Europa kommer sent ind i Ukraine-spor

USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner fløj lørdag fra Moskva til Kyiv og gennemførte dermed den første amerikanske pendulrunde mellem de to hovedstæder i dette mæglingsspor. I Kyiv mødtes de med Volodymyr Zelensky i tre forhandlingsrunder, mens nationale sikkerhedsrådgivere fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland deltog i den sidste (AP). Efter mere end tre timer med Vladimir Putin kom amerikanerne ikke til Kyiv med en offentliggjort fredstekst, en våbenhvile eller en fælles ramme for en aftale (Republic/Reuters). Processen rykkede sig. Indholdet gjorde ikke.

Først Moskva, så alle andre

Forhandlingerne viste tre spor. Det første går mellem Washington og Moskva. Her hørte Witkoff og Kushner Putins position, som Kreml-rådgiver Jurij Usjakov kaldte "nyttig", samtidig med at han fastholdt, at Rusland vinder på slagmarken (Republic/Reuters). Det andet går mellem Washington og Kyiv. Her rejste Zelensky spørgsmål om territorium, Patriot-missiler, sikkerhedsgarantier og støtte gennem vinteren (Kyiv Independent).

Europa kom først ind i tredje led. Rådgivere fra E3, altså Storbritannien, Frankrig og Tyskland som europæisk kernegruppe, deltog i den afsluttende samtale med Zelensky. Parterne blev enige om at mødes igen, men uden at fastlægge hvor (BR24, Il Fatto Quotidiano).

Rækkefølgen betyder noget. Washington lyttede først til Moskva og afprøvede derefter, hvad der eventuelt kunne bæres videre i Kyiv. Den finske analytiker Henri Vanhanen beskrev dynamikken nøgternt: USA undersøger, hvad Rusland tilbyder, og tester derefter, om Ukraine kan leve med noget af det (Verkkouutiset). Europa kom ind, efter at dagsordenen allerede var tegnet op.

Donetsk er den knude, der ikke flytter sig

Det sværeste punkt er territoriet. Rusland kræver ikke kun de områder, landet allerede besætter, men hele udstrækningen af fire regioner, som Moskva hævder at have annekteret, også dele som Ukraine fortsat kontrollerer (Seznam Zprávy). En kilde tæt på Kreml sagde til Reuters, at der ikke er "nogen chance" for en aftale om frontlinjen, før Putin har taget resten af Donetsk, hvilket Moskva mener kan ske inden årets udgang (AP).

Zelensky erkendte, at spørgsmålet "fortsat er relevant", men sagde, at det kun kan løses mellem præsidenter. Den formulering holder døren åben uden at give noget væk på forhånd.

Europa har magt, det endnu ikke kan bruge

Europæiske regeringer kan hverken afstå ukrainsk territorium eller alene garantere en fred. Til gengæld sidder de på flere af de redskaber, der skal få en eventuel aftale til at holde. Omkring 210 mia. euro i indefrosne russiske centralbankaktiver ligger hos Euroclear, et belgisk clearinghus, hvilket giver Europa kontrol over penge, Rusland gerne vil have tilbage (Euronews). EU’s sanktioner rammer tusindvis af russiske personer og selskaber, og de kan kun ophæves enstemmigt af alle 27 medlemslande. EU-Kommissionen har godkendt 6,1 mia. euro til ukrainske indkøb af luft- og missilforsvar (EEAS). Tyskland har afsat 250 mio. euro gennem sin statslige udviklingsbank til akutte reparationer af energisystemet (MDR).

Hvert redskab har sin bremse. Belgien vil ikke frigive hovedstolen i de indefrosne aktiver uden fælles risikodeling i EU. Udenrigsminister Maxime Prévot har advaret om, at skridt, der ligner konfiskation, indebærer "meget betydelige risici" (Le Soir). Sverige, Nederlandene, Spanien og Polen svarede med et fælles brev, hvor de bad Kommissionen fordele ansvaret på alle medlemslande (Dutch government).

På våbenområdet opfordrede EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, lande med Patriot-interceptorer tæt på udløbsdato til at sende dem til Ukraine, men nationale regeringer ville ikke frigive missiler fra egne lagre (ABC). Pengene findes. Det samme gør lagrene. Den politiske vilje til at bruge dem som egentlig forhandlingsmagt er endnu ikke på plads.

Zelenskys klareste budskab fra Kyiv handlede derfor mindre om en fredsaftale end om at komme gennem vinteren. Han bad om en pakke med luftforsvar, beskyttelse af energiinfrastruktur og mulige amerikanske LNG-leverancer (Kyiv Independent). Det peger på det praktiske tidsproblem: Vinteren følger sin egen kalender, mens diplomatiet stadig leder efter en ramme.

Penduldiplomatiet viste, at Kyiv og E3 nu er inde i samtalen og ikke længere står uden for døren. Men adgang er ikke det samme som kontrol. Europas penge, indefrosne aktiver og våbenlagre giver reel vægt i en fremtidig aftale. Næste runde må vise, om den vægt også bliver omsat til indflydelse, eller om europæiske ledere ender som rådgivere i en amerikansk proces, hvor de forventes at betale for resultater, de ikke selv har formet.