Europas gaspris på €100 rammer fabrikkerne først

Forstyrrelser i skibstrafikken gennem Hormuzstrædet betyder, at Europa må byde højere for at konkurrere med Asien om skibslaster med flydende gas. Fabrikker og elmarkeder med stor afhængighed af gas mærker prisstigningen først; de fleste husholdninger mærker den senere. Onsdag eftermiddag nåede Europas referencepris på gas kortvarigt 100 euro pr. megawatt-time – cirka 4 pct. over dagen før og første gang på det niveau siden 2022 (Reuters).

Noteringen stammer fra den hollandske Title Transfer Facility (TTF), en virtuel handelsplads, der fungerer som reference for Europas engrospris på gas. Den aktuelle kontrakt gælder levering i november (ICE). Prisen dækker alene selve gassen, før transport, afgifter og leverandørernes avance. Onsdag blev 100 euro kun nået et øjeblik under handlen; markedet holdt sig ikke på det niveau.

Hvorfor en blokade ved Hormuz løfter den hollandske gaspris

Flydende naturgas (LNG) er gas, der køles ned til væske, så den kan sejles med tankskibe. Ifølge ENTSOG, sammenslutningen af Europas gasnetoperatører, passerer omkring 20 pct. af verdens LNG-handel normalt gennem Hormuzstrædet (ENTSOG). EU-agenturet ACER, der koordinerer de nationale energitilsyn, oplyste, at der ikke kom betydelige mængder qatarsk LNG til EU i sommer (ACER).

Europa køber forholdsvis lidt gas direkte fra Qatar, men mærker alligevel prisstigningen. Når laster fra Golfen sidder fast, byder europæiske og asiatiske købere mod hinanden om de samme skibslaster. Prisen på handelspladsen stiger, indtil tilstrækkeligt mange tankskibe sætter kurs mod Europa. Købere på eksisterende kontrakter betaler efter kontraktens vilkår, så prisen følger kun delvist markedsprisen eller gør det med forsinkelse.

Det ses på lagrene. EU’s underjordiske gaslagre var 74,96 pct. fyldt den 28. oktober mod cirka 83 pct. på samme tidspunkt året før (GIE AGSI). Europa går ind i vinteren med en mindre buffer.

ENTSOG har undersøgt, hvor langt den buffer rækker. Hvis LNG-leverancerne svarer til forudsætningerne, slutter Europa vinteren med 29 pct. fyldte lagre (ENTSOG). Det giver en reserve til et koldt forår. I et scenarie med cirka 20 pct. mindre LNG falder den resterende andel til 13 pct. (ENTSOG). Lagrene løber stadig ikke tør, men sikkerhedsmargenen bliver markant mindre. ENTSOG understreger, at testen undersøger rørledninger og terminaler, men ikke forudsiger, hvilke laster der faktisk ankommer. Den tyske netmyndighed Bundesnetzagentur vurderer, at forsyningen i Tyskland er stabil, og at risikoen for knaphed er lav (Bundesnetzagentur). På det foreliggende grundlag er Europas problem prisen, ikke forsyningen.

Samme pris, vidt forskellige regninger

Fyldte lagre gør ikke gas billig. Italiens lagre var 90,88 pct. fyldt mod Tysklands 61,73 pct. (GIE AGSI), men begge lande køber deres næste leverancer til den samme pris på handelspladsen. Den større forskel er, hvor meget gas påvirker elprisen.

I Europas daglige auktioner for engrosstrøm sætter det dyreste kraftværk, der skal til for at dække efterspørgslen i en given time, prisen for den time. Ofte er det et gasfyret værk. Det Europæiske Miljøagentur vurderede, at gas i årets første 16 uger påvirkede engrosprisen på strøm i 66 pct. af de analyserede timer i Italien (EEA). Italienske elpriser følger derfor gasprisen tæt. I Spanien, hvor sol og vind ofte dækker efterspørgslen, var andelen kun 9 pct. (EEA). Virksomheder og husholdninger med fastprisaftaler betaler ikke auktionsprisen direkte, men deres kontrakter fornyes til priser, der afspejler den.

Kontrakter forsinker også stigninger i gasregningen. En analyse fra ECB viser, at ændringer i engrosprisen på gas slog igennem på detailpriserne inden for en til tre måneder i over halvdelen af eurolandene (ECB). Faste prisaftaler, regulerede tariffer og leverandørernes prissikring (gas købt på forhånd til en fast pris) forklarer, hvorfor priserne i andre lande reagerer langsommere. I omkring en tredjedel af landene gik der syv til tolv måneder, før engrosprisen slog igennem (ECB).

Polen viser, hvor længe en myndighed kan holde prisstigningen tilbage. Landet har fastholdt myORLEN-tariffen for gas til omfattede husholdninger på 197,29 zł pr. megawatt-time frem til 31. december 2026 (URE). Industrikunder med kontrakter, der følger prisen på handelspladsen, har ingen tilsvarende buffer. Energitunge producenter, eksempelvis kemivirksomheder, der bruger gas både som brændsel og råvare, mærker sandsynligvis stigningen først.

At prisen kortvarigt ramte 100 euro, er hverken tegn på gasmangel eller udtryk for, at husholdningernes regninger er steget. ENTSOGs tal peger på, at Europa kan komme gennem vinteren selv med mindre LNG. Hvor hårdt prisstigningen rammer, afhænger af, om engrosprisen bliver liggende omkring dette niveau i flere måneder, mens prissikringer udløber og tariffer fastsættes på ny. Sker det, bestemmer kontrakterne rækkefølgen: italienske elkunder og fabrikker med aftaler bundet til handelspladsen betaler først, mens polske husholdninger med en fastfrosset tarif betaler sidst.