EU kan droppe Ungarn-sag om €10bn

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, sagde onsdag til medlemmerne, at hun vil høre Parlamentet om to spor: artikel 7-proceduren, EU-traktatens mekanisme mod medlemslande, der bryder demokratiske spilleregler, og et særskilt søgsmål mod EU-Kommissionen om milliarder, der blev frigivet til Ungarn i 2023 (Telex). Begge høringer kommer efter en anmodning fra Ungarns premierminister, Péter Magyar, som mener, at sagen nu truer EU-midler, som hans reformregering har brug for, ikke Orbáns gamle system (The Straits Times/Reuters).

Retssagen er det reelle presmiddel

Artikel 7 får de store overskrifter. Parlamentet åbnede Ungarns artikel 7(1)-sag i september 2018. Sagen ligger nu blandt Rådets åbne sager uden at rykke sig, fordi næste skridt kræver enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne. Ét land kan altså blokere. I april 2024 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der opfordrede Rådet, hvor medlemslandenes regeringer sidder, til at handle. Intet skete. Artikel 7 har holdt Ungarn politisk mærket. Den har aldrig kostet Budapest en euro.

Søgsmålet er anderledes. Sag C-225/24 ved EU-Domstolen anfægter Kommissionens beslutning fra december 2023 om at frigive omkring 10,2 mia. euro i ungarske samhørighedsmidler, altså EU-penge, der skal mindske økonomiske forskelle mellem regioner (CURIA). Parlamentets argument er, at Kommissionen frigav pengene uden at kontrollere, om Ungarn faktisk havde gennemført de reformer af domstole og antikorruption, som var betingelsen for adgang til midlerne.

I februar 2026 gav generaladvokat Tamara Ćapeta Parlamentet medhold. Hun foreslog Domstolen at annullere Kommissionens beslutning med den begrundelse, at reformerne skulle være "i kraft og effektivt anvendt", før pengene kunne udbetales. Generaladvokatens udtalelser binder ikke Domstolen, men dommerne følger dem i flertallet af sager. Hvis det også sker her, vil det slå fast, at Kommissionens beslutninger om at frigive indefrosne midler kan prøves ved Domstolen, ikke kun diskuteres politisk. Det vil ændre vilkårene for konditionalitet, altså koblingen mellem EU-penge og reformkrav, i hele EU.

Fælden ved at belønne løfter

Magyars argument har en umiddelbar logik. Han besejrede Orbán i april 2026, indgik i maj en reform-for-midler-ramme på 16,4 mia. euro med Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og siger nu, at søgsmålet rammer de penge, hans regering skal bruge til at gennemføre antikorruptionsløfter. Det omfatter blandt andet tilslutning til Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, som efterforsker grænseoverskridende svindel med EU-midler. Ifølge Magyar vil en tilbagetrækning af sagen fjerne en juridisk skygge over reformer, der allerede er i gang (The Straits Times/Reuters).

Kommissionen har fået et mønster. Den har frigivet eller skitseret midler til Ungarn tre gange: under Orbán i 2023, til Polen efter Donald Tusks comeback i 2024 og til Magyar i 2026. Hver gang bevægede den sig, før uafhængig kontrol havde vist, at reformerne virkede i praksis og ikke kun på papir. Parlamentets Ungarn-rapportør, Tineke Strik, har sagt, at en factfinding-mission i oktober skal vurdere resultaterne, før der kommer forslag om at trække artikel 7-sagen tilbage (Telex). Hvis Parlamentet dropper søgsmålet før det besøg og før Domstolens afgørelse, sender det et klart signal: Politisk udskiftning er nok til at standse juridisk kontrol.

Det signal rækker ud over Budapest. Tidligere To Brief-dækning har vist, at Polens regering så magtskiftet i Ungarn som en praktisk vej til at frigøre refusioner fra Den Europæiske Fredsfacilitet og koordinering af Ukraine-støtte, som Orbán havde blokeret. Hvis konditionalitet kan rulles tilbage, hver gang en mere samarbejdsvillig regering kommer til, mister værktøjet troværdighed før næste prøve.

Det står stadig åbent

EU-Domstolen har endnu ikke afsagt dom i C-225/24. Hvis Parlamentet trækker sagen tilbage før en afgørelse, går muligheden for at få fastslået domstolsprøvelse tabt. Hvis Domstolen annullerer Kommissionens beslutning, samtidig med at Parlamentet politisk har trukket sig, står begge institutioner med et juridisk rod: en dom, der siger, at pengene aldrig burde være frigivet, uden at nogen af dem står godt placeret til at handle efter TEUF artikel 266, traktatbestemmelsen om, at institutionerne skal efterleve Domstolens domme.

Magyar kan mene det alvorligt. Problemet er, at EU stadig mangler en pålidelig måde at skelne reel reform fra opført reform, før resultaterne kan måles. Parlamentets besøg i oktober er det første tidspunkt, hvor det kan ske. Magyar beder europaparlamentarikerne lægge våbnet fra sig før kontrollen.