Europa mangler årligt 100 milliarder euro til elnet

Kyriakos Pierrakakis, Grækenlands finansminister og formand for Eurogruppen, hvor eurolandenes finansministre koordinerer økonomisk politik, advarede i sidste uge om, at nyt pres fra energi og inflation er "den største umiddelbare risiko for den europæiske økonomi" (Capital.gr). Han efterlyste en fælles energistrategi i EU, flere forbindelser mellem landenes elnet og hurtigere udbygning af vedvarende energi. Problemet ligger dog dybere: EU har gjort produktionen af grøn strøm bindende, men behandler det elnet, der skal flytte strømmen, som noget medlemslandene selv må finde ud af.

Bindende mål, frivillige kabler

EU-lovgivningen kræver, at medlemslandene i 2030 henter mindst 42,5 % af energien fra vedvarende kilder (European Commission). Målet er juridisk bindende. Regeringer, der ikke leverer, kan ende i traktatbrudsprocedurer. For elnettet findes der ikke en tilsvarende pligt. Europa-Parlamentets analysetjeneste konstaterer, at der ikke findes nogen "centraliseret EU-forpligtelse til netinvesteringer" (EPRS). Hvert medlemsland bestemmer selv, hvor meget det vil bruge.

Det har skabt en flaskehals på tværs af kontinentet. Tyskland, Nederlandene, Finland og Tjekkiet rammer allerede fysiske kapacitetsgrænser i elnettet og kan derfor ikke tilslutte nye sol-, vind- og batteriprojekter i det nødvendige tempo (Clean Energy Wire). 40 % af EU's distributionsnet er mere end 40 år gamle (European Commission). Europa har brug for 65-100 mia. euro om året i netinvesteringer frem mod 2030, både til lokale distributionsnet og til grænseoverskridende transmissionslinjer (IEEFA). Connecting Europe Facility, EU's vigtigste pulje til grænseoverskridende infrastruktur, leverer under 830 mio. euro årligt (CINEA). Det dækker mindre end 1 % af behovet. Den Europæiske Revisionsret tilføjer, at EU ikke engang kan opgøre pålideligt, hvor meget medlemslandene faktisk bruger (ECA).

En test til 3 mia. euro

Det projekt, som Pierrakakis kalder en "win-win", viser finansieringsproblemet i praksis. Great Sea Interconnector (GSI) er et undersøisk kabel på 1.000 megawatt, der skal løbe omtrent 900 kilometer fra Kreta til Cypern. I 2022 blev projektet anslået til 1,57 mia. euro. Nu ligger prisen omkring 3 mia. euro, en overskridelse på 90 % (Columbia Emerging Markets Review).

For Cypern handler kablet om at slippe ud af en geografisk fælde. Landet er EU's eneste medlemsstat uden forbindelse til det kontinentale elnet og producerer al strøm lokalt med importeret brændsel. Elpriserne for virksomheder og andre ikke-husholdninger nåede 24,29 euro pr. 100 kWh i slutningen af 2025, næsthøjest i EU, mod et gennemsnit på 18,37 euro (Philenews). EU's energikommissær har sagt, at GSI vil reducere priserne "fundamentalt" (Politis).

Finansieringen er stadig ikke på plads. EU har afsat 657 mio. euro gennem Connecting Europe Facility (Euronews). Den Europæiske Investeringsbank vurderer et muligt lån på 1 mia. euro, og svaret ventes inden udgangen af 2026. Omkring 63 % af de resterende omkostninger vil ende hos cypriotiske forbrugere via elregningen (Columbia Emerging Markets Review). Kabelproducenten Nexans har signaleret, at levering tidligst kan ske i slutningen af 2029.

Løsningen er stadig på papiret

EU-Kommissionen foreslog i december 2025 en europæisk netpakke, som vil indføre bindende frister for nettilslutning og kræve, at transmissionsselskaberne, altså de selskaber, der driver de nationale højspændingsnet, øremærker 25 % af flaskehalsindtægterne til nye projekter. Flaskehalsindtægter er de gebyrer, der opstår, når grænseoverskridende elforbindelser er overbelastede (Florence School of Regulation). I det næste EU-budget for 2028-2034 foreslås energiinfrastrukturstøtten samtidig femdoblet til omkring 30 mia. euro (GLOBSEC).

EU har endnu ikke vedtaget nogen af delene. Energilovgivning tager typisk to til fire år at komme gennem Rådet og Europa-Parlamentet. De omkostninger, Pierrakakis advarer om, kan allerede ses i hans eget land. Gaspriserne i Athen steg 21,3 % efter krisen i Mellemøsten og pressede den græske inflation op mod 3,7 % (Euronews, Ot.gr). Den inflation udhuler nominelle lønstigninger, altså lønstigninger før prisstigninger trækkes fra. I Grækenland, hvor lønmodtagernes andel af BNP fortsat er blandt EU's laveste, kan selv moderat energidrevet inflation sende husholdningerne baglæns. Målene for vedvarende energi gælder allerede. De netregler, der skal få dem til at hænge sammen, ligger stadig som et forslag i Bruxelles.