Europas våbenfirmaer skærper sikkerheden efter russiske trusler

I en undersøgelse offentliggjort 11. oktober fortæller embedsfolk fra fem europæiske efterretningstjenester til Financial Times, at Rusland øger indsatsen for at dræbe topchefer og ledende medarbejdere i europæiske forsvarsvirksomheder. Direktørerne siger, at advarslerne har ændret deres sikkerhedsforanstaltninger. På listen står også små producenter af droner og komponenter, ved siden af de store våbenkoncerner. Offentlige oplysninger viser ikke, at truslerne har bremset leverancerne til Ukraine.

Hvad advarslerne går ud på

Ifølge embedsfolkene står Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, bag en stor del af planlægningen. De beskriver planer på tværs af landegrænser, hvor forskellige personer i forskellige lande står for overvågning, logistik og selve angrebet. Hvis den beskrivelse holder, bliver det sværere at opdage planerne, fordi hvert lands politi kun ser en del, der isoleret set kan virke harmløs.

Financial Times navngav ikke efterretningstjenesterne og offentliggjorde heller ikke efterretningerne. En af kilderne sagde, at frygten i sig selv tjener Moskvas formål: Virksomheder kan overveje en ekstra gang, om de vil arbejde med Ukraine, selv hvis der aldrig finder et angreb sted.

Tyskland giver den tydeligste uafhængige støtte til vurderingen af, at truslen er vokset. I et skriftligt svar til Forbundsdagen 2. september vurderede Berlin truslerne mod forsvarsindustrien som høje (svar til Forbundsdagen). Svaret fremhævede virksomheder, der samarbejder med Ukraine, og fastslog, at angreb på enkelte ledere ikke kunne udelukkes.

Sinan Selen står i spidsen for BfV, Tysklands indenrigsefterretningstjeneste. Ved en høring 5. oktober advarede han de tyske parlamentsmedlemmer om, at Rusland var parat til at udføre sabotage og drab (Forbundsdagen). Det er regeringens vurdering af truslen. Den bekræfter ikke de konkrete planer, som Financial Times beskriver.

En tidligere plan og en spionagesag

Armin Papperger står i spidsen for Rheinmetall, en af Ukraines største våbenleverandører. Amerikanske medier skrev i juli 2024 om efterretninger om en russisk plan om at dræbe ham. Berlin sagde, at man tog oplysningerne alvorligt, mens Rheinmetall ikke direkte bekræftede planen (Reuters). Papperger fortalte Financial Times, at han nu har beskyttelse fra både politiet og et privat sikkerhedsfirma.

Den tydeligste sag med retligt efterprøvede oplysninger om russisk interesse i forsvarsledere kommer fra Bayern. Den 24. marts 2026 oplyste den tyske forbundsanklagemyndighed, at to mistænkte var anholdt. De anklages for siden december 2025 at have spioneret for en udenlandsk efterretningstjeneste (forbundsanklagemyndigheden). Deres angivelige mål var en person, som leverede droner fra Tyskland til Ukraine.

Tyske medier identificerede personen som Stefan Thumann, administrerende direktør for droneproducenten Donaustahl. Siden har han sprunget nogle fagmesser over og skærpet sin personbeskyttelse. Sagen viser, at en leverandør blev overvåget, men ikke at der forelå en plan om at dræbe ham. ZEIT skrev, at arrestordrerne ikke indeholder nogen anklage om attentat (ZEIT).

Hvem betaler for beskyttelsen

Virksomhederne betaler selv for at beskytte deres medarbejdere, og små leverandører har mindre økonomisk råderum til udgiften. Flere direktører fortalte Financial Times, at de efter råd fra myndighederne har øget deres personlige sikkerhed de seneste seks måneder. BfV har opfordret virksomheder til at hyre private teams til personbeskyttelse (Financial Times).

EU yder kun begrænset direkte hjælp. Europol, EU’s politimyndighed, kan analysere og dele efterretninger på tværs af grænser, men personbeskyttelse og anholdelser hører under de nationale myndigheder (EUR-Lex). En trussel, der er organiseret i flere lande, rammer derfor virksomhederne gennem ét lands myndigheder ad gangen.

Ordningen rammer virksomhederne forskelligt. En koncern på Rheinmetalls størrelse kan betale for samarbejde med politiet og private vagter. En specialiseret drone- eller komponentproducent står med en lignende regning, men har langt mindre omsætning at fordele den på. Samtidig går en stor del af Europas våbenproduktion til Ukraine gennem den type virksomheder i flere lande.

En direktør fortalte avisen, at en virksomhed havde flyttet et produktionssted i Vesteuropa på grund af russiske trusler. Direktøren oplyste hverken virksomhedens navn, stedet eller om flytningen havde kostet produktion.

Ifølge direktørerne har advarslerne ændret, hvordan de rejser, beskytter sig og, i ét ikke navngivet tilfælde, hvor de producerer. Der findes endnu ingen offentlige oplysninger om, at truslerne har kostet Ukraine et våben, en komponent eller en levering. Berlin har fremsat de mest detaljerede offentlige advarsler og er derfor bedst placeret til at oplyse, om nogen hændelse har kostet produktion. Det har myndighederne ikke gjort offentligt.