EU køber 15% US-loft med nultold

Før Trumps handelskrig betalte europæiske varer typisk 2-5 % i told ved indførsel i USA. Turnberry-aftalen, som Europa-Parlamentets handelsudvalg godkendte 2. juni, ændrer vilkårene markant: Europa fjerner al told på amerikanske industrivarer. Til gengæld lægger USA et loft på 15 % på europæisk eksport.

Aftalen fastlåser et dårligere handelsforhold. EU opgiver de toldsatser, unionen selv havde, for at købe sig til et loft, der ligger tre til seks gange højere end niveauet før 2018. Logikken er defensiv: Trump truede med 25 % eller mere, og 15 % var det mindre tab. Det åbne spørgsmål er, om regnestykket holder.

Hvad EU gik med til

Aftalen blev forhandlet på plads mellem EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Trump på hans golfresort i Skotland i juli 2025. Den omfatter de fleste industriprodukter. Amerikanske maskiner, elektronikvarer og kemikalier får toldfri adgang til Europa. Tilsvarende europæiske varer mødes i USA af en fast told på 15 %. EU har også forpligtet sig til at købe mere amerikansk flydende naturgas, LNG, og til at tilskynde europæiske investeringer i amerikansk industri. Det præcise omfang af de løfter er fortsat omstridt.

Stål og aluminium er helt undtaget. De bliver på 50 % under de amerikanske toldsatser, der begrundes med national sikkerhed. Det er en juridisk mekanisme, som giver præsidenten mulighed for at omgå de normale handelsregler ved at erklære import for en trussel mod landets forsvar (Council of the EU, 20 May 2026).

Europa-Parlamentet har knyttet betingelser til aftalen. EU’s toldlettelser træder først i kraft, når Washington selv tager første skridt. Hvis de amerikanske metaltoldsatser på 50 % ikke er sænket inden udgangen af 2026, kan Kommissionen suspendere hele ordningen. Aftalen udløber under alle omstændigheder ved udgangen af 2029.

Formanden for handelsudvalget, Bernd Lange, kaldte den "ikke en god aftale". Den tyske kansler Friedrich Merz svarede, at den var "det bedste, der kunne opnås". Begge dele kan være rigtigt: Aftalen er dårligere end det, EU havde før, men en fuld handelskrig ville blive dyrere.

Hvor regningen lander

Tyske bilproducenter rammes hårdest. Biltolden steg fra 2,5 % til 15 %, altså seks gange det tidligere niveau. Tyskland eksporterede omkring 409.000 biler til USA i 2025 (Stern). Center Automotive Research i Bochum vurderer, at det koster tysk bilproduktion omkring 2,5 mia. euro om året (Handelsblatt).

Selv inden for bilindustrien rammer byrden skævt. Porsche og Audi, som ikke har fabrikker i USA, må tage hele tolden på 15 %. BMW og Mercedes, der har amerikanske samlefabrikker, kan flytte produktion og dermed undgå en del af regningen. Den mekanisme skaber et stille pres: Aftalen giver virksomhederne et stærkere incitament til at lægge mere produktion i USA og kan gradvist udtynde Europas industrielle base.

De tyske industriforbund lægger ikke fingrene imellem. BDI, den tyske industris hovedorganisation, VDA, bilindustriens brancheforbund, og VDMA, maskinindustriens organisation, har alle advaret om, at aftalen svækker Europas konkurrenceevne uden at sikre tilsvarende indrømmelser. Ifo-instituttet og IfW Kiel, to af Tysklands førende økonomiske forskningsmiljøer, peger på en varig strukturel ulempe for eksportører, der er afhængige af adgang til det amerikanske marked.

En ensrettet vej

Amerikanske producenter får toldfri adgang til Europas marked med 450 millioner mennesker. Europæiske producenter betaler 15 % for at nå det amerikanske. På stål og aluminium betaler de 50 %.

Europæiske fødevare- og drikkevareeksportører møder samme mur. Fransk vin, italienske specialvarer og irsk whiskey ligger alle på den fulde toldsats på 15 % uden nogen vej til undtagelse. Landbrugshandel var ganske enkelt ikke en del af forhandlingen. Amerikanske landbrugsvarer får forbedret adgang til Europa; europæiske fødevarer til USA får intet tilsvarende igen.

Den reelle test kommer i december. Washington har syv måneder til at sænke metaltolden på 50 %, ellers kan EU suspendere sine indrømmelser. Men pressionsmidlet er skrøbeligt. Allerede i begyndelsen af maj luftede Trump biltold på 25 %, altså over aftalens eget loft. Hvis Kommissionen aktiverer suspensionsklausulen, risikerer den præcis den optrapning, som aftalen skulle forhindre. Europas eneste troværdige udvej er dermed også det udfald, unionen helst vil undgå. Aftalens holdbarhed afhænger af, at ingen tester den antagelse.