Europa mangler værn mod Oreshnik

Rusland affyrede 24. maj sit atomvåbenegnede ballistiske mellemdistancemissil Oreshnik mod Kyiv som del af krigens hidtil største luftangreb: omkring 600 droner og 90 missiler på én nat. Mindst fire mennesker blev dræbt, og mere end 100 blev såret. Blandt målene var Ukraines udenrigsministerium, den tyske tv-station ARD's studie og den albanske ambassadørs residens (Kyiv Independent, Deutschlandfunk). Intet luftforsvarssystem, hverken i Ukraine eller i resten af Europa, kan med sikkerhed skyde våbnet ned.

Polens operative kommando sendte kampfly i luften i mere end tre timer som led i en forebyggende NATO-beredskabsindsats, efter at missilbanen pegede mod landets østlige grænse (Euronews PL). Det var ikke en diplomatisk protest, men en militær aktivering på NATO-territorium, udløst af et våben, der bevæger sig hurtigere, end jordbaserede missilforsvar normalt kan nå at reagere.

Hvorfor Europas arsenal ikke kan stoppe det

Oreshnik er et ballistisk mellemdistancemissil, en våbentype med en rækkevidde på 3.000-5.500 kilometer og konstrueret til at kunne bære atomsprænghoveder. Sprænghovederne genindtræder i atmosfæren med omkring Mach 10 og deler sig i flere selvstændigt styrede enheder. Ved den hastighed dannes der ioniseret plasma omkring hvert sprænghoved, hvilket kan forstyrre de ildledelsesradarer, som styrer afværgemissiler mod målet (ifrankivchanyn.com).

Tysklands ni IRIS-T-systemer virker mod krydsermissiler, men ikke mod denne type ballistisk trussel (Defence Ukraine). Patriot-systemet kommer også til kort ved de hastigheder. Arrow-3, det eneste system på vej ind i Europas luftforsvar, som er bygget til denne missilklasse, ventes ikke at have fuld kapacitet før 2030 (JNS).

Det fransk-italienske SAMP/T NG, et næste generations jord-til-luft-system, ventes i år afprøvet i Ukraine mod russiske ballistiske missiler (Army Recognition). Om det kan håndtere Oreshniks delte sprænghoveder, er stadig uprøvet.

Putin har sagt, at »flere sådanne missiler, selv med konventionelle sprænghoveder, kan være lige så ødelæggende som et atomangreb«. Våbnet kan bære konventionelle ladninger, men er designet til atomvåben. Hver affyring fastholder derfor en bevidst uklarhed om, hvad Rusland egentlig signalerer. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, kaldte indsættelsen »hensynsløst atomart hasardspil« (Ukrainska Pravda).

Retorikken flytter sig. Materiellet gør ikke

Tidspunktet var næppe tilfældigt. To dage før angrebet erklærede USA's udenrigsminister Rubio, at de amerikansk formidlede fredsforhandlinger var døde (EA World View). Få dage tidligere havde Rusland afsluttet atomøvelser med 64.000 soldater, hvor indsættelse af Oreshnik og håndtering af atomsprænghoveder i Belarus blev indøvet (Army Recognition).

Kansler Merz fordømte den »hensynsløse eskalation«, men annoncerede ingen nye militære bidrag (Spiegel). Tyskland leder European Sky Shield Initiative, en indkøbsramme for luftforsvar med 23 lande. Den eneste del af systemet, der kan håndtere ballistiske mellemdistancemissiler, er Arrow-3, og den ligger fire år ude i fremtiden. Frankrig bygger et konkurrerende system uden for den ramme, støttet af otte partnerlande under Macrons idé om en europæisk atomar afskrækkelse (Le Grand Continent). Polen, hvis kampfly netop blev sendt op for at beskytte eget luftrum, deltager ikke i nogen af ordningerne.

Ungarns udenrigsminister, Orbán Anita, kaldte angrebet »brutalt« og »uacceptabelt« (Telex), og Budapest signalerede vilje til at ophæve sin mangeårige blokering af sanktioner mod den russiske patriark Kirill (Euronews). Ungarn nægter dog fortsat at levere våben eller underskrive NATO-erklæringer om alliancens østlige flanke. Ordene ændrede sig; politikken gjorde ikke.

Bulgarien sagde ingenting. En voldgiftstrussel på 3 mia. euro fra det schweiziske holdingselskab, der ejer Bulgariens Lukoil-raffinaderi, holder premierminister Radevs regering tavs. Bulgarien er fortsat et af fire EU-lande, der ikke vil støtte et krigsforbrydertribunal mod Putin (DW, Debati.bg).

Estland, der bruger 5 % af BNP på forsvar, leverede den skarpeste analyse. Udenrigsminister Tsahkna advarede om, at Moskva forsøger at trække Europa ind i »for tidlige fredsforhandlinger«, der skal lette sanktionspresset snarere end afslutte krigen (ERR). De tre baltiske præsidenter krævede samtidig, at NATO erstatter sine roterende luftpatruljer med en permanent luftforsvarsmission (President.ee).

EU's udenrigsministre mødes i denne uge. Afstanden mellem Polen, der sender kampfly op mod et våben, landet ikke kan skyde ned, og et kontinent, der først får et relevant afværgesystem omkring 2030, bliver den realitet, som mødet må forholde sig til.