EU overvejer større Rødehavs-mission

Tre krigsskibe patruljerede 17. juli i det sydlige Røde Hav, mens Kaja Kallas, EU’s udenrigschef, gik om bord på den italienske fregat Carlo Bergamini i Djibouti for at bede de europæiske regeringer om mere. Besøget viste samtidig missionens grundproblem: Kallas kan lægge militære muligheder på bordet. Hun kan ikke tvinge medlemslandene til at stille krigsskibe til rådighed, og hun kan ikke få forsikringsselskaberne til at sænke deres præmier.

Operation Aspides, EU’s maritime eskortemission, har siden starten i februar 2024 beskyttet mere end 670 handelsskibe og reddet 128 søfolk (EEAS). Kallas ønsker minerydningskapacitet og flere skibe (Euronews). Om hun får det, afhænger af hovedstæder, der tøver, flåder, der allerede er spændt hårdt for, og et kommercielt forsikringsmarked, der prissætter risiko efter sin egen logik.

En defensiv mission møder offensive trusler

Aspides bygger på en rådsafgørelse, som EU-landene vedtog enstemmigt i februar 2024 (EUR-Lex). Mandatet er snævert defensivt: Missionen skal overvåge skibstrafik, eskortere handelsskibe og nedskyde droner eller missiler, der er rettet mod dem. Den angriber ikke mål på land. Den håndhæver heller ikke en embargo (EEAS). USA har valgt en anden linje og har affyret Tomahawk-krydsermissiler mod houthiernes våbenpositioner i Yemen (Army Recognition). Aspides er bevidst placeret på den anden side af den grænse.

Kallas har EU’s øverste diplomatiske post. Hun kan foreslå, presse på og samle argumenterne. Hun kan ikke alene ændre et militært mandat eller flytte nationale krigsskibe fra én opgave til en anden. Missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, EU’s ramme for fælles militære operationer, kræver, at regeringerne både beslutter sig sammen og bagefter leverer materiellet (German Foreign Ministry). Da Kallas luftede muligheden for at justere den operative plan, gjorde Spanien og Italien offentligt klart, at de foretrak at holde mandatet uændret (Ahram Online).

Italiens forbehold siger en del. Rom har bidraget med Bergamini og tidligere destroyeren Andrea Doria og er blandt de tungeste europæiske bidragydere i Det Røde Hav (Analisi Difesa). Netop derfor er Italien tilbageholdende med at lægge nye opgaver oven på missionen uden klare grænser. Frankrig trækker en lignende streg: Paris fastholder, at der ikke findes en militær løsning på krigen i Yemen, samtidig med at houthiernes angreb på skibsfarten skal stoppe (France ONU). Den fælles formel er enkel nok: eskortér, opfang, beskyt. Lad være med at lade som om en flådeoptrapning kan løse en politisk krig.

Forsikringshullet, som ingen fregat kan lukke

Selv når Aspides virker militært, har rederierne stadig ikke tillid til ruten. Kuehne+Nagel oplyste med henvisning til Lloyd’s List Intelligence, at godstrafikken gennem Bab el-Mandeb i juni fortsat lå omkring 41 % under normalen, mens trafikken gennem Suez var cirka 45 % under niveauet før krisen (Kuehne+Nagel). Bab el-Mandeb er det smalle stræde, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten. Maersk flyttede én rute tilbage gennem Suez, men gjorde samtidig klart, at trafikken kan blive sendt den længere vej rundt om Kap Det Gode Håb igen, hvis sikkerheden forværres (Ahram Online).

Forsikring er mekanismen, der omsætter trussel til omkostning, uanset om der ligger et krigsskib i nærheden. Krigsrisikopræmier kan stige fra omkring 0,2 % til over 1 % af skibets værdi, dækningen skrives typisk i syvdagesblokke, og forsikringsgiverne kan ensidigt udelukke bestemte ruter (Marsh). En fregat ved siden af et containerskib ændrer den militære risiko for netop det skib. Den ændrer ikke forsikringsselskabets regnemodel, medmindre angrebene falder til tæt på nul i hele korridoren.

Danmark og Nederlandene mærker forstyrrelsen særlig tydeligt gennem Maersk og Rotterdam. Ingen af dem har flådekapaciteten til at udfylde hullet. Det nederlandske forsvarsministerium oplyste primært om et stabsmæssigt bidrag til Aspides ved det græske hovedkvarter i Larissa, mens tilgængelige fregatter allerede er bundet til NATO-opgaver (Dutch Defence). De lande, der rammes hårdest af omsejlingen, er ikke nødvendigvis de lande, der kan stille eskorteskibe. Kommerciel eksponering bliver ikke automatisk til militær kapacitet.

Aspides kan mindske faren for de skibe, missionen eskorterer. Den kan ikke gøre Det Røde Hav billigt, forudsigeligt eller kommercielt normalt, før både regeringer og forsikringsselskaber vurderer, at hele korridoren er blevet mere sikker. Det kræver enten en politisk løsning i Yemen eller så få angreb, at forsikringsmarkedets tabeller flytter sig. EU kontrollerer ingen af delene.