Europa satser €2.4bn på uprøvet fabrik

Aerospacelabs megafabrik i Marcinelle i Charleroi i Vallonien var stadig under opførelse i midten af august. Produktionen skal efter planen begynde i 2027 (Kölnische Rundschau). Den 10. september meddelte selskabet, at det havde vundet en kontrakt på 2,4 mia. euro om at bygge 264 satellitter i lavt kredsløb om Jorden til IRIS², EU's egen satellitkonstellation til krypteret kommunikation mellem myndigheder (Aerospacelab, Reuters). Ordren omfatter omkring 80 % af konstellationens lavtgående satellitter og tre fjerdedele af hele flåden (European Commission, Aerospacelab). Dermed har Europa lagt hovedparten af produktionen til IRIS² hos en startup, hvis nye fabrik endnu ikke har vist, at den kan levere i stor skala.

Det skal fabrikken bevise

Aerospacelab oplyser, at fabrikken i Charleroi vil kunne fremstille op til 500 satellitter om året, når den er i drift (Kölnische Rundschau). Selskabet har dog ikke fremlagt dokumentation for, at anlægget har bestået godkendelsesprøver, opnået de nødvendige kvalitetscertificeringer eller nået nogen milepæl for serieproduktion (Aerospacelab).

Produktionskæden rummer samtidig en yderligere afhængighed. Aerospacelab bygger satellitplatformen, altså den bærende konstruktion med strømforsyning, fremdrift og computere. Thales Alenia Space leverer det sikrede kommunikationsudstyr gennem en særskilt aftale til omkring 500 mio. euro (Thales Alenia Space). Derefter samler Aerospacelab de to dele og overdrager den færdige satellit til Eutelsat (European Spaceflight). Hvis Thales' udstyr ikke består de krævede prøver eller ankommer for sent, står Aerospacelabs integrationsanlæg stille, selv om selve platformene forlader produktionslinjen til tiden.

En tidligere tysk omtale beskrev ordren som »op til 264« satellitter til en værdi af »mindst 1,8 mia. euro«. Forskellen viser, hvor lidt offentligheden reelt ved om den underskrevne kontrakt (Kölnische Rundschau).

Hvem valgte Aerospacelab, og hvem kan gribe ind?

EU-Kommissionen har ikke købt satellitterne direkte. Den tildelte en 12-årig koncession til SpaceRISE, som består af satellitoperatørerne Eutelsat, SES og Hispasat (European Commission). Eutelsat har ansvaret for den del af systemet, der befinder sig i lavt kredsløb, og valgte Aerospacelab efter et forløb, hvor mulige løsninger blev forhandlet, inden de endelige tilbud kom på bordet. SpaceRISE var det eneste konsortium tilbage, efter at Airbus og Thales havde trukket sig fra den centrale budproces. Det begrænsede konkurrencen om vilkårene (Journal of European Public Policy, European Commission).

Til sammenligning skal Airbus bygge mindst 66 satellitter i første serie på sin produktionslinje i Toulouse med levering i 2029 (Airbus). Tyske OHB oplyser, at selskabet har vundet en kontrakt på knap 1 mia. euro om 18 platforme til satellitter i mellemhøjt kredsløb (OHB). Aerospacelabs andel er langt større end begge konkurrenters.

De tilgængelige oplysninger viser ikke, hvem der kan handle, hvis leverancerne til det lave kredsløb bliver forsinkede. Det er ikke offentliggjort, om Eutelsat kan skære i de enkelte produktionsserier, udstede bod eller opsige leverandøraftalen. EU-Kommissionens muligheder for at føre kontrol med koncessionen er lige så uklare. Koncessionens oprindelige værdi var 10,6 mia. euro, heraf 6 mia. euro fra EU-budgettet, 550 mio. euro gennem ESA, Den Europæiske Rumorganisation, som er med til at lede udviklingen, og mere end 4 mia. euro fra de private operatører (ESA). Efter en udvidelse til i alt 348 satellitter i august 2026 anslog et branchemedie programmets pris til knap 15,6 mia. euro, men EU-Kommissionen har ikke bekræftet beløbet (Advanced Television). Kontrakten oplyser heller ikke, om regningen ved forsinkelser lander hos operatørerne, leverandørerne eller EU's skatteydere.

Tidsplanen

Ifølge EUSPA, EU's agentur for rumprogrammer, skal de første opsendelser finde sted i 2029, mens Aerospacelabs satellitter følger fra 2030 (EUSPA). EU-Kommissionen anfører stadig indkøb af opsendelser som et kommende skridt og har endnu ikke udpeget en leverandør (European Commission).

Kontrakten giver Aerospacelab et konkret ansvar for størstedelen af produktionen, men selskabets leveringsevne er endnu ikke dokumenteret. Aerospacelab må fremlægge bevis for, at fabrikken er sat forsvarligt i drift og kan fastholde produktionstakten. Eutelsat må gøre sine milepæle for godkendelse klare. Og EU-Kommissionen må forklare offentligheden, hvem der betaler, hvis tidsplanen skrider. Det kan ingen afgøre ud fra de oplysninger, der foreligger nu.