapporten 3. juni åbner en proces. Bulgarien får seks måneder til at fremlægge korrigerende tiltag. Den reformerede ramme for proceduren forlænger tilpasningsperioden fra fire til syv år for lande, der binder sig til strukturreformer. Den vej kan Sofia bruge, hvis landet får dannet en stabil regering. Bøder er endnu aldrig blevet udløst mod noget medlemsland.

Det reelle pres ligger i risikoen for suspendering af EU’s strukturfonde, som Bulgarien er stærkt afhængig af med et BNP pr. indbygger på omtrent 60 % af EU-gennemsnittet. Landet har kun brugt 53 % af sin tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og alle udbetalinger skal være gennemført inden årets udgang. En særskilt risiko ligger uden for de officielle budgettal. Lukoils handelsarm Litasco har rejst et voldgiftskrav på 3 mia. euro mod Bulgarien efter statens overtagelse af selskabets raffinaderiaktiver. Taber Bulgarien sagen, vil et engangsslag på omtrent 3 % af BNP gøre underskudsbilledet markant værre.

En troværdig genopretningsplan kræver en fungerende regering og et vedtaget budget. Bulgarien har ingen af delene. Når ti lande bryder den samme grænse, og især euroområdets nyeste og mindste medlem havner i søgelyset, får reglerne et præg af rangorden snarere end ren økonomi.