Europa mangler kvantebørsens vindere

Ikke ét af verdens 11 børsnoterede selskaber inden for kvantecomputere er europæisk. Tallet stammer fra en fransk rigsrevision, der blev offentliggjort i denne uge, og det rammer et velkendt europæisk problem: stærke forskningsmiljøer, svag industriel opfølgning og et voksende forspring til USA og Kina. Den franske Cour des comptes kalder kvanteteknologi et "stort suverænitetsspørgsmål" og advarer om, at Frankrig fortsat står i en "sårbar position" (Le Figaro). Kritikken handler ikke om, at fransk forskning svigter. Den handler om de mindre glamourøse dele, som afgør, om teknologi bliver til industri: offentlige myndigheder som første kunder, så startups får omsætning; fabrikker, der kan producere komponenter i stor skala; og tilstrækkelig vækstkapital til årene mellem prototype og salgbart produkt.

Tre kapløb, ét haster mest

Kvanteteknologi dækker i praksis over tre forskellige spor. Kvantecomputere udnytter subatomare partiklers adfærd til at løse særlige beregningsopgaver, som almindelige computere har svært ved at håndtere. De maskiner er stadig tættere på rumstore forsøgsopstillinger end praktiske produkter: Forskerne arbejder fortsat med at holde de skrøbelige kvantetilstande stabile længe nok til, at de kan bruges. Kvantesensorer giver maskiner en ekstremt præcis fornemmelse for bevægelse, også når GPS-signaler forstyrres, hvilket har betydning for militær navigation og søtransport (GMV). Kvantekommunikation fungerer som en konvolut, hvor man kan se, om nogen har pillet ved den: Hvis et kvantekrypteret signal opfanges, ændres det, og aflytningen kan afsløres.

Alle tre spor betyder noget, men den nærmeste deadline ligger i kryptering. Nutidens digitale sikkerhed kan sammenlignes med en lås, der virker fint i dag. En fremtidig kvantecomputer kan blive den hovednøgle, der åbner den. Modstandere behøver ikke vente på maskinen. De kan indsamle krypterede data nu og forsøge at bryde dem senere, når teknologien er stærk nok.

Det er derfor, USA’s standardiseringsinstitut NIST i 2024 offentliggjorde sine første tre standarder for post-kvantekryptering, altså kryptering der kan modstå angreb fra fremtidige kvantecomputere (NIST). Banker, cloududbydere og teleselskaber er allerede i gang med at skifte til nye krypteringsmetoder, som virker på nutidens telefoner og servere. Dette kapløb handler om at forsvare sig mod kvantemaskiner, ikke om selv at bygge dem først.

Stærke miljøer, ingen suveræn kæde

De offentligt annoncerede investeringer viser forskellen i skala. Kina har afsat omkring 15,3 mia. dollar, mens USA har afsat 3,8 mia. dollar (CSIS). Emmanuel Macron har lagt yderligere 1 mia. euro i offentlig finansiering for 2026-2030, så Frankrigs samlede satsning over ti år kommer over 3 mia. euro (Journal du Progressiste). Nederlandene har investeret 615 mio. euro gennem sin nationale vækstfond i Quantum Delta NL (Nationaal Groeifonds). Tyskland driver DLR’s Quantum Computing Initiative med 80 anvendelsesprojekter (DLR QCI).

Europa har altså dele af kæden. Nederlandene har QuTech, forskningsmiljøet under TU Delft og TNO (QuTech), og ASML, der som eneste leverandør i verden fremstiller de EUV-litografimaskiner, som kan printe de mindste strukturer på avancerede chips (ASML). Belgiens imec arbejder med at bygge kvanteprocessorer ved hjælp af eksisterende metoder fra halvlederindustrien (imec). Frankrig og Tyskland har ved et nyligt ministermøde aftalt at udbygge samarbejdet om kvanteteknologi, kunstig intelligens, rumfart og fusion (deutschland.de).

Det nødvendige bindevæv er ved at tage form. Q-PLANET, ledet af den franske virksomhed Pasqal, er en fælles forsøgsfabrik, hvor kvantechips fra laboratorier skal lære at blive produceret ensartet igen og igen. Projektet samler 28 partnere fra 11 medlemslande (Servola). Deutsche Telekom koordinerer PETRUS2, et paneuropæisk projekt, der skal opbygge kommunikationsnetværk med kvantesikker kryptering (Telekom).

Om indsatsen kommer tids nok, afhænger af beslutninger i Frankrig, Tyskland, EU-Kommissionen og hos nationale forsvarsindkøbere i de næste to-tre år. Kvantecomputere, der for alvor ændrer virksomhedernes arbejdsgange, er stadig teknisk usikre og ligger flere år ude i fremtiden. Annoncerede milliarder er heller ikke det samme som færdige systemer. Men Europas sikre kommunikation, finansielle infrastruktur og forsvarsnetværk skal gøres robuste over for kvanteangreb i dette årti. De lande, der kontrollerer hardware, komponenter og standarder, får en strukturel fordel over dem, der ikke gør. Den franske rigsrevision har sat navn på problemet. Kapløbet afgøres i fælles produktionslinjer, chipfabrikation og offentlige indkøbskontrakter, ikke i laboratorierne alene.