Europas 12 floder havde rekordlav sommerføring

Når en flod bliver lavvandet, må en lastpram efterlade noget af lasten på kajen, så skroget ikke rammer flodbunden. Ifølge EU’s klimatjeneste Copernicus faldt den samlede vandføring i 12 store europæiske floder denne sommer til det laveste niveau i en modelbaseret tidsserie, der begynder i 1992. Samtidig blev 52 % af Europas landareal på et tidspunkt ramt af »meget kraftig varmebelastning« (Copernicus). Begge tal er nyttige, men de måler noget mere præcist, end man umiddelbart skulle tro.

Sådan måler man lav vandføring

Hydrologer måler en flods vandføring: den mængde vand, der passerer et bestemt punkt hvert sekund, som regel opgjort i kubikmeter (ECMWF). Tænk på en haveslange. Vandføringen fortæller, hvor kraftigt vandet strømmer ud, ikke hvor meget der står i slangen.

Copernicus brugte computersimuleringer fra European Flood Awareness System. For hver af de 12 floder beregnede tjenesten den gennemsnitlige vandføring om sommeren ved flodens udløb, altså dér, hvor floden ender. Derefter lagde den de 12 gennemsnitlige vandføringer sammen (Copernicus).

Resultatet er ét samlet mål for, hvor kraftigt Europas store floder strømmede ved deres udløb, sammenlignet med alle tidligere somre i tidsserien. Det er en modelberegning for disse udløb. Den tæller ikke alt det vand, der løb gennem Europa i løbet af sommeren.

Den samme opgørelse viste rekordlav eller næsten rekordlav vandføring i Rhinen, Donau, Po, Loire, Rhône og Seine (Copernicus). Flere af floderne bruges til transport, og her bliver vandføringen også et spørgsmål om økonomi. En pram, der må sejle med mindre last, skal stadig betale besætningen og bruger omtrent samme mængde brændstof. Derfor bliver transporten dyrere pr. ton.

Et varmekort over land, ikke mennesker

Varmetallet handler om noget andet: Hvor svært ville det være for kroppen at komme af med varme udendørs? En luftig eftermiddag i skyggen og en stille, fugtig eftermiddag i fuld sol kan give samme temperatur på termometeret, men føles meget forskelligt.

Universal Thermal Climate Index, forkortet UTCI, indregner den forskel. Indekset kombinerer luftfugtighed, vind og solens strålevarme med lufttemperaturen for at anslå, hvordan kroppen oplever forholdene. På skalaen begynder »meget kraftig varmebelastning« ved 38 °C. Det er et modelberegnet mål for kroppens belastning, ikke en temperatur aflæst på et termometer (Copernicus).

Til varmekortet tog Copernicus kun sommerens højeste værdi for hvert landområde. Værdierne stammer fra ERA5-HEAT, en computerbaseret rekonstruktion af tidligere vejrforhold. Overskriften viser altså, hvor stor en del af landarealet der på et tidspunkt blev ramt af den højeste varme. Den fortæller hverken, hvor mange europæere der mærkede varmen, eller hvor mange timer den varede.

Sæsongennemsnittene tegner et mere afdæmpet billede. I september oplyste Copernicus, at et afgrænset område i Vesteuropa havde sin varmeste sommer nogensinde med 21,69 °C, mens Europa samlet set havde sin tredje varmeste sommer (Copernicus’ augustbulletin). Et gennemsnit blander kølige perioder med varme over et meget stort område. Derfor kan det ligge tæt på toppen uden at slå rekorden. Kortet over den højeste varme viser de udsving, som gennemsnittet glatter ud.

Af de to resultater ligger flodopgørelsen tættest på hverdagen. Målt ved udløbene førte Europas store floder denne sommer mindre vand end i nogen anden sommer siden 1992 (Copernicus). Alt, der afhænger af floderne, fra pramme med mindre last til marker, der henter vand fra dem, måtte klare sig med en mindre forsyning.