EU gør AI-mærker lovpligtige

Hvis en kundeservicebot i denne uge begyndte samtalen med at fortælle, at den var kunstig intelligens, var det ikke høflighed. Siden 2. august har det været et krav i EU-retten. Artikel 50 i EU’s AI-forordning pålægger AI-systemer og syntetisk indhold at gøre det klart, når brugeren møder kunstig intelligens (EU AI Act, Commission summary). Reglen forbyder ikke teknologien. Den forsøger at gøre det syntetiske lag på internettet en smule lettere at gennemskue.

Hvad skal der faktisk ske?

Forordningen rammer tre situationer med tre forskellige krav. En chatbot skal oplyse fra begyndelsen, at den er AI. Et realistisk syntetisk billede, en video eller en lydoptagelse skal mærkes synligt. Og AI-genereret tekst om emner af offentlig interesse, for eksempel valgvejledninger, sundhedsoplysninger eller politiske resuméer, skal oplyses som maskinskrevet, medmindre en menneskelig redaktør har gennemgået teksten og tager redaktionelt ansvar for den (Article 50 guidance).

Systemet har to lag. Det synlige lag er det, brugeren møder: et mærkat på en deepfake-video eller en besked ved et chatbot-vindue. Det skjulte lag er metadata, som ligger indlejret i selve filen og viser, hvor indholdet kommer fra. Det kan læses af kontrolværktøjer, også når det blotte øje ikke ser noget usædvanligt (Code of Practice). Det minder om varedeklarationer på fødevarer: Den ene del hjælper kunden i butikken, den anden gør det muligt for myndighederne at kontrollere indholdet.

Pligterne afhænger af, hvor man står i kæden. OpenAI eller en anden leverandør af chatbots skal indrette systemet, så brugerne ved, at de taler med en maskine, og så syntetisk output kan spores teknisk. Banken, mediet eller valgkampagnen, der bruger værktøjet, har en anden opgave: De skal fortælle publikum, når de møder deepfakes eller AI-skrevet indhold om offentlige anliggender (Stibbe). En formulering gemt i handelsbetingelserne er ikke nok. Ifølge EU-Kommissionen skal oplysningen gives ved begyndelsen af den første interaktion, klart og tilgængeligt (AI Act FAQ).

Lægger man en privat AI-meme op, er man ikke målgruppen. Reglerne gælder professionel og kommerciel brug, ikke rent privat aktivitet (EU AI Act).

Klager har nu et sted at lande

EU har skrevet reglerne, men håndhævelsen ligger hos de nationale myndigheder. Tyskland giver foreløbig det tydeligste billede af, hvordan det kan se ud i praksis. Den føderale netagentur, Bundesnetzagentur, blev 2. august standardmyndighed for klager, og borgere kan gratis indgive anmeldelser via en onlineformular (Bundesnetzagentur, German government). Irland har oprettet et nationalt AI-kontor til koordinering (Department of Enterprise Ireland). Andre medlemslande er i gang med tilsvarende strukturer.

Bøder for brud på gennemsigtighedsreglerne kan nå op til 15 mio. euro eller 3 % af den globale årsomsætning. Det er lavere end loftet på 35 mio. euro eller 7 %, som nogle omtaler har henvist til. Den højere bøderamme gælder for forbudte AI-praksisser, ikke for manglende mærkning (EU AI Act, Commission enforcement note).

Mærkaten er begyndelsen, ikke løsningen

Aktører, der vil snyde, kan ignorere reglerne. Indhold skabt før fristen bliver ikke omfattet med tilbagevirkende kraft. Og fraværet af et mærkat beviser ikke, at noget er ægte, for de tekniske standarder for sporingsmetadata er stadig under udvikling (Two Birds). Domstolene kommer til at afklare grænsetilfældene: Hvornår er noget "åbenlyst AI"? Hvor tydeligt skal et mærkat være i en konkret app?

Det er heller ikke hele AI-forordningen, der træder i kraft på én gang. Generative AI-systemer, som allerede er på markedet, får frist til 2. december 2026 til at indføre maskinlæsbare markeringer. De bredere regler for højrisiko-AI på områder som ansættelse, uddannelse og kreditvurdering træder i kraft i december 2027 for selvstændige systemer og i august 2028 for systemer, der er indbygget i regulerede produkter (AI Omnibus, RegDossier).

Systemet er ufærdigt og kan omgås. Men for første gang giver det brugere og myndigheder et konkret holdepunkt. Om mærkaterne ændrer adfærd, skaber tillid eller bare bliver endnu et stykke skærmstøj, som folk lærer at rulle forbi, er forsøget, der begynder nu.